Denne liveblog opdateres ikke længere.
Det seneste døgn er 37.614 registreret smittet med coronavirus i Brasilien, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Der er 691 nye dødsfald med corona i landet, der har knap 210 millioner indbyggere.
Samlet set har Brasilien registreret 6.204.220 smittede og 171.460 coronarelaterede dødsfald.
De seneste uger har det været umuligt at skifte besætning for danske rederier, der opererer i britisk farvand, på grund af et indrejseforbud for danskere.
Tidligere på aftenen kom det frem, at den britiske regering har meldt ud, at rejseforbuddet mod Danmark bliver ophævet fra lørdag 28 november.
Dermed kan der igen blive skiftet ud på skibene, fortæller Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør hos brancheorganisationen Danske Rederier.
Der er konstateret 99 yderligere dødsfald med coronavirus det seneste døgn i Grækenland, og dermed er i alt 2018 personer døde med coronavirus i landet. Det skriver The Guardian.
Der er 600 indlagt på intensiv – det højeste antal under pandemien.
Næsten fem millioner mennesker har rejst rundt i USA i forbindelse med thanksgiving, der afholdes torsdag, skriver The Wall Street Journal.
Det sker i et år, hvor meget få rejser ellers foretages på grund af krisen. Men mange amerikanere har altså valgt at ignorere råd om at undgå flytrafik.
Spørger man Verdenssundhedsstyrelsen (WHO), kan vi vende tilbage til noget, der ligner normale liv på et tidspunkt i 2021 efter coronapandemien. siger organisationen ifølge Reuters.
- Jeg tror, det er meget, meget sandsynligt, at vi kan vende tilbage til livet, som vi kender det, men vi vil være nødt til at have god hygiejne og fysisk afstand, siger Verdenssunhedsorginastionen WHO's øverste katastrofe-ekspert Mike Ryan.
Meldingen kommer blandt andet på baggrund af de seneste vaccinenyheder.
Per Larsen, som er sundhedsordfører for de konservative, er fint tilfreds med regeringens prioritering af ældre, kronisk syge og sundheds- og plejepersonale.
Men han mener, at man skal overlade vaccinationerne til praktiserende læger og ikke lade det foregå i de hvide testtelte og hosteklinikkerne, som der ellers er lagt op til.
- Lægerne ved jo om nogen, hvem der er sårbare. Så det bør være deres vurdering, siger Per Larsen.
Jan Pravsgaard, professor i immunologi ved Københavns Universitet, betegner sig selv som optimist efter sundhedsministerens pressemøde.
- Det er da supergodt, hvis vi kan komme i gang her i starten af næste år.
Han maner dog også til besindighed.
- Den første halvanden million kommer til at tage måneder, og de udgør en mindre del, så to tredjedele af befolkningen kan jo stadig blive meget syge.
- Men det er da glædeligt, at vi for eksempel kan besøge ældre igen, fordi de er vaccinerede. Så der må vi fokusere på det positive, mens vi venter, siger Jan Pravsgaard.
Jan Pravsgaard, professor i immunologi ved Københavns Universitet, forklarer, at det helt store ubekendte her er, hvor lang tid en eventuel vaccine vil gælde.
Det skyldes ganske enkelt, at vi ikke har nogen coronapatienter, der har været smittet meget mere end et år.
- Vi skal indstille os på, at nogle grupper i samfundet nok skal vaccineres igen om et par år, siger professoren.
Det er som bekendt midt i en noget turbulent tid, at regeringen kan præsentere sin vaccineplane.
- Regeringen har været under et stort pres, ikke mindst fra sig selv. Nu kan de endelig præsentere en god nyhed. Noget, der ligner en løsning, og som alle på Christiansborg kan være enige om, uanset hvad man mener om mink og grundlovsbrud, fortæller TV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg.
Det store pres fra minksagen kan have været en årsag til, at pressemødet netop blev holdt i dag. Der blev da også stillet mange spørgsmål fra salen, som panelet ikke kunne besvare.
- Og det ved de godt, at de skal gøre bedre fremover, Men de har haft behov for at præsentere en god nyhed. Det er jo det her, vi alle har ventet på siden marts, fastslår Mylenberg.
