Det vil få konsekvenser for dansk erhvervsliv, at Udenrigsministeriet hæver sine rejsevejledninger fra orange til rød i hele verden.
Det siger administrerende direktør hos Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.
– Det er dybt alvorligt, at verden nu bliver farvet rød. Det er vanskelige tider for mange danske virksomheder, og dette gør det ikke nemmere for dem, der beskæftiger sig med eksport.
– Derfor er det også godt, at det tidligere i dag er meldt ud, at der er et vaccinepas på vej. Det giver grobund for optimisme i en svær tid, siger direktøren.
Dansk Industri støtter også op idéen med vaccinepasset.
– Det digitale coronapas er en helt central del af nøglen for at kunne åbne igen både inden for vores egne grænser og ud til verden, siger direktør hos DI Lars Sandahl Sørensen til Ritzau.
At alle lande bliver røde, betyder, at Danmark fraråder alle udlandsrejser.