Knæk Cancer

Det går 'Knæk Cancer'-pengene til i 2020

'Knæk Cancer Live' sendes lørdag 24. oktober.  Paw Friis / TV 2

Her kan du se, hvad pengene til 'Knæk Cancer' går til.

Igen i år har danskerne samlet penge ind til 'Knæk Cancer', og allerede nu kan du se, hvad de lidt over 139 millioner skal gå til.

Hvert år sender forskere, hospitaler og interesseorganisationer forslag til projekter, som 'Knæk Cancer'-pengene kan bruges til.

Hovedbestyrelsen hos Kræftens Bekæmpelse indstiller en række bud, der ryger videre til et videnskabeligt udvalg, der arbejder uafhængigt af Kræftens Bekæmpelse. De har i år udvalgt femten puljer, som pengene skal gå til.

Forskning er i fokus

Forskning er det altdominerende fokus ved disse års projekter, det fortæller Jesper Fisker, direktør hos Kræftens Bekæmpelse

- Det er forskning, der skal bringe os videre med behandling og bedre overlevelse, siger han.

Han fremhæver blandt andet et nyt nationalt forskningscenter for målrettet behandling af hjernetumorer. Ifølge ham har der ikke været noget særligt gennembrud indenfor behandlingen af de mest alvorlige former for hjernetumorer i over ti år.

- Vi håber, at forskningen kan være med til øge overlevelsen for folk med hjernetumor og skabe bedre behandling og gøre noget ved livskvaliteten efter en behandling, siger Jesper Fisker.

Hjælp til dem, der har ekstra brug for det

To andre puljer af projekter Jesper Fisker også fremhæver er nogle, der skal hjælpe særligt sårbare patienter. Det drejer sig både om puljen ’Kræftpatienter med psykiatriske diagnoser’ og puljen ’Mindre ulighed i kræft’.

Nogle danskere får nemlig ikke helt lige så meget ud af kræftbehandlingen i Danmark som resten af befolkningen, det gælder blandt andet personer med psykiatriske diagnoser og socialt sårbare personer, for eksempel personer, der ikke har et stort netværk og har svært ved at klare sig selv

- Vi kan se, at kræftpatienter med psykiatriske diagnoser dør hyppigere af for eksempel kræft, og vi vil gerne gøre en større indsats for at få fat på problemet, siger Jesper Fisker.

Samtidig sætter vil man sætte penge af til et navigator-projekt, hvor socialt sårbare personer, kan få hjælp af få en personlig mentor, der for eksempel hjælper dem på kommunen, tager med på hospitalet og sidder med til møder.

Her kan du læse Kræften Bekæmpelses beskrivelse af de femten puljer. De står i prioriteret rækkefølge.

Det er derfor ikke sikkert, at alle modtager støtte.

Det går Knæk Cancer-pengene til

1. Børnecancerfonden

Hvert år får ca. 200 børn under 19 år konstateret kræft. Langt de fleste overlever, men mange af dem har varige skader efter den intensive behandling. Derfor støtter vi Børnecancerfonden i deres arbejde med at forske i diagnostik og behandling, samt at støtte de familier og børn der rammes.

2. Dansk Forskningscenter

Siden 2016 er der med Knæk Cancer midler etableret 10 forskningscentre, der alle sætter fokus på specifikke problematikker, inden for kræftområdet. I år er målet at etablere et ’Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer’. Det skal i første omgang sætte fokus på voksne patienter med sygdommen gliobastom, men vil med tiden inddrage flere former for hjernekræft.

I mere end 10 år har der ikke været gennembrud inden for behandlingen af hjernetumorer. Derfor vil vi nu etablere et nationalt klinisk forskningscenter, der udvikler nye, målrettede behandlinger. Vi vil forbedre både diagnostik, operation og strålebehandling, og hjernetumorpatienter fra hele landet vil blive inddraget. Målet er at forbedre overlevelsen og livskvaliteten for alle fremtidige patienter.

