Det er som bekendt midt i en noget turbulent tid, at regeringen kan præsentere sin vaccineplane.
- Regeringen har været under et stort pres, ikke mindst fra sig selv. Nu kan de endelig præsentere en god nyhed. Noget, der ligner en løsning, og som alle på Christiansborg kan være enige om, uanset hvad man mener om mink og grundlovsbrud, fortæller TV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg.
Det store pres fra minksagen kan have været en årsag til, at pressemødet netop blev holdt i dag. Der blev da også stillet mange spørgsmål fra salen, som panelet ikke kunne besvare.
- Og det ved de godt, at de skal gøre bedre fremover, Men de har haft behov for at præsentere en god nyhed. Det er jo det her, vi alle har ventet på siden marts, fastslår Mylenberg.