Se årets største fortidsfund og test din egen historiske viden

Danmarks jord gemmer stadig på et skatkammer af arkæologiske fund, som kan fortælle noget om danskernes levevis for hundredevis af år siden.

Og nu har Slots- og Kulturstyrelsen samlet de ti største fund fra i år.

De byder både på en sagnomspunden ødekirke, en vikingeborg på Falster og et stort teglværk fra middelalderen.

- Fundene er alle små brikker, der er med til at samle et større puslespil. Det er da spændende, at du finder et stort teglværk, der kan sige noget om, at der var et byggeboom i 1600-tallet, siger Lasse Sørensen, forskningschef for Danmarks og middelhavslandenes oldtid på Nationalmuseet.

Samtidig viser fundene, at vi ikke har været så tilbagestående, som folk går og tror.

- Den måde, man lave ruser på i dag, har ikke ændret sig. Det kan man se på en ruse, der er over 7000 år gammel. Den ser fuldstændig ud, som ruser gør i dag, siger Lasse Sørensen.

På den måde er fundene med til at gøre os klogere på, hvordan vi som folk har udviklet os fra at være samlere og jægere til et samfund med bønder, der dyrkede jorden og skabte den historiske baggrund for det moderne samfund, vi kender i dag.

Læs om hver af de ti fund og test din viden her.

1. Velbevaret ruse

Hvad har man fundet?

En ekstremt velbevaret 150 centimeter lang fiskeruse, som blev brugt for mellem 7400 og 7600 år siden.

Hvor er den fundet?

Syd for Gilleleje i Nordsjælland.

Hvorfor er det et interessant fund?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jærgerstenalderens mennesker blandt andet levede af fisk. Og denne ruse viser, hvordan stenaldermennesket har konstrueret deres fiskeinstrumenter og været specialiseret i fiskeri- og fangstkultur.

Rusen består af lange, bøjelige grene af røn eller tjørn, der er bundet sammen i et net af bast eller plantefibre.

Den var så velbevaret, at man kunne analysere sig frem til, at den sidste fangst bød på en sild og en karpe.

2. Sagnomspunden ødekirke

Hvad har man fundet?

En stor ødekirke fra 1100-1200-tallet.

Hvor er den?

I landsbyen Hjermind nord for Bjerringbro i Midtjylland.

Hvorfor er det interessant?

Historikere og lokale har i årevis vidst, at der fandtes en kirke i området ved Hjermind. Og det har undret forskere. For den forsvundne kirke skulle ligge i landsbyen Hjermind, hvor der i forvejen var en middelalderlig kirke.

Men nu har udgravninger vist, at teorien om endnu en kirke holdt stik.

Nu kender arkæologer ikke alene kirkens placering, men også dens grundplan. Og det gør ruinen endnu mere interessant, da undersøgelser har vist, at den oprindeligt er blevet opført som en klassisk romansk kirke og senere i middelalderen blev forlænget med en tredjedel mod vest.

I ruinerne af tilbygningen har arkæologer fundet resterne af en ung, høj mand, der formentlig var midt i 20’erne, da han døde. Man ved dog stadig ikke, hvem manden er, og hvorfor han er begravet her.

3. Byggeboom i renæssancen

Hvad er det?

Teglværk fra begyndelsen af 1500-tallet.

Hvor er det?

Øst for Auning på Djursland.

Hvorfor er det interessant?

Teglværket bærer tydelige præg af, at det løbende er blevet udbygget og udvidet, så man har kunnet følge med byggeboomet i middelalderen og dermed efterspørgslen på teglsten.

Kulstof 14-analyser har vist, at et 12 kvadratmeter stort ovnkammer kan dateres til omkring 1500-tallet​. Ovnkammeret var dog langtfra udtjent, da man stoppede med at bruge det, og i stedet byggede et 26 kvadratmeter stort ovnkammer.

Men selv det store ovnkammer lader til at have været for småt i forhold til efterspørgslen på tegl, for man kan se, at ovnkammeret blev udvidet med yderligere ni kvadratmeter.

