Som femårig fik han skudt benet af i Afghanistan - nu trodser han Taleban med cykelløb
Forud for løbet ringede Ahmad Walid Rashidi og inviterede den lokale taleban-leder med ud og cykle.
Der var klapsalver og jubel, da Ahmad Walid Rashidi sammen med 40 børn krydsede målstregen i Kabul efter 35 kilometer på cykel rundt om byen.
Det var den 29-årige studerende i statskundskab Ahmad Walid Rashidi, der også er direktør i foreningen Free Movement, som havde arrangeret cykelløbet i sin hjemby, Afghanistans hovedstad, Kabul.
- Jeg følte, at cykling på en måde er en del af ens barndom, og så tror jeg faktisk, at svaret skal findes hos en femårig dreng, der sagde: ”Det er nok nemmere at cykle sig til fred, end at sidde og tale og debattere sig til fred", lyder det fra Ahmad Walid Rashidi i ‘Go’ morgen Danmark’.
Løbet havde til formål at sætte fokus på frihed og frisind i landet, som har været præget af krig og konflikter uafbrudt siden 1996.
Derfor var det heller ikke uden bekymringer, at Ahmad Walid Rashidi arrangerede løbet.
- Mange af dem, der deltog, spurgte: ”Kan jeg gøre det her uden at komme til skade?”, hvor jeg var nødt til at sige det, som det var: ”Prøv at hør her. Som udgangspunkt er der ingen, der kan give en garanti for sikkerhed, hverken staten eller jeg,” forklarer han.
Ahmad Walid Rashidi modtog nemlig trusler, fordi løbet både var for drenge og piger, og det ville den lokale Taleban-leder ikke acceptere.
Og det var ikke de eneste udfordringer, han mødte på vejen:
- Mens vi var ude og cykle, blev det hele lukket ned, fordi en krigsherres død skulle fejres. Der tog min jyske stædighed over, så var det cyklen op på skulderen, og så gik vi forbi de her krigsbiler og tanks, og så cyklede vi bare videre, fortæller han.
Mistede selv benet i Kabul
Da Ahmad Walid Rashidi var bare fem år gammel, fandt han sig selv under et hvidt lagen på et hospital i Kabul. Han havde fået skudt sit ben af, og på hospitalet erklærede lægerne ham død.
Mod alle odds satte han fire år senere i år 2000 for første gang sin fod i Kastrup Lufthavn.
Men på trods af, at krigen i landet har kostet Ahmad Walid Rashidi sin far, sin bror og sit ben, bliver han ved med at vende tilbage til sit hjemland for at kæmpe for fred og frihed gennem forskellige projekter.
Et cykelløb i Kabul krævede dog tilladelser fra både den lokale Taleban-leder og staten, som han prøvede at bygge bro imellem.
- Jeg ringede til den lokale Taleban-leder og spurgte: ”Hey, vil du med på en cykeltur?”. Det var han aldrig blevet spurgt om, hvor han så egentlig sagde, at det ville han godt. Så sagde jeg, at der også kom kvinder, men det kunne han ikke klare, lyder det.
Alligevel besluttede Ahmad Walid Rashidi, at cykelløbet skulle gennemføres som planlagt, på trods af modstand og trusler.
- Jeg kan ikke cykle for fred og frisind, hvis man så begynder at diktere, hvem der må være med, og hvilket tøj, man skal have på, lyder det.
Budskabet er vigtigt
Tilbage i Kabul var det en træt krop, Ahmad Walid Rashidi kørte over målstregen.
Omringet af sikkerhedsforanstaltninger og på trods af mindre bump på vejen kom samtlige drenge og piger i mål.
- Vi klappede og havde jeg haft en øl, havde jeg knappet den op. Det havde vi så ikke, så jeg nøjedes med at klappe og lave en halal-version, fortæller han.
Og selvom det var hårdt at arrangere løbet, er Ahmad Walid Rashidi glad for, at han gjorde det.
- Jeg synes, at budskabet var vigtigt, og det smukke ved det var, at vi mødtes alle sammen af frygt. Vi var klar til at projektere den her frygt til noget positivt, og vi mente, at det var ved at cykle sig frem, lyder det.
I dag er der et cykelhold, der kører hver fredag i Kabul, og Ahmad Walid Rashidi er ikke i tvivl om, at han vil blive ved med at vende tilbage til sit hjemland og lave nye projekter.
- 25 procent af mig er begravet i jorden i Afghanistan, og jeg rejser derned måske otte gange om året. Vi har alle sammen givet tårer, og det må simpelthen ikke gå til spilde, forklarer han.
Se hele interviewet med Ahmad Walid Rashidi i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY