Danske Bank risikerer millionbøde - fortalte ikke inkassobureauer om forkerte oplysninger
Danske Bank har hemmeligholdt fejl for inkassobureauer, der opkrævede gæld på vegne af banken. Det viser interne dokumenter, TV 2 er i besiddelse af.
Siden 2007 har eksterne inkassofirmaer opsøgt tusindvis af inkassokunder på vegne af Danske Bank. Men når inkassokonsulenterne har lagt pres på kunderne for at hente penge hjem til banken, kan de have medvirket til ulovligt at opkræve for mange penge fra kunderne.
Som TV 2 og Berlingske over de seneste måneder har afdækket, har banken i årevis opkrævet gæld ulovligt fra bankens mest sårbare kunder på grund af alvorlige system- og datafejl i bankens inkassosystem.
De selv samme fejl går igen i de sager, der er blevet sendt til de eksterne opsøgende inkassofirmaer.
Det fremgår af interne dokumenter fra Danske Bank, som TV 2 og Berlingske er i besiddelse af.
- Det betyder, at DCA’erne (de eksterne inkassobureauer, red.) også har opkrævet forkerte beløb, skriver banken i et internt notat fra november 2019, hvor det også fremgår at 40.000 kunders sager er blevet sendt til inkassobureauet Intrum.
Ifølge TV 2 og Berlingskes oplysninger gik der derfra næsten et år, før banken gjorde Intrum opmærksom på fejlene i de tusindvis af kunders sager. Det skete i forbindelse med TV 2 og Berlingskes afdækning af sagen.
Kort efter valgte Intrum at sætte alle sager fra Danske Bank i bero.
Det ærgrer bankekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull, at Danske Bank ikke stoppede gældsinddrivelsen lang tid før.
- Da banken opdagede det her, burde banken have stoppet gældsinddrivelsen overalt, hvor der var mulighed for, at der kunne være en fejl i opgørelsen. Overalt betyder selvfølgelig også hos inkassobureauerne, siger Lars Krull.
Danske Bank førte inkassobureauer bag lyset
En intern guide i Danske Banks inkassoafdeling, som TV 2 og Berlingske er i besiddelse af, kaster måske nyt lys over forløbet. I den interne guide fremgår det, at når de eksterne inkassobureauer har opkrævet penge til Danske Bank, bliver de såkaldte DCA - altså inkassobureauerne - ikke informeret om forkerte oplysninger.
Et andet sted i den interne guide fremgår det også, at Danske Bank ikke havde tænkt sig at rette hverken de nye eller gamle sager, som banken sendte til Intrum. Af guiden, som er opdateret i slutningen af september 2019, fremgår det, at eksisterende og gamle sager hos inkassobureauer herunder Intrum ikke skal tilrettes indtil videre.
Det konkluderes, at ingen sager fra Intrum skal tilbagekaldes for at blive gennemgået og tilrettet.
En insider i Danske Bank bekræfter, at inkassobureauer blev ført bag lyset af banken, og at guiden blev fulgt. De ansatte i afdelingen skulle ikke sende dokumentation til de eksterne inkassobureauer.
- Hvis nu vores samarbejdspartnere ringer, og de gerne vil vide noget. så sender du aldrig noget ind til dem, fortæller medarbejderen, der udtaler sig på betingelse af anonymitet af hensyn til sin ansættelse.
Han fortæller, at det var vigtigt, at man ikke gjorde det, fordi banken ellers kunne komme i problemer. Men han er i dag ked af ked af, at han har medvirket til at skjule fejlene i gældssagerne.
Advokat med speciale i persondata, Catrine Søndergaard Byrne, er rystet og ser med dyb alvor på, at Danske Bank har sendt forkert data til eksterne inkassobureauer og ligefrem har hemmeligholdt det. Hun vurderer, at sagen er så alvorlig, at Danske Bank kan risikere at få en millionbøde for brud på GDPR-reglerne.
- Der er sket noget ulovligt, og det er foregået gennem mange år, uden at man har gjort noget ved det. Det er alvorligt, siger advokat Catrine Søndergaard Byrne, partner i Labora Legal Advokatfirma.
Mistænkelige oplysninger fra Danske Bank
Jan Hansen var i flere år udkørende inkassator for Intrum, hvor han har kørt hele landet rundt for kradse gæld ind for blandt andet Danske Bank. Gennem årene undrede han sig sig over de oplysninger, han havde med ud til de gældskunder, som kom fra Danske Bank.
- Når vi kommer ud med papirerne, så skal der stå, hvad den oprindelige hovedstol var, og hvad der har været af forskellige omkostninger. Og det stod der aldrig, siger han.
I stedet oplevede Jan Hansen, at der kun stod et stort beløb på opkrævningen, hvilket var atypisk i de her sager. Derfor blev han og andre kollegaer mistænkelige og begyndte at granske lidt i nogle af sagerne og den bagvedliggende dokumentation.
- Når vi forskede lidt i det fandt vi tit ud af, at det beløb var ti gange så stort som det, der oprindeligt var blevet lånt. Det kunne vi jo ikke rigtig få til at hænge sammen, siger Jan Hansen
Derfor er Jan Hansen ikke tvivl om, at der kan være steder, han har været ude for at inddrive gæld for Danske Bank, hvor sagen har været opgjort forkert.
- Der har helt klart været nogle debitorer imellem som skyldte et væsentligt mindre beløb, end det der stod der, eller måske slet ikke skyldte det, fordi sagen var forældet.
Intrum vil gå i dialog med banken
Direktør for Intrum A/S, Jens Hjortflod, har afvist at stille op til et interview og vil heller ikke forholde sig til Danske Banks interne guide. Men i en mail skriver han, at Intrum i september 2020 i samarbejde med Danske Bank har startet et arbejde med at sætte de potentielt fejlbehæftede sager i bero og stoppe indbetalingerne fra kunderne.
- Dette sker i forlængelse af de oplysninger, der kommer frem på dette tidspunkt. Herudover og samtidigt påbegynder Danske Bank en gennemgang og kvalitetssikring af samtlige sager, der relaterer sig til samarbejdet, skriver direktøren i en mail.
Direktør, Jens Hjortflod, oplyser, at hvis der har været problemer med sager, har der været en løbende dialog med banken, men at de nye oplysninger gør, at Intrum skal have en snak med banken:
- Men det er naturligt, at vi nu vil indgå i en dialog med banken omkring denne sag.
Danske Bank: - Der har været en kultur, hvor problemerne ikke blev løst
Danske Bank afviser også at stille op til et interview, men i et skriftligt svar erkender pressechef, Stefan Singh Kailay, at banken har sendt forkerte oplysninger til inkassobureauerne.
- De underliggende datafejl har, som vi tidligere kommunikeret, desværre også medført fejl andre steder, som eksempelvis skatteindberetninger og sager indbragt for domstolene, ligesom det også har gjort sig gældende for sagerne sendt til inkassobureauerne.
Banken skriver, at de løbende har informeret deres samarbejdspartnere og fik sat gældsinddrivelsen gennem inkassobureauerne i bero i takt med, at banken fik indsigt i problemets omfang.
- Det skete i perioden fra november 2019 og frem til udgangen af september i år, hvor vi besluttede at sætte al gældsafvikling via inkassobureauer på pause, skriver pressechefen i en mail.
Selvom guiden er blevet opdateret, imens den nuværende ledelse var i gang med at undersøge problemerne i gældsafdelingen, skriver Danske Banks pressechef, at den nuværende ledelse tog fat i at undersøge og løse problemerne, så snart de blev bekendt med dem. Han erkender samtidig, at der gennem tiderne har været problemer med ledelseskulturen.
- Der har tilsyneladende været en ledelseskultur, hvor problemerne, der blev rejst af medarbejdere, ikke blev fulgt til dørs og problemerne ikke løst, skriver pressechef Stefan Singh Kailay.
Det har ikke været muligt at få et svar fra banken om indholdet i guiden.