De mange tegl, som ovnen producerede, er blevet brugt til blandt andet at bygge Auning Kirkes våbenhus og Gammel Estrups syd- og nordtårne.

4. Helligområde forbundet til dødekult

Hvad er det?

Område med flere hundrede grave og et hus, som formentlig er brugt til kultiske formål i jernalderen mellem omkring 160 og 550 efter vor tidsregning.

Hvor er det?

Grønhøjgård nær Vaarst i det nordøstlige Himmerland.

Hvorfor er det interessant?

Arkæologer har fundet resterne af et hus i området, som de mener har været brugt til at foretage rituelle handlinger i forbindelse med jernalderens dødekult. Det mener arkæologer blandt andet, fordi der er fundet usædvanligt store mængder husdyrsknogler.

Gravpladsen omkring huset rummer flere hundrede grave. 75 af dem er blevet undersøgt, og her har man fundet ganske særlige genstande som for eksempel glasbægre, bronzebeklædte træspande, glasspillebrikker og ridesporer.

Det nyopdagede helligområde ligger kun en kilometer fra landsbyen Gudum, hvis navn tilhører en lille eksklusiv gruppe af stednavne med den oprindelige betydning 'Gudernes hjem'.

Er kulthuset mon den tempelbygning, der oprindeligt har været opfattet som 'Gudernes hjem'? Det ved arkæologer fortsat ikke.

5. Spørgsmål om markedsplads besvaret

Hvad er det?

Vægtlodder, udenlandske mønter, smykker, keramik dyreknogler, redskaber og våben fra 800-900-tallet.

Hvor er det?

Havsmarken på Ærøs østspids.

Hvorfor er det interessant?

På et forholdsvis lille område på 25 kvadratmeter er der blevet fundet spor efter, at der i vikingetiden er foregået omfattende handels- og håndværksaktiviteter på stedet, der i dag er åben mark.

Arkæologernes udgravninger bød ikke på fund af fast bebyggelse, og derfor tolker arkæologerne nu Havsmarken som et kæmpe strandmarked med et væld af håndværkere og handel, der særligt i 800-900-tallet antog et så betydeligt omfang, at det var i en klasse for sig selv.

Før man begyndte feltarbejdet var det helt store spørgsmål derfor, om man her ville finde spor efter en af Danmarks allerførste byer som for eksempel Ribe og Hedeby, eller om der 'blot' var tale om en meget rig handelsplads uden egentlig bystruktur. Det viste sig at være det sidste.

6. Bornholmske helleristningsskibe

Hvad er det?

Mystiske helleristninger - tegn og figurer, der er hugget, ridset eller på anden vis præget i klipper eller store sten - er fundet på bornholmske klippeflader.

Hvor er det?

Hammersholm-klippen.

Hvorfor er det interessant?

De nyfundne helleristninger er fundet 80 forskellige steder og forestiller skibsmotiver.

Helleristningerne er interessante, fordi områder med dem har været særdeles vigtige for ritualer i fortiden.

De skibe, der er ristet i klipperne, har sandsynligvis en mere symbolsk end en praktisk funktion. Ofte tolker man helleristningsskibene som religiøse billeder, hvor man forestiller sig, at skibet hver nat har fragtet solen fra vest til øst, så solen kan stå op igen morgenen efter.

De nyopdagede helleristninger ligger meget tæt på det berømte helleristningsfelt 'Madsebakke', og de nye fund er med til at understrege områdets særlige betydning.

Fra stedet kan man se ud over Østersøen med Christiansø og Sverige i horisonten, og lige i nærheden ligger to naturhavne, hvorfra man kunne sejle til Skåne, Polen og Sjælland.

7. Fæstningsanlæg på Falster var vikingetidens højborg

Hvad er det?

Volde og voldgrav, der blev etableret i vikingetiden, og som eksisterede fra før år 900 og frem til 1200-tallet.

