Stina kendte kun til campinglivet fra ferie i sommerperioden.
Trailerpark Danmark

Enlig mor blev smidt ud af lejebolig og endte på en campingplads: - Det var sidste udvej

En utæt campingvogn og kulde tog ikke modet fra Stina. For efter måneder med intens boligstress tænkte hun, at det ikke kunne blive værre.

Stina var efter måneders intens lejlighedssøgning desperat. Hvis hun ikke fandt en lejebolig, ville hun om kort tid blive hjemløs.

Og det ville hun hverken byde sig selv eller sin 11-årige søn.

Hendes sidste udvej var Ringsted Kommune. De måtte da kunne hjælpe en enlig mor, tænkte hun.

Men beskeden var nedslående.

Vi er nødt til det her, ellers er alternativet, at du bliver fjernet

Stina

I kan sove hos nogle venner eller flytte på en campingplads, hørte hun en sagsbehandler hos kommunen sige i telefonen.

Det er da ikke optimalt, når man har et barn, tænkte Stina, der mildest talt var overrasket over, at kommunen foreslog hende at flytte i en campingvogn.

På dette tidspunkt havde de allerede boet hos en veninde i tre måneder, og Stina brød sig ikke om at presse sig på.

Derfor blev sidste udvej en utæt campingvogn på Corona Camping. Men med det fulgte også en konstant frygt for at blive adskilt fra sin søn.

En ulovlig boform

46-årige Stina levede et med egne ord ganske almindeligt liv, indtil hun for 13 måneder siden pakkede sine vigtigste ejendele og flyttede ind på Corona Camping uden for Køge sammen med sin 12-årige søn.

Her har hun været lige siden.

Der er ikke meget plads, og forteltet er utæt, men de er sammen. Og det er det vigtigste for Stina.

Men frygten for adskillelse lurer konstant.

For det er ulovligt at bo hele året rundt på en campingplads, og Køge Kommune har ad flere omgange varslet de omkring 80 beboere, at de skal fraflytte deres hjem.

Stressende boligsituation

Stina er uddannet pædagog og har arbejdet i psykiatrien. På trods af et haltende helbred med blandt andet diskusprolapser i ryggen var drømmen at videreuddanne sig til socialrådgiver.

Men helbredet satte en stopper for den drøm i 2016.

Hun fortæller, at hun har været sygemeldt on and off i de sidste ti år og er i dag på kontanthjælp.

Kort efter at hun måtte droppe ud af socialrådgiveruddannelsen begyndte boliguheldet.

Stina og hendes søn boede i en toværelses lejlighed i en boligforening i Ringsted, som blev ramt af skimmelsvamp og skulle gennemrenoveres. Fordi det var en midlertidig bolig, var der ingen genhusningspligt.

Heldigvis stod der en etværelses lejlighed ledig i samme forening, som Stina og Tais fik lov at flytte ind i.

Den lejlighed skulle også renoveres, og det var derfor også kun midlertidigt, de kunne bo der. Men heldigvis for Stina var der en masse praktiske ting, der hele tiden udsatte renoveringen.

- Hver tredje måned fik vi besked på, at vi skulle være ude, og sådan var det faktisk i op mod halvandet år.

Men i juni 2019 gik den ikke længere.

Stina sidder i indkørslen til Corona Camping og venter på at mødes med Michael Palskov Farnø, der ejer campingpladsen.

Frygtede at blive splittet fra sin søn

Nu skulle renoveringen gå i gang, og Stina havde fire måneder til at finde et nyt sted at bo.

Hun henvendte sig til de boligselskaber, hvor hun i årevis havde været skrevet op, og kontaktede også kommunen.

Men det så sort ud.

De enkelte lejligheder, hun fik tilbudt kostede minimum 7000 kroner og var langt over hendes budget. Hendes samlede boligudgifter kunne på grund af kontanthjælpen maksimalt være på 6000 kroner.

Erfaringen med at sove hos venner var dårlig. For det betød ofte, at de skulle sove på en sofa i stuer, og det gik ud over Tais’ nattesøvn og skoledage.

Stina huskede tiden på sofaerne som totalt kaos. Så det var ikke en mulighed.

Hun oplevede, at systemet kun kunne hjælpe hendes søn med en bolig.

Så splitter man os jo ad, tænkte Stina.

Og netop adskillelsen var hendes allerstørste frygt. Hun frygtede, at sønnen ville ende i plejefamilie, på en institution eller et børnehjem, hvis hun ikke fandt et sted til dem.

Derfor begyndte hun at ringe rundt til campingpladserne i og omkring Ringsted. Men der var ikke noget ledigt, hun kunne flytte ind i.

Sådan ser Corona Camping ud. Pladsen ligger ved Borup uden for Køge, og her bor der op mod 80 personer hele året rundt. Selvom det er ulovligt.

Havde aldrig forestillet sig et liv i en campingvogn

Stina havde prøvet at campere og sove i telt om sommeren, så hendes kendskab til at bo i en campingvogn uden for sæson havde hun kun fra TV 2-programmet ‘Trailerpark Danmark’.

I programmet følger man blandt andet ejerne af Corona Camping uden for Køges kamp for at have lov til at drive deres campingplads med fastboende - selvom det ifølge campingreglementet er ulovligt.

Godt det ikke er mig, der bor i en campingvogn om vinteren, havde Stina tænkt, da hun så programmet.

På det tidspunkt havde hun aldrig forestillet sig, at hun selv skulle flytte ind på Corona Camping.

Men få måneder efter ringede hun til pladsejeren Michael Palskov Farnø.

- Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, forklarede Stina i telefonen.

Michael Palskov Farnø forklarede i telefonen om den ulovlige boform, om kampen med Køge Kommune, og hvilke konsekvenser det eventuelt kunne få at flytte i campingvogn med sit barn.