Jan Pravsgaard, professor i immunologi ved Københavns Universitet, kalder indholdet af pressemødet ganske som ventet.
- Det var de risikogrupper, vi havde regnet med, og så var der ikke så meget klarhed over, hvem der skulle følge med, siger han.
Heunicke forklarer, at der ikke er planer om at lave en geografisk opdelt model for vaccinationer, som kan tage højde for, at smitten kan være højere nogle steder.
- Det kan skabe splittelse, siger han.
Dermed afslutter sundhedsministeren pressemødet med et budskab om, at der med vaccineplanen nu er 'lys for enden af tunnellen'.
Der bliver nu spurgt til, om man kan købe en privat vaccination. Det afvises umiddelbart af panelet.
- Det er den danske stat, der køber ind og distribuerer, siger Søren Brostrøm.
Han vil dog ikke afvise, at der senere han kan opstå et sådant marked.
- Det er ikke lige foran os, at der er et privat alternativ, lyder det fra Magnus Heunicke.
Søren Brostrøm forklarer, at det ikke vil have effekt for sundheds- og plejepersonale, hvis de vælger ikke at blive vaccineret.
- Selvfølgelig skal fravalget også der respekteres, siger han.
Heunicke forklarer, at der ikke er nogen planer om, at et bevis for vaccine vil blive brugt som dokumentation for diverse ting.
- Men det vil da være realistisk at tro, at nogle lande vil forlange et bevis for vaccine for indrejse, siger han.
Brostrøm bliver nu spurgt ind til forventningerne til sommerens festivaler, når nu det lyder, at der formentlig vil gå et års tid, før alle danskere er blevet tilbudt en vaccine.
Det er han ikke i stand til at svare på, da coronapandemien generelt har udviklet sig uforudsigeligt.
Brostrøm forklarer, at det er et vigtigt princip i Danmark, at vi ikke tvinger folk til at tage imod vacciner.
- Fravalget skal respekteres, så jeg har ingen målsætning om 100 procent tilslutning, siger han.
Det er dog vigtigt for sundhedsmyndighederne, at der er stor tilslutning, siger han.
Thomas Senderovitz bliver nu spurgt til, hvornår man regner med, at alle danskere, der ønsker vaccinen, kan blive vaccineret.
- Det er ikke få måneder. Det er det meste af et år, før vi begynder at nå derhen. Man skal væbne sig med noget tålmodighed.
Magnus Heunicke supplerer ved at sige, at det løbende vil gå hurtigere, når risikogruppen er vaccineret.
Søren Brostrøm siger, at han vil blive glad, hvis det bliver indenfor et år.
Brostrøm bliver nu spurgt til, hvordan man vil prioriterer inden for risikogrupperne - der kan jo være situationer, hvor man må vælge mellem personer, der alle er udsatte.
- Det kan for eksempel være ved at sige dem over 80 først eller demi sundhedssektoren, der varetager særligt kritiske funktioner, siger han.
Han åbner også for muligheden for en lægelig vurdering af de enkelte patienter, hvor en læge så kan foretage vaccinationen.
Brostrøm bliver nu spurgt til, om vaccinerede borgere komplet kan ignorere retningslinjer.
- Vi kommer til at fastholde vores anbefalinger. Det kommer vi også til at sige til de vaccinerede. Vi skal ikke have et A-hold og et B-hold.
Thomas Senderovitz fra Lægemiddelstyrelsen supplerer ved at understrege, at vi ikke ved, hvor længe vaccinerne holder. Derfor er det altså vigtigt, at også vaccinerede borgere fortsætter med at følge retningslinjerne.
- I lang tid efter kan det godt være, man er beskyttet. Men vi ved stadig ikke, om det påvirker den samlede epidemi i Danmark.
Det er nu tid til spørgsmål, og det første lyder på, hvem der skal være næste gruppe efter de første, der skal have vaccinen.
Søren Brostrøm fortæller, at det har man ikke detaljeret lagt en plan for endnu. Der er omkring 3-4 millioner, der skal have vaccinen, når de godt halvanden millioner i risikogruppen og i sundhedssektoren har fået den.
Men det er altså ikke lagt klart, hvem der skal have den i det, Brostrøm kalder fase 2, men det kunne for eksempel blive efter alder, fortæller han.