Hvor er det?

Centralt på Falster delvist omsluttet af vand og mose.

Hvorfor er det interessant?

Udgravninger har vist, at der ved resterne af middelalderborgen Trygge Slot har være en menneskeskabt vold, der har rakt mindst fire til fem meter op i landskabet.

Arkæologer har fundet ud af, at anlægget har været forstærket og forhøjet mindst fem gange - sandsynligvis fordi borgen ad flere gange har været under angreb.

Trygge Slot må have spillet en central rolle i den tidlige middelalder, hvor skandinaverne i nord og venderne mod syd ofte var i krig.

Det er endda muligt, at Trygge Slot er den fæstning, som Saxo i sin danmarkshistorie beskriver som ”falstringernes fælles forsvarsværk,” der blandt andet bliver belejret af venderne.

8. Gådefuldt voldanlæg

Hvad er det?

En voldgrav fra slutningen af 1000-tallet.

Hvor er det?

I området mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv/Nytorv i det centrale København.

Hvorfor er det interessant?

Udgravninger viser, at Københavns ældste voldgrav fra slutningen af 1000-tallet måske slet ikke var brugt som forsvarsanlæg, som man tidligere har antaget.

Arkæologer kender endnu ikke voldgravens funktion i den tidlige bys udvikling, men videnskabelige analyser viser, at der oprindeligt var vand i voldgraven, men også at den hurtigt blev fyldt med jord og affald.

Der er også blevet fundet enkelte genstande som keramik, vævevægte, slibesten, møllesten og en blyvægt, der fortæller om en række hverdagsaktiviteter på arealerne op til graven.

Genstandsfundene suppleres af spor af sod, aske, afføring og fiskeben, der yderligere bekræfter eksistensen af nærliggende hushold, og særlig interessant er de påviste spor af pollen fra blandt andet byg, humle og porse, der mere end antyder en omfattende brygning af øl på stedet.

Alt i alt gav undersøgelsen helt ny viden om – og helt nye spørgsmål til – funktionen af dette gådefulde, tidlige voldanlæg og detaljer om livet i det tidlige København på arealer, som man tidligere ikke har anset for bebygget.

9. Katolske grave

Hvad er det?

64 velbevarede middelaldergrave fra omkring 1236.

Hvor er det?

På Klosterplads i det centrale Svendborg på Fyn.

Hvorfor er det interessant?

Arkæologer har fundet 64 grave ved ruinerne af Gråbrødreklosteret, som blev grundlagt i år 1236. Flere af gravene viste sig at være velbevarede og intakte.

Det var formodentlig også finere at blive begravet her end på de overfyldte sognekirkegårde. Dog skulle man betale for det, og derfor formoder historikere, er gravpladsen var for de mere velstående borgerne.

Gravene blev etableret, da Danmark stadig var katolsk, og da man i den katolske kirke ikke har tradition for at give de døde gaver med i graven, fandt arkæologerne desværre ingen daterende genstande ved udgravningen.

De gråklædte franciskanermunke forlod Svendborg efter reformationen i 1536, hvorefter klosteret blev revet ned.

Klosterkirken blev i første omgang skånet og var stadig i brug som begravelseskirke helt op til omkring år 1800.

I 1828 måtte kirken imidlertid også lade livet og blev revet ned.

10. Bondestenalderfolk tog opgør med massegrave.

Hvad er det?

5000 år gammel gravplads.

Hvor er det?

Bygholm Nørremark ved Horsens.

Hvorfor er det interessant?

Gravpladsen viser overgangen fra massegrave til enkeltgrave.

Et af de mest markante ændringer var, at man gik bort fra at begrave de døde i storstensgrave som jættestuer og stendysser, hvor de afdøde delte gravkammer med deres forfædre, for i stedet at blive begravet i deres egne grave.

Det er formentlig indflydelse fra sydlige himmelstrøg, der har forårsaget denne væsentlige ændring i kultur og tradition hos de første, danske bønder.