Han fortalte også, at han havde en ledig campingvogn, som Stina og Tais kunne flytte ind i, hvis de havde lyst.

Da de havde lagt på, gik Stina i gang med at tænke alle muligheder igennem endnu en gang. Det hele handlede om at få boligsituationen til at flaske sig.

Hun ringede rundt til alle boligselskaber og søgte efter boliger på nettet, alt imens tiden rendte ud for hende.

Til sidst var der kun Corona Camping.

Ikke klar til at give op

Der var hyggeligt, tænkte Stina, da Michael viste hende ned til campingvognen, som skulle være deres nye hjem.

Men de havde ikke været der længe, før hun kunne mærke efterårskulden brede sig i kroppen.

Lynlåsen virkede ikke i indgangen til forteltet og generelt var campingvognen utæt.

Det lagde sig store mængder vand oven på forteltet, som dryppede direkte ind ad sprækker og revner i teltdugen.

Derfor var gulvtæppet ad flere omgange helt gennemblødt.

I starten varmede de op med gas, men Stina og hendes søn brød sig ikke om lugten. I dag fyrer det op med olie i stedet.

Så stod de der, Stina og Tais. I en fugtig campingvogn med deres tøj, tv og få andre af deres vigtigste ejendele.

- Vi er nødt til det her, ellers er alternativet, at du bliver fjernet, sagde Stina til sin søn.

Og hun var ikke klar til at give op på sit barn.

For hun havde valgt at få et barn. Og ville ikke miste ham, bare fordi hendes boligsituation var dårlig.

Efter et par dage havde de fået alle deres ting på plads på de få kvadratmeter, og et nyt liv skulle begynde.

Og selvom det på ingen måde var optimalt, blev Stina ved med at sige til sig selv, at det var nødt til at fungere - måske var det kun 14 dage eller en måned, det drejede sig om.

Midlertidig stabilitet

Efter første nat vågnede Stina og trådte ud af vognen og ud i forteltet.

Hun fik sig en kold og våd overraskelse, da hendes strømpesokker ramte underlaget. Der var vand over det hele.

Det var noget af en ilddåb at få som helårscampist, tænkte Stina.

Men det tog ikke modet fra hende. For efter måneder med intens boligstress tænkte hun mest af alt bare: “Jamen, så tager vi også det her med”.

For her kunne hun i det mindste skabe en form for stabilitet for hende og Tais, indtil de fandt en lejlighed, tænkte hun, mens hun gik i gang med at lukke utæthederne med gaffatape.

Stina ringede til Køge Kommune for at sige, at de “altså meget gerne måtte finde noget, hvis det kunne lade sig gøre”. Men hun oplevede, at det var svært at komme igennem til de rigtige og få sat gang i en akut boligsøgning.

De kolde og våde dage blev til uger, som blev til måneder. Og endelig kom sommeren.

Pludselig forvandlede den mudrede campingplads med de bare omkringliggende træer sig til et grønt sted med masser af liv.

Der kom feriegæster, som Tais kunne lege med på pladsen og ved den nærliggende badesø.

Og dét var i den grad noget, der glædede Stina, der ellers havde oplevet sin søn blive isoleret, efter de var flyttet til en ny by og ud på campingpladsen.

Faktisk var den utætte campingvogn, fælles bad og kolde dage ingenting i forhold at se sin søn være alene og have svært ved at få kammerater.

Her har Stina lige været nede og se den campingvogn, som hun få dage efter kunne flytte ind i.

Bruger al energien på at finde en bolig

I dag har Stina og Tais fået en anden og lidt mindre utæt campingvogn på Corona Camping. De har nu boet der i 13 måneder og er ved at have fundet sig til rette.

Eksempelvis har de vænnet sig til de “levende vægge” i forteltet, som klaprer i blæsten, lidt dryppen hist og her og det faktum, at de har brug for et par mudrede sko til pladsen og et par til at have på, når de forlader pladsen.

Men det er ikke alle, der kan se det charmerende i at bo småt, primitivt og tæt på naturen. Flere gange har Stina oplevet, at folk har set skævt til, at hun bor i en campingvogn med sin søn.

Men hun har valgt ikke at lade sig påvirke af det.

- Jeg kender min forældreevne, og jeg ved, at jeg gør det, der er bedst for mit barn med de vilkår, vi nu engang har lige nu, siger Stina.

Hun bruger i stedet sin energi på at lede efter en bolig, der er til at betale for hende.

Men drømmen om at komme videre fra Corona Camping kræver vedholdenhed.

- Det er frustrerende, at man rigtig gerne vil have en lejlighed, men der sker bare ikke noget. Kommunen siger, at vi ikke kan bo sådan her, men vi har boet her i 13 måneder nu, fortæller Stina.

Selvom det er billigt at bo på en campingplads, er der så mange faste udgifter til eksempelvis opvarmning af vognen, at Stinas økonomi stadig er presset.

Boligusikkerheden og den stramme økonomi slider på humøret.

- Jeg regner og regner på økonomien, og hver gang må jeg bare konstatere, at det ikke kan løbe rundt med de få boligtilbud, jeg har fået det seneste år.

Men Stina har ikke tænkt sig at give op. Hun er fast besluttet på at kæmpe for at finde en ordentlig bolig til hende og sønnen.

Fast besluttet på at komme tilbage på sporet og skabe nogle bedre rammer for Tais.

- Det nytter ikke noget at give op, for så har jeg tabt ham. Jeg kan ikke tillade mig at give op, og det vil jeg heller ikke. For det er jo ikke derfor, jeg har fået et barn.

Du kan se 'Trailerpark Danmark' hver torsdag på TV 2 klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY.