To unge kvinder stod frem med anklager om sexisme - det der fulgte efter var dog langt værre
For tre år siden fortalte to unge kvindelige byrådspolitikere om grænseoverskridende adfærd fra mandlige politikere. Det medførte hån og dødstrusler.
I dokumentaren ‘Partiernes skjulte overgreb’ fortæller ni unge kvinder om deres personlige oplevelser med seksuelle krænkelser og overgreb.
Men når man blander sig i metoo-debatten, kan det have voldsomme konsekvenser.
Det har 33-årige Cecilie Roed Schultz og 26-årige Sonja Marie Jensen, der begge er byrådspolitikere i henholdsvis Socialdemokratiet og Enhedslisten, erfaret.
De stod begge frem i 2017 og fortalte om seksuelle krænkelser begået af mandlige kolleger.
Her blev de rost af flere for deres mod. Men efterfølgende fik de to kvinder også et hav af hånlige og nedgørende kommentarer samt konkrete dødstrusler.
Samtidig blev de også udskammet af flere kolleger i det politiske miljø.
- Da jeg stod frem, var det, som om jeg havde fortalt en hemmelighed, jeg aldrig skulle have fortalt - og som jeg blev bebrejdet for at fortælle, siger Cecilie Roed Schultz i dag.
- Du trænger til at blive kneppet
Cecilie Roed Schultz stod frem i 2017 i forbindelse med, at Berlingske kunne fortælle, at over 70 kvindelige byrådsmedlemmer havde oplevet sexisme eller sexchikane.
Her fortalte hun om en episode, hvor hun som 26-årig byrådskandidat for Enhedslisten i Fredericia havde holdt en 1. maj-tale, hvor hun kritiserede den siddende regering.
Da hun var færdig med sin tale, kom en mand fra et andet parti, ifølge Cecilie Roed Schultz, op til hende og sagde:
- Du trænger til at blive kneppet.
- Jeg følte mig ydmyget og pillet ned. Det var, som om at det politiske og mine visioner var irrelevante, og at det i stedet handlede om mig som kvinde og mit temperament, fortæller Cecilie Roed Schultz.
Men selve episoden var ingenting i forhold til, hvad der skete efterfølgende.
For det, at Cecilie Roed Schultz sagde fra overfor sexisme, startede en bølge af kommentarer - både fra folk uden for og i det politiske liv.
Kommentarerne gik ifølge Cecilie Roed Schultz på, at “hvis hun ikke kunne klare mosten, måtte der komme nogle mænd ind”, og “om hun ikke skulle gå hjem og være mor i stedet for at gå og lege politiker, når hun tydeligvis ikke kunne gebærde sig i det.
- Jeg oplevede dødstrusler og voldtægtstrusler. Nogen har sågar skrevet, at det ville være synd, hvis der skete noget med mine børn, og om det ikke var rigtigt, at de gik den her børnehave, Cecilie Roed Schultz.
I flere år efter var det ikke unormalt for hende at modtage beskeder på Facebook, der omhandlede hendes alder, køn og udseende - eksempelvis:
“Føj hvor er du bare grim og klam. Så klam, at jeg ikke engang har lyst til at voldtage dig.”
Cecilie Roed Schultz fortæller, at hun samtidig oplevede, at andre politikere begyndte at tale om hende som “et problem, som skulle håndteres”.
- Folk holdt decideret fysisk afstand til mig, men tog også verbalt afstand til mig, hvilket jeg stadig jævnligt oplever, siger hun.
Cecilie Roed Schultz husker, at kolleger blandt andet kom med kommentarer som: “Du skal ikke gå for tæt på Cecilie, for så bliver du bare beskyldt for et eller andet”.
"Klamme, syge møgkælling"
Mange af de samme konsekvenser mærkede byrådspolitiker Sonja Marie Jensen.
Hun fortalte ligeledes i 2017, hvordan hun havde oplevet sexistiske kommentarer og “klap i røven” fra mandlige politikere i sit arbejde som byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Nyborg Kommune.
