To unge kvinder stod frem med anklager om sexisme - det der fulgte efter var dog langt vĂŠrre

For tre Är siden fortalte to unge kvindelige byrÄdspolitikere om grÊnseoverskridende adfÊrd fra mandlige politikere. Det medfÞrte hÄn og dÞdstrusler.

I dokumentaren ‘Partiernes skjulte overgreb’ fortéller ni unge kvinder om deres personlige oplevelser med seksuelle krénkelser og overgreb.

Men nÄr man blander sig i metoo-debatten, kan det have voldsomme konsekvenser.

Det har 33-Ärige Cecilie Roed Schultz og 26-Ärige Sonja Marie Jensen, der begge er byrÄdspolitikere i henholdsvis Socialdemokratiet og Enhedslisten, erfaret.

De stod begge frem i 2017 og fortalte om seksuelle krÊnkelser begÄet af mandlige kolleger.

Her blev de rost af flere for deres mod. Men efterfÞlgende fik de to kvinder ogsÄ et hav af hÄnlige og nedgÞrende kommentarer samt konkrete dÞdstrusler.

Samtidig blev de ogsÄ udskammet af flere kolleger i det politiske miljÞ.

- Da jeg stod frem, var det, som om jeg havde fortalt en hemmelighed, jeg aldrig skulle have fortalt - og som jeg blev bebrejdet for at fortĂŠlle, siger Cecilie Roed Schultz i dag.

- Du trĂŠnger til at blive kneppet

Cecilie Roed Schultz stod frem i 2017 i forbindelse med, at Berlingske kunne fortÊlle, at over 70 kvindelige byrÄdsmedlemmer havde oplevet sexisme eller sexchikane.

Her fortalte hun om en episode, hvor hun som 26-Ärig byrÄdskandidat for Enhedslisten i Fredericia havde holdt en 1. maj-tale, hvor hun kritiserede den siddende regering.

Da hun var fĂŠrdig med sin tale, kom en mand fra et andet parti, ifĂžlge Cecilie Roed Schultz, op til hende og sagde:

- Du trĂŠnger til at blive kneppet.

- Jeg fĂžlte mig ydmyget og pillet ned. Det var, som om at det politiske og mine visioner var irrelevante, og at det i stedet handlede om mig som kvinde og mit temperament, fortĂŠller Cecilie Roed Schultz.

Men selve episoden var ingenting i forhold til, hvad der skete efterfĂžlgende.

For det, at Cecilie Roed Schultz sagde fra overfor sexisme, startede en bÞlge af kommentarer - bÄde fra folk uden for og i det politiske liv.

Kommentarerne gik ifĂžlge Cecilie Roed Schultz pĂ„, at “hvis hun ikke kunne klare mosten, mĂ„tte der komme nogle mĂŠnd ind”, og “om hun ikke skulle gĂ„ hjem og vĂŠre mor i stedet for at gĂ„ og lege politiker, nĂ„r hun tydeligvis ikke kunne gebĂŠrde sig i det.

- Jeg oplevede dÞdstrusler og voldtÊgtstrusler. Nogen har sÄgar skrevet, at det ville vÊre synd, hvis der skete noget med mine bÞrn, og om det ikke var rigtigt, at de gik den her bÞrnehave, Cecilie Roed Schultz.

I flere Är efter var det ikke unormalt for hende at modtage beskeder pÄ Facebook, der omhandlede hendes alder, kÞn og udseende - eksempelvis:

“FĂžj hvor er du bare grim og klam. SĂ„ klam, at jeg ikke engang har lyst til at voldtage dig.”

Cecilie Roed Schultz fortĂŠller, at hun samtidig oplevede, at andre politikere begyndte at tale om hende som “et problem, som skulle hĂ„ndteres”.

- Folk holdt decideret fysisk afstand til mig, men tog ogsÄ verbalt afstand til mig, hvilket jeg stadig jÊvnligt oplever, siger hun.

Cecilie Roed Schultz husker, at kolleger blandt andet kom med kommentarer som: “Du skal ikke gĂ„ for tĂŠt pĂ„ Cecilie, for sĂ„ bliver du bare beskyldt for et eller andet”.

"Klamme, syge mĂžgkĂŠlling"

Mange af de samme konsekvenser mÊrkede byrÄdspolitiker Sonja Marie Jensen.

Hun fortalte ligeledes i 2017, hvordan hun havde oplevet sexistiske kommentarer og “klap i rĂžven” fra mandlige politikere i sit arbejde som byrĂ„dsmedlem for Socialdemokratiet i Nyborg Kommune.

EfterfÞlgende blev hun dog beskyldt af flere pÄ de sociale medier for at "vÊre interesseret i at lave et mediestunt", og i sine private indbakke modtog hun hadefulde beskeder

  1. Du ligger jo nok selv op til dine kolleger og klÊr dig upassende. Du burde have gÄet til borgmesteren i stedet for tv kun for at fÄ opmÊrksomhed

  1. Klamme syge mĂžgkĂŠlling.. utroligt at nogen vi klaske dig i rĂžven. GĂ„ til psykolog!!

  1. skrid dog langt vĂŠk fra mit tv kost....

