USA VALG

Joe Biden er USA's næste præsident

Kamala Harris på scenen med sin mand og sin nye chef.

Hvad sker der? Joe Biden er udnævnt til USA's næste præsident. Vi følger udviklingen tæt og holder øje med, om Donald Trump erkender sit nederlag.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Livebloggen lukker ned

Denne liveblog lukker ned - tak fordi I fulgte med.

Kommentator roser Harris: - Hun har en enorm betydning

Under og efter Kamala Harris' historiske sejrstale som den første kvinde valgt som vicepræsident var der masser af tårer at spore blandt især kvinderne blandt publikum.

- Det har en fantastisk betydning, at det er den første kvindelige vicepræsident. Man kan komme til at glemme, hvor utroligt vigtigt det er for millioner af amerikanere. De havde håbet på en kvindelig præsident for fire år siden. Nu får de endelig en kvinde valgt, siger USA-kommentator Torsten Jansen.

Kamala Harris var iført helt hvidt tøj i det, der bredt blev set som en hyldest til bevægelsen for kvinders stemmeret.

- Symbolikken sad lige i skabet. Der er ikke noget tilfældigt på det her niveau, siger TV 2s USA-kommentator Mirco Reimer-Elster.

En hyldest til afdød søn

Wilmington, Delaware.

Det storslåede fyrværkeri, der afsluttede Joe Bidens sejrstale, gemte på en hilsen til hans søn Beau, som døde i 2015 af kræft.

Mens fyrværkeriet oplyste himlen, lød sangen 'Sky Full of Stars' af Coldplay, der var Beau Bidens favoritband.

Coldplay-forsangeren optrådte også til Beau Bidens begravelse med sangen 'Til Kingdom Come'.

Biden har forladt sejrsfesten

Joe Biden.

Joe Biden, Kamala Harris og familierne blev på scenen og vinkede til folket, efter at fyrværkerishowet var ovre, men har nu forladt stedet.

Som de begge to sagde i deres taler: Nu begynder arbejdet for alvor.

Familien samlet på scenen

Joe Bidens hustru, Jill, er nu på scenen sammen med deres børn og børnebørn. I mødes i kram.

Kamala Harris og hendes mand, Doug, gør dem selskab, mens der skydes konfettirør af. Kamala Harris' bonusbørn kommer også med på scenen.

Og så er der ellers storslået fyrværkerishow, mens Coldplays 'Sky Full of Stars' brager ud af højttalerne.

Spred troen

Joe Biden slutter af med at tale for en samlet, styrket og helet nation.

Han citerer sin bedstefar, der plejede at sige: "Joe, bevar troen".

- Men min bedstemor, da hun levede, sagde så: "Nej, Joe. Spred den."

Ét ord: Muligheder

- Jeg har altid troet på, at man kan definere USA i ét ord: Muligheder, siger Joe Biden.

Han taler om et land, der aldrig efterlader nogen bag sig, der aldrig giver nok.

- Vi er gode folk, det her er Amerikas Forenede Stater, der er ikke noget, vi ikke kan gøre sammen.

Vigtigt at samarbejde

Joe Biden er klar til at samarbejde. Det er det, han har fået mandat til, mener han.

- Det er den valg, jeg vil tage. Og jeg opfordrer alle i Kongressen - både demokrater og republikanere - til at tage det valg med mig.

Styr på corona

Nu handler det om coronavirus. Alt handler om at få kontrol med epidemien.

Derfor vil han på mandag samle en gruppe af videnskabsfolk og eksperter, der skal hjælpe til at konverterre sin og Harris' coronaplan, så den kan træde i kraft 20. januar, når han rykker ind i Det Hvide Hus.

Taler til Trumps vælgere

Joe Biden taler til dem, der stemte på Donald Trump:

- For alle jer, der stemte på Trump, jeg forstår skuffelsen, jeg har selv tabt et par gange. Men lad os give hinanden en chance. Det er på tide at lægge den hårde tone på hylden, siger han.

- Vi skal stoppe med at behandle hinanden som fjender.

- Det er tid til at hele Amerika.

- I har altid haft min ryg, og jeg har jeres

- Jeg skylder jer alt, siger Joe Biden til dem, der har valgt ham.

Han er stolt af den kampagne, de har lavet. 

Han roser også det afroamerikanske samfund, der altid har støttet ham.

- I har altid haft min ryg, og jeg har jeres, siger han.

Hylder Kamala Harris

Kamala Harris bliver en fantastisk vicepræsident, lyder det nu.

- Kamala, Doug. Om I kan lide det eller ej, I er familie, siger han med henvisning til den kommende vicepræsident og hendes mand.

- Jeg er Jills mand

- Som jeg har sagt mange før: Jeg er Jills mand, siger Joe Biden.

Han ville ikke være her uden hende og sine børn, fortsætter han.

- Jill bliver en forrygende førstedame, jeg er så stolt af hende.

Vil bringe nationen sammen

Over hele USA og hele verden har vi i dag set et udtryk for glæde, håb og en fornyet tro på i morgen, siger Joe Biden.

Han siger som så mange gange før, at han som præsident vil forene landet.

- Folket har talt

Joe Biden begynder med at sige "hej" til det amerikanske folk og de lokale borgere i staten Delaware.

- Venner, folket har talt og givet os en klar sejr.

Introducerer Joe Biden

Biden kom joggende ind på scenen.

- Vejen bliver ikke let. Men Amerika er klar. Og det samme er Joe og jeg.

- Vi har valgt en præsident, der repræsenterer det bedste i os, siger Kamala Harris.

Og så introducerer hun Joe Biden, der småløber ind på scenen til Bruce Springsteens 'We Take Care og Our Own'.

Den første kvinde - men ikke den sidste

Kamala Harris roser Joe Biden for at bryde "barrieren" og vælge en kvinde som sin vicepræsident.

- Jeg er nok den første kvinde i dette embede. Jeg bliver ikke den sidste, siger hun.

- For alle små piger, der kigger på i aften, ser, at dette er mulighedernes land.

Hylder kvinder

Kamala Harris hylder sin egen mor, der kom fra Indien.

- Jeg tænker på hende. På sorte kvinder. Asisatiske, hvide, indfødte kvinder, som gennem historien har lagt vejen for os i aften, siger hun.

Håb, videnskab og sandheden

Kamala Harris taler direkte til de mange vælgere, som i rekordstort antal valgte "håb", "videnskab" og "sandheden".

- I valgte Joe Biden som den næste præsident i USA, siger hun, og jubelbrøl bryder ud.

Hun taler om Joe Biden og hans kærlighed til sin familie. Og sin egen familie.

- Vi er så teknemmelige over for Joe og Jill for at byde vores familie ind i varmen.

Takker stemmeoptællere

Selve demokratiet og nationens sjæl var til afstemning ved dette valg, siger Kamala Harris.

Hun takker de valgtilforordnede og stemmeoptællere, der har knoklet i dagevis.

- Vores nation skylder jer en stor tak, siger hun.