Når arven splitter os

Betændt arvesag har splittet stor familie – alt ramlede, da hun så sin afdøde mors kontoudtog

Da begge forældre var gået bort, oplevede Helle Kristensen, at hendes brødre pludselig havde et stigende pengeforbrug. Noget var ikke, som det burde.

Når Helle Kristensen kører hen for at handle, har det de sidste knap tre år oftest været med en knude i maven. En følelse af utryghed.

For hvad nu, hvis hun støder på dem?

Det er hendes to brødre, som hun helst vil undgå at møde.

Egentlig har de i flere år været som luft for hende, men alligevel får hun hjertebanken, hver gang hun støder på dem.

Og det sker med jævne mellemrum, for de bor inden for 20 kilometers afstand.

Havde de holdt sig til testamentet, havde vi nok ikke stået her, hvor vi gør i dag. Og så kunne det også være, at vi kunne snakke sammen

Helle Kristensen

Når arven splitter en familie

Ingen af os tror, at en arvestrid rammer netop vores familie. Alligevel sker det ofte, når de, vi elsker, dør.

For hvad sker der, hvis nogen i en søskendeflok bruger af arven, inden den er udbetalt?

Det var netop, hvad der skete i Helle Kristensens familie. Forældrenes død satte gang i en arvestrid, der er endt med at ødelægge hendes forhold til hendes to brødre.

Helle Kristensen som barn sammen med sine to brødre.

Rar barndom forvandlet til bittert familiedrama

50-årige Helle Kristensen fra Fynshav på Als bor sammen med sin mand Knud. De har to døtre og en søn. Helle har boet det meste af sit liv på Als og er opvokset lidt uden for Sønderborg.

Hun husker sin barndom som ganske almindelig. Familien bestod af hendes forældre, hende selv, en fire år yngre og en otte år ældre bror.

Helle Kristensens mor var det meste af opvæksten hjemmegående, og de levede derfor primært af farens indtægt.

Men der var dog råd til minimum én ferie om året. Her tog de typisk på ferie i deres campingvogn.

Alt i alt en rar barndom at tænke tilbage på.

Jeg er ikke så stærk i tal, men jeg kunne se en masse tal, der slet ikke passede

Helle Kristensen

Generelt har forholdet til hendes to brødre også altid været godt. Og da de hver især blev voksne, fortsatte de med at ses til familiefødselsdage, jul og nytår og tog på ferier sammen.

Derfor er det svært for Helle Kristensen i dag at forstå, hvorfor det er gået så galt, som det er.

Når hun i dag tænker tilbage, kan hun se, at det hele begyndte at ændre sig, dengang deres far blev syg.

Og da han som 81-årig døde i 2014, blev kimen til en grim og omfattende arvestrid for alvor lagt.

Helle Kristensen sammen med sin far.

Noget var ikke, som det burde

Helle Kristensen var uden tvivl fars pige. Det var ikke, fordi det var noget, han med ord havde givet udtryk for – ligesom han heller ikke som sådan forskelsbehandlede sine børn. Men der var bare noget, der gjorde, at de havde et anderledes forhold.

Derfor tog det også hårdt på Helle Kristensen, da faren gik bort.

På dette tidspunkt var hun på talefod med sine to brødre, men Helle Kristensen følte, at brødrene havde alt for travlt med at rydde alle farens ting væk.

- Lad nu lige far blive kold først, sagde hun til dem i håbet om, at de kunne gøre processen lidt langsommere.

For hende handlede det ikke blot om hendes egen sorgproces, men i den grad også om deres mors. Det var vigtigt for Helle Kristensen, at moren, der også var blevet gammel, kunne nå at følge med i det hele og havde mulighed for at bestemme tempoet og ikke mindst, hvad der skulle beholdes og smides ud.

Derfor stod hun primært for farens begravelse alene, hvilket var hårdt.

Sideløbende oplevede hun, at brødrene virkede ligeglade med de ting, der ikke havde økonomisk værdi, men kun affektionsværdi.