  2. din mening er pisse lige gyldig og det her er den eneste mÄde at fÄ opmÊrksomhed pÄ

  3. gÄ vÊk

I en leder i Ekstra Bladet lĂžd det ogsĂ„, at “hun valgte pr-vejen og at mistĂŠnkeliggĂžre alle. Det er faktisk lige sĂ„ klamt som et klask i rĂžven”.

- Folk skrev jo samtlige ukvemsord, du nÊrmest kan finde pÄ. De skrev, at jeg var en lÞgner. De skrev deres mening om mig. "Hvorfor skal du ÞdelÊgge den gode stemning" - men det er jo aldrig det, det har handlet om, siger Sonja Marie Jensen.

Med tiden begyndte hun at stoppe med at lÊse kommentarspor og Äbne beskeder fra ukendte mÊnd. Det var dog straks svÊrere at undgÄ, nÄr folk rÄbte efter hende pÄ gaden.

- Lige sÄ mange flotte ord, jeg fik pÄ gÄgaden for at stÄ frem, lige sÄ mange gange blev jeg kaldt mÞgkÊlling, lÞgnerkÊlling og nÄr det begynder at vÊre ansigt til ansigt, sÄ er det rigtigt ubehageligt. SÄ kan du ikke gÞre noget, siger Sonja Marie Jensen.

Hvad tĂŠnker du om, at nogle mente, at du bare forsĂžgte at score nogle billige point ved at fortĂŠlle om det her offentligt?

- Jeg synes ikke, de var billige, jeg synes, de var meget omkostningsfulde, siger Sonja Marie Jensen og tilfĂžjer:

- Jeg synes faktisk, det er et dobbelt-overgreb. Man fortÊller om en oplevelse, der er voldsomt ubehageligt og grÊnseoverskridende at tale om, og sÄ skal hele Danmark sÄ sidde og kalde dig alle mulige ukvemsord. Det gÄr ind under huden.

Ekspert: Skam regulerer menneskers adfĂŠrd

Og netop frygten for at blive udskammet holder kvinder fra at fortĂŠlle om det.

Det fortĂŠller Vibeke Lunding-Gregersen, autoriseret psykolog og administrerende direktĂžr i Mindwork.

- Skam er en social fÞlelse, som regulerer mennesker. Og sÄ er skam ogsÄ en af de mest destruktive fÞlelser, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Hun forklarer, at grunden til, at fÞlelsen af skam er sÄ stÊrk og direkte kan regulere vores adfÊrd, ofte hÊnger sammen med frygten for at blive ekskluderet fra et fÊllesskab.

- Vi mennesker er sociale dyr, og derfor kan udskamning stoppe mennesker fra at gĂžre mange ting, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

NÄr debatten omkring seksuelle krÊnkelser bliver sÄ ophedet, som den er nu, sÄ skyldes det, at der er stÊrke fÞlelser pÄ spil, forklarer Vibeke Lunding-Gregersen.

Nogle personer vil fÞle sig truet pÄ deres position og vÊrdier. Andre vil opleve det som en indirekte kritik af, hvad man selv har fundet sig i eller vÊret med til.

Det har ikke vĂŠret billige point

NĂ„r 26-Ă„rige Sonja Marie Jensen og 33-Ă„rige Cecilie Roed Schultz i dag ser tilbage, er de ikke i tvivl om, at selve udskamningen har vĂŠret vĂŠrre end krĂŠnkelserne.

- Det gjorde ondt, at dét, at jeg sagde fra over for, blev det stÞrste problem, siger Cecilie Roed Schultz og tilfÞjer:

- Lige nu fĂžler jeg heldigvis, at vi er i gang med at rykke en kultur - men det har ikke vĂŠret billige point for mig, siger hun.

De to byrÄdspolitikere hÄber derfor, at dét, at de har stÄet frem, kan gÞre det lettere for andre og give en mere sober debat omkring seksuelle krÊnkelser.

Er det ikke sÄdan, at hvis man deltager i den offentlige debat - og i det her tilfÊlde spÞrgsmÄl om seksuelle krÊnkelser - sÄ er tonen hÄrd, og det mÄ man bare acceptere?

- Det er helt i orden at tale hÄrdt, hvis det handler om lÞsninger. Men jeg synes ikke, det er i orden at udskamme kvinder, der har en dÄrlig oplevelse. Det er ikke en hÄrd tone - det er bare at vÊre et rigtigt dÄrligt menneske over for andre mennesker, der stÄr i en sÄrbar situation, siger Sonja Marie Jensen.

FÞrste og anden del af dokumentarserien kan ses pÄ TV 2 PLAY. Anden del bliver sendt pÄ TV 2 torsdag 29. oktober klokken 20.