Det går 'Knæk Cancer'-pengene til i 2020

Hvert år får ca. 200 børn under 19 år konstateret kræft. Langt de fleste overlever, men mange af dem har varige skader efter den intensive behandling. Derfor støtter vi Børnecancerfonden i deres arbejde med at forske i diagnostik og behandling, samt at støtte de familier og børn der rammes.

Siden 2016 er der med Knæk Cancer midler etableret 10 forskningscentre, der alle sætter fokus på specifikke problematikker, inden for kræftområdet. I år er målet at etablere et ’Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer’. Det skal i første omgang sætte fokus på voksne patienter med sygdommen gliobastom, men vil med tiden inddrage flere former for hjernekræft.

I mere end 10 år har der ikke været gennembrud inden for behandlingen af hjernetumorer. Derfor vil vi nu etablere et nationalt klinisk forskningscenter, der udvikler nye, målrettede behandlinger. Vi vil forbedre både diagnostik, operation og strålebehandling, og hjernetumorpatienter fra hele landet vil blive inddraget. Målet er at forbedre overlevelsen og livskvaliteten for alle fremtidige patienter.

Jo tidligere en kræftdiagnose kan stilles, desto større er sandsynligheden for helbredelse. En tidlig diagnose kan også være med til at sikre en skånsom behandling og derfor færre eller ingen senfølger for patienten. Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan:

1. Vi får borgere til at henvende sig tidligt til lægen ved mistanke om kræft
2. Undersøgelsesmetoderne hos de praktiserende læger kan gøres mere effektive
3. Den diagnostiske proces på hospitalerne effektiviseres og styrkes

Vi er så heldige at have flere unge kræftforskere her i landet, der har et stort potentiale for at blive fremtidens forskningsledere. Derfor støtter Knæk Cancer unge og lovende forskere, som dermed får mulighed for at etablere deres egen forskningsgruppe, inden for blandt andet eksperimentel og klinisk kræftbehandling.

For mange kræftpatienter sker det, at deres behandling, på et tidspunkt i forløbet, holder op med at virke. Faktisk er udvikling af resistens i behandlingen årsag til flest dødsfald blandt kræftpatienter. Selvom man allerede kender til en del af årsagerne til dette, er der brug for en større forskningsindsats, der kan give mere viden på området, ikke mindst hvilke behandlingsmæssige strategier der på sigt kan hjælpe til at overkomme behandlingsresistensen.

Ikke alle patienter får gavn af de fremskridt der findes, inden for forebyggelse og behandling af kræft. Kræftens Bekæmpelse vil derfor sætte fokus på ulighed i kræft, bl.a. tidlig diagnose, da det har stor betydning for uligheden samt for kræfttyper, som i dag har en dårlig prognose.

Andre ambitioner er at mindske risikofaktorer som rygning og overvægt samt at øge opmærksomheden på alene-boende, alvorligt syge patienter og særligt sårbare patienter. Indsatsen skal også mindske den geografiske ulighed i kræft og etablere vigtige alliancer med relevante aktører i og uden for sundhedsvæsenet.

Vi ved i dag, at den rehabiliterende og palliative indsats med fordel kan starte tidligt i patientens forløb, og at den lindrende og rehabiliterende indsats også kan understøtte hinanden. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan vi sikrer tværfagligt samarbejde og sammentænkning af rehabilitering, palliative indsatser og pleje.

Hver dag begynder 40 børn eller unge at ryge - de fleste af dem faktisk, mens de er mindreårige. Undersøgelser viser, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større er risikoen for, at man bliver afhængig. Samtidig ved vi, at rygning årligt fører til 5.000 kræftrelaterede dødsfald. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for, at ingen børn og unge begynder at ryge i 2030, og samtidig forsøger at mindske antallet af voksne, der ryger, til under 5 pct. Derfor får indsatsen Røgfri Fremtid midler til at fortsætte deres arbejde.

Socialt sårbare kræftpatienter føler sig dårligt stillet i forhold til mødet med sundhedsvæsenet og får i nogle tilfælde mindre behandling og henvises sjældnere til rehabilitering end andre patienter.

Navigator-tilbuddet tilbyder socialt sårbare kræftpatienter at få en frivillig, en såkaldt navigator, til at hjælpe med at forstå sundhedsinformationen samt give praktisk og psykisk støtte – bl.a. ved at deltage i behandlingen eller ved lægesamtaler. Kræftens Bekæmpelse vil gerne videreudvikle tilbuddet ved fx at styrke samarbejdet med andre patientforeninger og kommunale og regionale aktører samt gentænke, hvordan man kan styrke patienternes egne kompetencer.

Psykiatriske patienter med en kræftdiagnose er en særlig sårbar patientgruppe, med en dårligere prognose for overlevelse. Derfor er der behov for et øget fokus på denne gruppe såvel som deres pårørende. Især i forhold til samspillet mellem de dele af sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder, som patientgruppen møder i deres sygdomsforløb.

Klinisk forskning – altså forskning, hvor patienter er med til at afprøve nye behandlinger – er en af de vigtigste veje til at sikre fremskridt, inden for behandlingen af sygdomme som fx kræft. Derfor er det vigtigt, at så mange kræftpatienter som muligt tilbydes deltagelse i disse forsøg, og vi skal derfor sikre, at flere patienter får viden om deres muligheder og rettigheder for at deltage i forsøgene.

Alkohol er kræftfremkaldende, og risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages. Med danske unges triste europarekord i fuldskab, er der brug for en sundere alkoholkultur – især blandt danske unge. Partnerskabsprojektet ’Fuld af liv’ skal derfor fortsat arbejde med at skabe netværk og alliancer, der sikrer dialog med unge, forældre og relevante aktører om, hvordan vi sammen skaber en sundere alkoholkultur i Danmark.

Kræft er ikke bare én sygdom, men omkring 200 forskellige diagnoser – og nogle af dem rammer kun ganske få mennesker hvert år. Det betyder ofte, at der er begrænset viden om sygdommen, men også at behandlingsmulighederne er få. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse sikre, at der kommer mere viden om diagnose, behandling, senfølger og patientperspektiver, når det gælder disse sjældne former for kræft.

Danmark startede HPV-vaccination af piger i 2009 og i 2019 af drenge. Oprindeligt var HPV-vaccinationen begrundet som forebyggelse af livmoderhalskræft. Men HPV-infektion kan også være årsag til andre kræftformer. Heriblandt kræft i skeden, i kvinders ydre kønsorganer, anal kræft og formentlig også kræftsygdomme som mundsvælgkræft, peniskræft, spiserørskræft, lunge- og hudkræft. Kendskabet til de øvrige HPV-relaterede kræftsygdomme er endnu begrænset, og derfor er der stort behov for mere viden.

På knappen nedenfor kan du også læse mere om de projekter, der allerede har fået støtte fra Knæk Cancer, og om dem som kommer i gang i år – afhængig af det samlede indsamlede beløb.
Hver en krone tæller i arbejdet med at sikre et liv uden kræft – så lad os igen i år stå sammen, Danmark.