Og generelt gjorde deres adfærd Helle Kristensen utryg.

Noget var ikke, som det burde være.

Helle Kristensens forældre som unge og nygifte.

Mistanken voksede

Helle Kristensen havde få uger inden farens død i 2014 fået en fuldmagt til at tilgå forældrenes konti, så hun kunne printe kontoudtog ud til forældrene, hvis de havde brug for det.

Men omkring to uger efter farens død var hendes adgang til forældrenes kontooversigt fjernet.

I årene efter bestyrede moren familieformuen, og hun gav lillebroren en fuldmagt til at administrere sin konto.

Da Helle Kristensen fik det at vide, blev hun ærgerlig og fortalte moren, at det var den forkerte, hun havde givet fuldmagten. Men det forstod moren ikke noget af.

- Han tager mere, end han skal, forklarede Helle Kristensen til sin mor.

Men ifølge Helle Kristensen havde lillebroren altid været mors dreng, og hun stolede på ham.

Helle Kristensens mor.

Helle Kristensen oplevede, at hendes to brødre begyndte at bruge flere penge end normalt. Det undrede Helle Kristensen, der dog ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, hvad der egentlig foregik. Derfor talte hun i begyndelsen ikke med sine brødre om deres voksende forbrug.

I 2018 døde de tre søskendes mor efter længere tids sygdom. Nu skulle de igennem en bodeling og den endelige fordeling af familieformuen.

Da Helle Kristensen ikke kunne få adgang til nogle papirer i forbindelse med fordelingen af arven, mærkede hun igen følelsen af, at noget ikke var, som det burde.

Hun kontaktede Skifteretten for at få de oplysninger, hun manglede.

Og hun fik et chok, da kvinden i den anden ende af røret gav hende klar besked.

Frygten blev til virkelighed

Moren havde to år forinden tjent et større beløb efter at have solgt sit hus til lillebroren, og hun havde også tjent nogle penge på sit sommerhus.

Der burde derfor stå omkring 800.000 kroner på morens konto. Men der stod kun omkring 100.000 kroner.

Helle Kristensen kunne hverken finde hoved eller hale i det, kvinden fra Skifteretten fortalte hende. Noget hang slet ikke sammen.

Inden de lagde på, blev Helle Kristensen rådet til at gå videre med arvesagen.

- Der er et eller andet her, som jeg skal have undersøgt, inden vi mødes med mine brødre, sagde Helle Kristensen til sin mand, Knud Kristensen.

Jeg blev bange for at skulle besvime, og jeg tror, at det kom af at være så nervøs

Helle Kristensen

Hun ringede til banken og fik dem til at sende en række kontoudskrifter fra morens konto.

Ti minutter senere sad Helle Kristensen ved sin computer i køkkenet. Kontoudskrifterne lå i hendes mailboks.

- Hvad dælen er der lige sket her?, udbrød Helle Kristensen højt, så hendes mand kunne høre hende ud fra terrassen, hvor han sad.

Dét, hun så, gjorde hende ikke kun chokeret, men også gal.

- Jeg er ikke så stærk i tal, men jeg kunne se en masse tal, der slet ikke passede, fortæller Helle Kristensen i dag.

Alt tydede på, at hendes frygt var blevet til virkelighed.

Udskød bodelingen

Ud fra kontoudskrifterne kunne Helle Kristensen se, at omkring to uger efter at lillebroren havde købt morens hus, var der blandt andet trukket 500.000 kroner fra kontoen under anførslen "casino".

Fire dage efter var der overført omkring 200.000 til en udenlandsk konto.

Det gjorde Helle Kristensen rigtig ked af det og vred.

Tænk, at han kunne finde på at gøre sådan noget. Vores mor stolede på ham, tænkte Helle Kristensen.

Hun vidste ikke, om den halve million var blevet brugt på casino, men hun sad tilbage med en følelse af, at brødrene havde ødslet familieformuen væk.