Efterfølgende blev hun dog beskyldt af flere på de sociale medier for at "være interesseret i at lave et mediestunt", og i sine private indbakke modtog hun hadefulde beskeder
I en leder i Ekstra Bladet lød det også, at “hun valgte pr-vejen og at mistænkeliggøre alle. Det er faktisk lige så klamt som et klask i røven”.
- Folk skrev jo samtlige ukvemsord, du nærmest kan finde på. De skrev, at jeg var en løgner. De skrev deres mening om mig. "Hvorfor skal du ødelægge den gode stemning" - men det er jo aldrig det, det har handlet om, siger Sonja Marie Jensen.
Med tiden begyndte hun at stoppe med at læse kommentarspor og åbne beskeder fra ukendte mænd. Det var dog straks sværere at undgå, når folk råbte efter hende på gaden.
- Lige så mange flotte ord, jeg fik på gågaden for at stå frem, lige så mange gange blev jeg kaldt møgkælling, løgnerkælling og når det begynder at være ansigt til ansigt, så er det rigtigt ubehageligt. Så kan du ikke gøre noget, siger Sonja Marie Jensen.
Hvad tænker du om, at nogle mente, at du bare forsøgte at score nogle billige point ved at fortælle om det her offentligt?
- Jeg synes ikke, de var billige, jeg synes, de var meget omkostningsfulde, siger Sonja Marie Jensen og tilføjer:
- Jeg synes faktisk, det er et dobbelt-overgreb. Man fortæller om en oplevelse, der er voldsomt ubehageligt og grænseoverskridende at tale om, og så skal hele Danmark så sidde og kalde dig alle mulige ukvemsord. Det går ind under huden.
Ekspert: Skam regulerer menneskers adfærd
Og netop frygten for at blive udskammet holder kvinder fra at fortælle om det.
Det fortæller Vibeke Lunding-Gregersen, autoriseret psykolog og administrerende direktør i Mindwork.
- Skam er en social følelse, som regulerer mennesker. Og så er skam også en af de mest destruktive følelser, siger Vibeke Lunding-Gregersen.
Hun forklarer, at grunden til, at følelsen af skam er så stærk og direkte kan regulere vores adfærd, ofte hænger sammen med frygten for at blive ekskluderet fra et fællesskab.
- Vi mennesker er sociale dyr, og derfor kan udskamning stoppe mennesker fra at gøre mange ting, siger Vibeke Lunding-Gregersen.
Når debatten omkring seksuelle krænkelser bliver så ophedet, som den er nu, så skyldes det, at der er stærke følelser på spil, forklarer Vibeke Lunding-Gregersen.
Nogle personer vil føle sig truet på deres position og værdier. Andre vil opleve det som en indirekte kritik af, hvad man selv har fundet sig i eller været med til.
Det har ikke været billige point
Når 26-årige Sonja Marie Jensen og 33-årige Cecilie Roed Schultz i dag ser tilbage, er de ikke i tvivl om, at selve udskamningen har været værre end krænkelserne.
- Det gjorde ondt, at dét, at jeg sagde fra over for, blev det største problem, siger Cecilie Roed Schultz og tilføjer:
- Lige nu føler jeg heldigvis, at vi er i gang med at rykke en kultur - men det har ikke været billige point for mig, siger hun.
De to byrådspolitikere håber derfor, at dét, at de har stået frem, kan gøre det lettere for andre og give en mere sober debat omkring seksuelle krænkelser.
Er det ikke sådan, at hvis man deltager i den offentlige debat - og i det her tilfælde spørgsmål om seksuelle krænkelser - så er tonen hård, og det må man bare acceptere?
- Det er helt i orden at tale hårdt, hvis det handler om løsninger. Men jeg synes ikke, det er i orden at udskamme kvinder, der har en dårlig oplevelse. Det er ikke en hård tone - det er bare at være et rigtigt dårligt menneske over for andre mennesker, der står i en sårbar situation, siger Sonja Marie Jensen.
Første og anden del af dokumentarserien kan ses på TV 2 PLAY. Anden del bliver sendt på TV 2 torsdag 29. oktober klokken 20.