Coronavirus

Hun lukkede coronavirus ned med hård hånd – nu hyldes hun og ni andre på prestigefuld liste

Listen udnævner ti personer, der har gjort en særlig forskel for videnskaben i 2020. Denne gang ser den anderledes ud end normalt.

Fra en premierminister til virologer og vaccineleder.

Det anerkendte tidsskrift Nature fremhæver hvert år ti personer, der har haft central betydning for videnskaben, og som har haft en vigtig rolle i forhold til videnskabelige milepæle.

2020 har på mange måder været bemærkelsesværdigt. Og det er også årsagen til, at flere af de udvalgte er folk, der står bag afgørende forskning og beslutninger, som relaterer sig coronapandemien.

Herunder kan du møde tre personer, som har været med til at gøre en forskel:

Lagde låg på coronakrisen

New Zealands premierminister, Jacina Ardern, er blevet rost af blandt andre WHO for landets effektive og hårde strategi mod coronavirus.

Da Jacinda Arden første gang blev valgt som New Zealands premierminister, var hun 37 år og dermed den yngste regeringsleder i verden.

I dag, tre år efter og netop genvalgt, er premierministeren i flere internationale sammenhænge blevet rost for sin håndtering af coronapandemien. Og det er også hendes tilgang til bekæmpelsen af covid-19, der har vundet hende en plads på Natures liste.

- Hun har formået at få et land på fem millioner indbyggere til at stå sammen bag hårde restriktioner, der har gjort New Zealand til en sjælden succeshistorie i pandemien, skriver Nature om premierministerens plads på listen.

Allerede i begyndelsen af marts, hvor New Zealand havde oplevet få smittetilfælde, annoncerede Jacinda Arden en ”hård og hurtig” strategi, der betød store nedlukninger, hårde karantæneregler og et massivt antal af tests.

En strategi, der har vist sig at bære frugt. New Zealand har med sine fem millioner indbyggere kun registreret 2000 smittetilfælde og 25 dødsfald siden pandemiens begyndelse

Landet har samtidig af to omgange været tæt på helt at eliminere coronavirus, hvilket gør situationen i New Zealand unik.

Tidskriftet fremhæver i deres begrundelse for udvælgelsen af Jacinda Arden også, at premierministeren har turdet handle, hvor andre tøvede. Både i forbindelse med lukninger af landsdele og andre restriktioner – også selvom strategien ikke har været omkostningsfri.

På grund af de hårde nedlukninger står New Zealand over for en enorm udfordring med at få genoplivet økonomien, der er stærkt afhængig af både international turisme og fortsat at holde smitten nede.

Natures ti udvalgte

  • Nature har siden 2011 udgivet en liste i december med ti personer, som udvælges for at have gjort en forskel for videnskaben i det forgange år.
  • De ti er ikke rangeret og skal ikke ses i en bestemt rækkefølge.
  • Listen skal ikke forståes, som en samling af de ti vigtigste, men fremhæver dem, ​der belyser eller fortæller nogle af de mest betydningsfulde videnskabelige begivenheder fra året.
  • Tidskriftet anerkender, at forskning ofte foregår i hold. Flere af de udvalgte personer er derfor ledere af grupper, der sammen står bag årets bemærkelsesværdige videnskabelige bedrifter.

Hun drev vaccinen frem trods dystre forudsigelser

Kathrin Jansen, der er chef for udvikling og vaccineforskning i Pfizer, leder det forskerhold, der har udviklet den første godkendte coronavaccine i Vesten.

Mens hele verden holdt vejret, lukkede øjnene og bad for en snarlig coronavaccine, så tog Kathrin Jansen og den amerikanske medicinalvirksomhed Pfizer fat.

Vaccinen blev af flere forskere i april skønnet til at være 18 måneder fra at være klar. Nu – omkring et halvt år senere – er den klar, og flere lande er allerede begyndt at vaccinere.

En af årsagerne til, at det kan lade sig gøre, er Kathrin Jansen, der er leder af vaccineforskning og -udvikling i Pfizer.

Vaccinen, som Pfizer har udviklet sammen med partneren BioNTech, var den første af sin slags til klinisk at blive godkendt til brug.

Kathrin Jansen og forskerholdet bag den hurtigt udviklede vaccine har fået Nature til at inkludere vaccinelederen på årets liste.

- En stor del af succesen skyldes Jansen, fortæller Uğur Şahin, der er medstifter og administrerende direktør for BioNTech, til tidskriftet.

Han fortæller, at Kathrin Jansen har været utrolig målrettet og gået til opgaven med en videnskabelig nysgerrighed og en åbenhed over for forskelige tilgange og meninger.

Når Danmark begynder at vaccinere i slutningen af december, skal vi sende en venlig tanke til Jansen. Det er nemlig også vaccinen, som er udviklet af Pfizer og BioNTech, som tages i brug i Danmark.