Sådan foregår det, når arvinger ikke kan enes

Hvis arvingerne er uenige om, hvordan arv og ting skal deles, skal boet behandles som bobestyrerbo.

Det er skifteretten, der udpeger en bobestyrer, som tager stilling til, hvornår afdødes ting skal sælges, om der skal anlægges sager om penge, afdøde havde til gode, og hvornår boopgørelsen skal udarbejdes.

Hvis der er uenighed om, hvem der har ret til at arve, bliver det afgjort af skifteretten. Man kan anlægge sag ved skifteretten efter samme regler som civile sager. 

Kilde: Domstol.dk

Derfor kontaktede hun samme dag en neutral bobestyrer i håb om at få afdækket, hvad der var sket med størstedelen af familieformuen.

Planen var, at hun sammen med sine to brødre skulle tømme morens hus den næste dag, men Helle Kristensen ville have det udskudt. Først måtte der styr på, hvor de knap 760.000 kroner var blevet af.

Hun sendte sine brødre en sms og fortalte, at hun havde set nogle ting, som hun mente skulle undersøges nærmere af en bobestyrer. Hun fortalte ikke om hendes mistanke om deres misbrug af pengene. For hun frygtede, at de så ville begynde at stykke forklaringer sammen.

Ingen af brødrene svarede på sms’en, men næste dag ringede Helles telefon.

Det var hendes storebror, der spurgte, hvorfor hun ikke kom hen til morens hus. Helle Kristensen forklarede, at hun jo i en sms dagen inden havde forklaret hvorfor.

- Det kom ikke bag på mig, at de var taget derud alligevel. Det har altid handlet om, hvad de har syntes og ment, siger Helle Kristensen.

Forældrenes gravsten.

Et ringe tilbud

I tiden efter kom brødrene via bobestyreren og advokater med flere forklaringer på, hvad der var sket med de 760.000 kroner.

Blandt andet at moren skulle have brugt pengene på frisør, blomster og lignende. De fortalte også, at pengene var hævet fra morens konto og kommet i en bankboks, men den forklaring ændrede de senere til, at moren havde foræret dem hver 250.000.

Da bobestyreren gik i gang med at undersøge sagen, fik Helle Kristensen for første gang mulighed for at se forældrenes testamente. Her stod, at de tre søskende skulle dele formuen lige mellem dem.

Men først skulle lillebroren betale en gæld tilbage til boet. Der stod nemlig også i testamentet, at forældrene havde ydet lillebroren et lån i huset. De havde oprettet et gældsbrev, hvor der stod, at han skulle betale dem tilbage.

Efter Helle Kristensen fik kendskab til testamentet og de mange kontoudtog, gav brødrene hende et tilbud.

De ville betale hende 1000 kroner om måneden i 22 år. Altså 263.000 tusind.

Tilbuddet gjorde kun Helle Kristensen endnu mere vred. For et større regnestykke fik hende frem til, at brødrene skulle betale hende 367.819,20 kroner.

- Hvorfor skal jeg vente så længe med at få mine penge? Penge, som ingen anden har ret til, tænkte hun og afslog tilbuddet.

13. maj 2019 ringede bobestyreren til Helle Kristensen og fortalte, at han ikke kunne komme længere i sagen. Næste skridt var at hyre en advokat.

Sagsøgte sine brødre

Det føltes ikke rart at skulle sagsøge sine egne brødre. Men snakken med bobestyreren havde gjort det klart for Helle Kristensen, at brødrene højst sandsynligt havde snydt hende.

- Havde de holdt sig til testamentet, havde vi nok ikke stået her, hvor vi gør i dag. Og så kunne det også være, at vi kunne snakke sammen. Men det bliver der ikke tale om lige nu – og jeg tror heller aldrig, at vi kommer til det, siger Helle Kristensen og understreger, at der har været mere end blot penge på spil i arvestriden:

- Jeg gjorde ikke det her for pengenes skyld, men for retfærdigheden og værdighedens skyld. Sådan behandler man ikke sine forældre. Det er fejt, den måde de har gjort det her på over for dem, siger hun og hentyder til, at brødrene har brugt arven på en måde, som hun ikke mener, forældrene ønskede.

