I dag bliver Helle Thorning afhørt om grundlovsbrud i Tibetsag
Tibetkommissionen undersøger igen grundlovsbruddet under et besøg fra Kinas præsident. Vil Helle Thornings vidneudsagn kaste nyt lys over sagen?
Intet måtte gå galt, da den kinesiske præsident besøgte Danmark i juni 2012.
Politiet tog derfor Tibetflag fra demonstranter og skærmede dem, så han ikke kunne se protesterne.
Fredag klokken 13 afhører Tibetkommissionen daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om grundlovsbruddet på demonstrationsfriheden.
Kom ordren fra regeringen?
Eksport for milliarder på spil
For Helle Thorning-Schmidt var opgaven klar: Statsbesøget skulle være vellykket. En understregning af, at forholdet mellem Danmark og Kina nu var normaliseret.
Det havde ellers været på frysepunktet, lige efter at Thornings forgænger som statsminister, Lars Løkke Rasmussen, havde haft besøg af Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama, på Marienborg i 2009.
Kineserne havde reageret prompte ved at aflyse møder og eksportordrer. Og det havde kostet kraftige diplomatiske anstrengelser at tø dem op igen ved hjælp af en såkaldt verbalnote, hvor Danmark anerkendte Kinas overherredømme over Tibet.
Ambassadøren i Beijing, Friis Arne Petersen, havde advaret: Præsident Hu Jintao måtte med hans ord ”ikke tabe ansigt” og blive fornærmet. Så risikerede Danmark, at han afbrød besøget i utide og rejste hjem med termometret igen på nulpunktet.
Med efterfølgende tabte eksportindtægter på op til 20 milliarder.
Hvad skete der under besøget?
Vi ved, hvad der skete under besøget. Grundlovens bestemmelser om demonstrationsfrihed blev overtrådt, da politiet tog Tibetflag fra demonstranter og i øvrigt skærmede dem med fire store mandskabsvogne, så præsidenten ikke kunne se dem.
Det stod sort på hvidt i politiets såkaldte operationsbefaling. Demonstranter måtte ikke ses fra præsidentens eskorte. En operationsbefaling, der først dukkede op tre år efter trods byger af spørgsmål i Folketinget og som så fik daværende justitsminister Søren Pind (V) til at nedsætte Tibetkommissionen.
Spørgsmålene blæser stadig i vinden: Var det efter instruks fra højere myndigheder? Var statsministeren og regeringen så ivrige efter at "please" kineserne, at de var parate til at se stort på grundloven?
Alt det er Tibetkommissionen ved at undersøge, og nu er det Helle Thorning-Schmidts tur i vidnestolen i Retten på Frederiksberg.
Ledere i politiet fik ansvaret
I december 2017 placerede kommissionen ansvaret på to operative ledere på dagen i Københavns Politi.
Ganske vist talte kommissionen om "en stemning" skabt af Udenrigsministeriet, efterretningstjenesterne og selv hoffet. Men nogen ordre eller instruks til politiet kunne de ikke finde. Så det måtte være politiet, der havde været for nævenyttige i tjenesten.
Nu leder kommissionen efter en instruks igen. Det står endda i kommissionens nye kommissorium, at den også skal undersøge, om den var ført bag lyset, da den konkluderede for tre år siden.
I første omgang var skriftligt materiale nemlig kun afleveret i mindre omfang til kommissionen. Enten var det overladt til ministerierne selv at aflevere, hvad de fandt relevant, eller også fik kommissionen at vide, at mailbokse var slettet rutinemæssigt, når ledende politifolk var gået på pension.
Senere viste det sig, at det meste var gemt på back up-filer. Og da andre politifolk kunne fortælle, at det med at skjule demonstranter var fast praksis under besøg fra Kina siden 1995, gik kommissionen i gang igen.
Et ansvar højere oppe?
Helle Thorning-Schmidt slap ellers for at vidne i den første afhøringsrunde.
Dengang havde Tibetkommissionen ikke rigtigt noget spor af, at statsministeren eller hendes ministerium var involveret i planlægningen af den praktiske del af besøget og politiets rolle. Nu er spørgsmålet naturligvis, om kommissionen har fundet noget i det nye materiale.
Hendes daværende departementschef, Christian Kettel Thomsen, er blevet afhørt. Det samme er flere af topembedsmændene i Statsministeriet. Uden sporet er dukket op. Billedet er stadig, at de dengang talte det politiske indhold og ikke politiets opgaver.
Alligevel er kommissionen måske kommet tættere på et ansvar højere oppe end politiets mellemledere.
Mail central for nye afhøringer
På første afhøringsdag kunne kommissionen således løfte sløret for en mail fra Udenrigsministeriets daværende departementschef, Claus Grube. To dage før præsidentbesøget lagde han om aftenen lidt efter 22 pres på sine folk med ordene:
- Kære venner, der er ingen tvivl om, at det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet – og en prøvelse for os alle. Håber meget, I kan bibringe især PET og Reimann i Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab. Mvh. Claus.
Foreløbig er mailen det mest centrale i kommissionens efterfølgende afhøringer her i januar. Og hvis den beskriver stemningen og frygten for fiasko blandt regeringens øverste embedsmænd, er ideen om at undgå synlige protester måske slet ikke opstået i Københavns Politi.
Ganske vist forklarede Claus Grube – med vidnepligt til at tale sandt – at han med ansigtstabet mente, at det var Danmark, der kunne tabe ansigt. Men det står han alene med.
De øvrige afhørte modtagere af mailen har læst det som kinesernes ansigt.
Tidligere topleder træder frem
Mistanken om, at den første Tibetkommission er blevet ført bag lyset, fik ny næring i forrige uge, da Berlingske opsigtvækkende kunne fortælle, at en forhenværende topleder i Forsvarets Efterretningstjeneste, Steffen Wied, har henvendt sig til kommissionen.
Han erindrer nemlig, at en mail eller lignende fra Københavns Politi vakte påstyr på et chefmøde i efterretningstjenesten i forbindelse med præsidentbesøget. Formentlig var det operationsbefalingen, der var sendt rutinemæssigt i kopi blandt andet til Forsvaret. Men reaktionen omkring bordet var: ”Jamen, det her er jo grundlovsstridigt”.
En mail, der efter hans erindring også var sendt til ministerier som Stats-, Udenrigs- og Justitsministeriet. I så fald har de vidst besked om, hvordan politiet ville håndtere demonstranterne.
Nye oplysninger, som kommissionen finder så interessante, at de har sat Steffen Wied på vidnelisten 12. februar.
Forsvarets Efterretningstjeneste havde kun en perifer rolle under præsidentbesøget. Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor det, der var så klart for dem i yderkanten, ikke var det for dem med hovedrollerne.
Som for eksempel den daværende statsminister. Spørgsmålene vil givet blive stillet i kommissionen fredag.