Han advarede verden

Tedros Adhanom Ghebreyesus blev i 2017 som den første afrikaner nogensinde generaldirektør for WHO. Med en baggrund epidemiologi og folkesundhed er han også den første generaldirektør, der ikke er lægeligt uddannet.

- Pandemi er ikke et ord, der skal bruges let eller uforsigtigt. Det er et ord, der, hvis det misbruges, kan forårsage stor frygt eller uberettiget accept af, at kampen er forbi, hvilket fører til unødvendig lidelse og død.

Sådan lød det, da generaldirektør for Verdenssundhedsorganisation, WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, tilbage i marts erklærede coronavirus for en verdensomspændende pandemi.

Han blev WHO's første generaldirektør fra Afrika tilbage i 2017 og var blandt andet med til at håndtere et større ebolaudbrud.

Generaldirektøren er blevet valgt til listen over de ti personer for sin indsats for at samle verden mod covid-19.

WHO og Tedros Adhanom Ghebreyesus har været under massiv beskydning. Særligt fra den amerikanske præsident Donald Trump, der kritiserede organisationen for at have for tætte bånd til Kina. En kritik, der førte til, at USA som en af de største bidragsydere i april valgte at stoppe støtten til WHO.

- På trods af det lykkedes det Ghebreyesu at viderebringe vital information til sundhedsansvarlige i hele verden, skriver Nature.

De resterende syv

Jacinda Ardern, Kathrin Jansen og Tedros Adhanom Ghebreyesu er ikke de eneste, som fremhæves for at have gjort en forskel i 2020.

Sammen med coronavirus, der er det, der har fyldt mest i år, sætter listen også fokus på personer, der har kæmpet mod social ulighed, klimakrisen og andre smitsomme sygdomme:

De syv andre udvalgte personer på listen

  1. Anthony Fauci (den amerikanske regerings øverste sundhedsrådgiver)

    Hvor vi i Danmark har Søren Brostrøm, har amerikanerne haft Anthony Fauci. 

    I sin 40 år lange karriere har han rådviget og guidet seks præsidenter gennem blandt andet HIV, ebola og zikavirus. Siden coronavirussen kom til USA, er Anthony Fauci på mange måder blevet hele nationens læge og samvittighed.

    Anthony Fauci, der er direktør for Det Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme, har tilbudt hjælp og vejledning om, hvordan landet bør tackle pandemien - ofte i strid med præsidenten Donald Trumps ønsker.

  2. Chanda Prescod-Weinstein (kosmolog)

    Mordet på George Floyd fik den amerikanske kosmolog til i starten af juni at organisere en kampagne mod systematisk racisme: Strike for Black lives.

    Sammen med en række andre forskere har hun kæmpet for at få institutter til at konfrontere den racisme, der ifølge bevægelsen eksisterer inden for videnskabens verden.

  3. Adi Utarini (forsker i folkesundhed)

    Mens covid-19 rullede ind over verden, har forsker Adi Utarini fokuseret på at bekæmpe en anden dødelig sygdom: Dengue feber.

    I august kunne hun sammen med sit forskerhold rapportere, at det var lykkedes dem at genmodificere myg, så de kan blokere for sygdommen og på denne måde stoppe med at sprede smitten. En stor sejr i kampen mod dengue feber, der hvert år rammer 400 millioner mennesker.

  4. Zhang Youngzhen (professor og virolog)

    3. januar modtog professoren en metalæske med prøver fra en patient, der havde en særlig form for lungevirus. Patienten var fra den kinesiske Wuhan-provins.

    Med sit hold af forskere begyndte Zhang Yongzhen at analysere prøverne, og efter 48 timer havde de kortlagt arvematerialet for det, der senere skulle blive kendt som covid-19.

    Den nye viden gjorde, at forskere verden over kunne begynde at udvikle test til at spore virussen.

  5. Li Lanjuan (epidemiolog)

    Den kinesiske epidemiolog var en af de første til at advare om den hurtigt udviklende smittespredning i Wuhan.

    23. januar, hvor det kinesiske nytår stod for døren, lykkedes det hende at overbevise den lokale regering i provinsen om at lukke byen.

  6. Gonzalo Moratorio (virolog)

    Gonzalo Moratorio har stået i front for at hjælpe det latinamerikanske land Uruguay med at undvige de værste følger af coronapandemien.

    Virologen har sammen med sine kolleger udviklet en test for coronavirus samt en teststrategi, der har bidraget til at holde smitten i landet i skak, mens covid-19 fejede benene væk under resten af Latinamerika.

    Uruguay er at af de lande i verden, der har registret det laveste dødstal.

  7. Verena Mohaupt (logistisk chef for forskere på Arktis)

    Hun har været logistikkoordinator for en årelang mission, der kendt som den største arktiske forskningsekspedition i historien.

    Mens ekspeditionens forksere i månedsvis arbejdede i konstant mørke med isbjørne strejfende omkring, har det været Verena Mohaupts opgave at sikre både personale og udstyr. Uden hende ville ekspeditionen ikke kunne lade sig gøre.