Derfor var hun til sidst heller ikke i tvivl om, hvorvidt det var rigtigt at sagsøge brødrene.

Målet var både at få den arv, som hun var berettiget, men også at give dem en lærestreg.

Efter en lang proces blev der i november sidste år afsat tid til et retsmøde.

Helle Kristensen og hendes mand Knud Kristensen besøgte en advokat for at få rådgivning.

Et ubehageligt møde i retten

Helle Kristensen kunne mærke nervøsiteten brede sig i kroppen, da hun sammen med sin mand nærmede sig retten i Sønderborg.

Om lidt skulle hun stå ansigt til ansigt med sine to brødre for første gang i to og et halvt år.

Det var både ubehageligt og overvældende at se dem igen.

Først opsummerede alle tre parters advokater sagen kort. Og mens Helle Kristensen sad på sin plads og lyttede, kunne hun mærke, at hun blev skidt tilpas.

- Jeg blev bange for at skulle besvime, og jeg tror, at det kom af at være så nervøs, fortæller Helle Kristensen.

Flere gange overvejede hun at forlade retslokalet, fordi hun frygtede at falde om. Men hun fik til sidst styr på nerverne og var den første af de tre søskende til at fortælle sin version af forløbet.

Det var ikke rart, og det blev ikke bedre, da hun satte sig ned på sin plads og hørte brødrenes forklaringer.

- Det var rigtig svært at overvære, fortæller Helle Kristensen.

Sagen endte med et forlig, men det var ikke med Helle Kristensens gode vilje.

Helle Kristensens storebror skal med 500 kroner om måneden afdrage 70.000 kroner, mens lillebroren med 500 kroner om måneden skal afdrage 110.000 kroner.

Folk har trukket sig fra Helle og hendes familie

Hele arvestriden har skabt en dyb kløft mellem Helle Kristensen og hendes to brødre.

- Det tager mange år at bygge sådan en familie op, men ikke særligt lang tid at ødelægge den igen.

Den familie, der førhen tog på ferier og holdt fester sammen, er i dag splittet.

Siden den dag, hvor Helle Kristensen aflyste bodelingen efter morens død, har hun ikke talt med sine brødre.

- Jeg bliver fyldt af vrede og harme, og jeg er ked af det – også fordi man har haft så mange gode minder derfra. Det er hårdt. Det er trods alt hele ens barndom, siger Helle Kristensen, da hun holder ude foran barndomshjemmet, som hendes lillebror i dag har købt og bor i.

Helle Kristensen har nærmest heller ikke talt med den øvrige familie, selvom hun egentlig gerne vil holde kontakten med dem.

- Jeg tror, at de er usikre på, hvordan det hele forholder sig. De hører sikkert forskellige versioner af forløbet.

Helle Kristensen har generelt oplevet, at folk har trukket sig fra hende – måske fordi de har følt, at de skulle vælge side.

Det har på mange måder været omkostningsfuldt for hende at tage kampen op med sine brødre om familiearven.

TV 2 har kontaktet Helle Kristensens brødre og forelagt dem indholdet i programmet og denne artikel. De har ikke ønsket at medvirke. Brødrene er uenige i Helle Kristensens fremstilling af forløbet og fastholder, at de har handlet i god tro og efter tre års slåskamp om arven "ikke gider mere".

- Vi vil gerne undgå mudderkast og mere ballade end højst nødvendigt. Vi føler ikke, at vi får noget ud af at medvirke, siger lillebroren, der ligesom i programmet er anonymiseret.

Står du også midt i en opslidende arvestrid, eller har du opgivet at løse en årelang konflikt i familien? Skriv og fortæl din historie til arv@nordiskfilmtv.com så bliver du kontaktet.

Du kan se ‘Når arven splitter os’ torsdag på TV 2 klokken 20.50 eller på TV 2 PLAY.