Nyheder

Keira Knightley dropper nøgenscener på grund af 'the male gaze' - men hvad er det?

I 1975 gjorde instruktør og underviser Laura Mulvey begrebet 'the male gaze' til en del af filmteorien.

Det er slut med nøgenscener, hvis der står mænd bag kameraet.

Sådan lyder udmeldingen fra skuespilleren Keira Knightley, der er kendt fra film som 'Stolthed og Fordom', 'Pirates of the Caribbean' og 'Love Actually'.

Efter at have født to børn vil hun ikke længere vise sin krop til hvem som helst. Men det er ikke det eneste, der ligger bag beslutningen:

- Det er delvist forfængelighed, men det skyldes også 'the male gaze'. Jeg føler mig meget ubekvem, når jeg i dag skal forsøge at portrættere det perspektiv, siger hun i et interview i Chanel Connects podcast.

Men hvad er 'the male gaze', som skuespillerinden taler om? Og findes det også i Danmark?

TV 2 er dykket ned i fænomenet.

Keira Knightley har fået indskrevet en klausul i sine kontrakter, der frasiger hende at optræde nøgen foran kameraet.

Hvad betyder det?

Inden for filmteori taler man om 'the male gaze' - det mandlige blik.

Det var instruktør og underviser Laura Mulvey, der udbredte begrebet i sit nu berømte skriv 'Visual pleasure and narrative cinema' fra 1975.

Hovedpointen bag udtrykket er, at mange film og visuelle medier gennem tiden har været båret af et maskulint, heteroseksuelt perspektiv, hvor kvinder ofte optræder seksualiseret.

Her er det ikke kvindens følelser, tanker eller egen seksualitet, der er det vigtigste, men derimod mandens lystne blik på hende.

Siden Laura Mulvey i 1975 udgav sit skriv, er begrebet 'the male gaze' blevet brugt vidt og bredt.

Men begrebet dækker også over noget andet, fortæller professor i amerikanske studier og forfatter bag flere bøger om kønsroller på film Sarah Hentges.

- Kvinder bliver ikke bare objektiviseret, men de fortsætter også med at skulle spille roller, hvis eneste formål er at støtte eller styrke den mandlige hovedrolle, siger hun til TV 2.

'The male gaze' kommer blandt andet til udtryk ved, at kvinder ofte fremstilles nøgne eller letpåklædte, selvom det ikke har en direkte betydningen for fortællingen, lyder det.

Et eksempel er skuespiller Margot Robbies rolle som Harley Quinn i filmen 'Suicide squad.'

Her er det ifølge forfatteren tydeligt, at den kvindelige figurs påklædning skiller sig væsentligt ud fra mændenes ved simpelthen at bestå af langt mindre stof.

Findes det stadig?

Selvom det er længe siden, at teorien blev introduceret for verden, lever 'the male gaze' ifølge Sarah Hentges stadig i bedste velgående i Hollywood.

- Det findes stadig i film og lignende, men det er også en indgroet kulturel norm. Og medmindre vi kigger efter det, ser vi det ikke som andet, end den måde vores historier fortælles på, siger hun.

Dog er flere og flere skuespillere begyndt at sige fra overfor tendensen på samme måde som Keira Knightley.

Eksempelvis har skuespilleren Zendaya sagt nej til film, hvor hun udelukkende skal spille nogens kæreste, mens skuespiller Reese Witherspoon har startet sit eget produktionsselskab for at skabe flere betydningsfulde kvinderoller.

Zendaya er blandt andet kendt fra film som 'The greatest showman' og HBO-serien Euphoria.

Det er dog et oprør, som endnu ikke på samme måde er startet herhjemme, hvor 'the male gaze' ellers også kan ses på det store lærred. Det forklarer formand for Dansk Skuespillerforbund Benjamin Boe Rasmussen.

- Mange film er lavet af mænd, til mænd. Det er ikke fordi, der ligger en ond mening bag. Men vi står bare på skuldrene af en lang tradition – også i Danmark, siger han.

Ifølge Benjamin Boe Rasmussen skyldes den manglende modstand mod tendensen herhjemme blandt andet, at USA på mange måder er foran, når det kommer til den slags opgør.

Når kvindelige skuespillere mister deres fuckability, så forsvinder de ofte ud af filmbranchen

Benjamin Boe Rasmussen, formand for Dansk Skuespillerforbund

En anden grund er, uddyber formanden, at debatten om lige netop ligestilling i filmbranchen kan være farlig grund at bevæge sig ind på.

- Debattonen herhjemme især på sociale medier bliver så ædende ond, at mange enten giver op eller ikke orker at tage teten. Der er intet, der vækker vrede, som når man træder ind på den scene, siger han.

Dog fremhæver både Benjamin Boe Rasmussen og Sarah Hentges, at 'the male gaze' har været langt mere fremtrædende tidligere, end det er i dag, hvor der er mere fokus på tendensen.

Har det konsekvenser?

Men det er jo bare fiktion, så er det ikke ligegyldigt, hvordan tingene fremstilles i film?

Nej, er det klare svar, hvis man spørger Susan Yi Sencindiver, der er adjunkt i engelsksproget litteratur og medier ved Aarhus Universitet.

- Medier har en effekt, fordi man bliver påvirket af det, man ser. Og samtidig kan det være svært at spejle sig og føle sig repræsenteret, hvis eksempelvis kvinder ofte bliver fremstillet på én bestemt måde, siger hun.

Susan Yi Sencindiver understreger, at 'the male gaze' bliver ved med at eksistere, fordi det ofte er mænd, der instruerer og skriver manuskripter til film og tv.

- Det er jo ikke fordi, mænd ikke kan portrættere en stærk og selvstændig kvinde. Men de her fremstillinger ligger bare ubevidst hos mange, siger hun.

Afstemning

Synes du, at 'the male gaze' er et problem i film og tv?

Der er dog også andre punkter, hvor 'the male gaze' kan have betydning, lyder det fra Benjamin Boe Rasmussen. Nogle kvinder mærker tendensen på et meget konkret niveau.

- Vi har set det mange gange før. Når kvindelige skuespillere mister deres fuckability, så forsvinder de ofte ud af filmbranchen. Hvorimod mændene sagtens kan optræde med grå stænk i håret og en ung, fast medskuespillerinde, siger han.

I samarbejde med Dansk Filminstitut er Benjamin Boe Rasmussen blandt andre lige nu i gang med at arbejde for mere diversitet i den danske filmbranche.

Her har de blandt andet fokus på, hvilke tiltag der skal til for at skabe en mere ligelig kønsbalance - eksempelvis blandt instruktører og manuskriptforfattere.

Et tiltag, han håber kan være med til at gøre op med 'the male gaze' i Danmark.