Opsummering: Hvad er hovedpointerne?
Regeringen har sammen med støttepartierne Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Alternativet indgået en aftale, der giver flere penge til børneområdet, uddannelsesområdet og ældreområdet.
Aftalen bliver finansieret af det økonomiske råderum i dansk økonomi.
På pressemødet fremlagde hvert af regeringens støttepartier det, som de kaldte deres hjertesag.
For de radikale var det især de ældre og 1000 flere ansatte på ældreområdet, mens det for Enhedslisten og SF gjaldt børneområdet og fremrykningen af minimumsnormeringer.
Alternativets Torsten Gejl fremhævede, at iværksætteri fremover vil blive sat på skoleskemaet.