3. Tidlig diagnose

Jo tidligere en kræftdiagnose kan stilles, desto større er sandsynligheden for helbredelse. En tidlig diagnose kan også være med til at sikre en skånsom behandling og derfor færre eller ingen senfølger for patienten. Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan:

  1. Vi får borgere til at henvende sig tidligt til lægen ved mistanke om kræft
  2. Undersøgelsesmetoderne hos de praktiserende læger kan gøres mere effektive
  3. Den diagnostiske proces på hospitalerne effektiviseres og styrkes
4. Unge talentfulde forskere

Vi er så heldige at have flere unge kræftforskere her i landet, der har et stort potentiale for at blive fremtidens forskningsledere. Derfor støtter Knæk Cancer unge og lovende forskere, som dermed får mulighed for at etablere deres egen forskningsgruppe, inden for blandt andet eksperimentel og klinisk kræftbehandling.

5. Forskning i strategier mod behandlingsresistens

For mange kræftpatienter sker det, at deres behandling, på et tidspunkt i forløbet, holder op med at virke. Faktisk er udvikling af resistens i behandlingen årsag til flest dødsfald blandt kræftpatienter. Selvom man allerede kender til en del af årsagerne til dette, er der brug for en større forskningsindsats, der kan give mere viden på området, ikke mindst hvilke behandlingsmæssige strategier der på sigt kan hjælpe til at overkomme behandlingsresistensen.

6. Mindre ulighed

Ikke alle patienter får gavn af de fremskridt der findes, inden for forebyggelse og behandling af kræft. Kræftens Bekæmpelse vil derfor sætte fokus på ulighed i kræft, bl.a. tidlig diagnose, da det har stor betydning for uligheden samt for kræfttyper, som i dag har en dårlig prognose.

Andre ambitioner er at mindske risikofaktorer som rygning og overvægt samt at øge opmærksomheden på alene-boende, alvorligt syge patienter og særligt sårbare patienter. Indsatsen skal også mindske den geografiske ulighed i kræft og etablere vigtige alliancer med relevante aktører i og uden for sundhedsvæsenet.

7. Tværfaglig forskning i rehabilitering, tidlig palliativ indsats og pleje i forbindelse med kræft

Vi ved i dag, at den rehabiliterende og palliative indsats med fordel kan starte tidligt i patientens forløb, og at den lindrende og rehabiliterende indsats også kan understøtte hinanden. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan vi sikrer tværfagligt samarbejde og sammentænkning af rehabilitering, palliative indsatser og pleje.

8. Røgfri fremtid

Hver dag begynder 40 børn eller unge at ryge - de fleste af dem faktisk, mens de er mindreårige. Undersøgelser viser, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større er risikoen for, at man bliver afhængig. Samtidig ved vi, at rygning årligt fører til 5.000 kræftrelaterede dødsfald. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for, at ingen børn og unge begynder at ryge i 2030, og samtidig forsøger at mindske antallet af voksne, der ryger, til under 5 pct. Derfor får indsatsen Røgfri Fremtid midler til at fortsætte deres arbejde.

9. Videreudvikling af navigator-støtte til socialt sårbare kræftpatienter

Socialt sårbare kræftpatienter føler sig dårligt stillet i forhold til mødet med sundhedsvæsenet og får i nogle tilfælde mindre behandling og henvises sjældnere til rehabilitering end andre patienter.

Navigator-tilbuddet tilbyder socialt sårbare kræftpatienter at få en frivillig, en såkaldt navigator, til at hjælpe med at forstå sundhedsinformationen samt give praktisk og psykisk støtte – bl.a. ved at deltage i behandlingen eller ved lægesamtaler. Kræftens Bekæmpelse vil gerne videreudvikle tilbuddet ved fx at styrke samarbejdet med andre patientforeninger og kommunale og regionale aktører samt gentænke, hvordan man kan styrke patienternes egne kompetencer.

10. Kræftpatienter med psykiatriske diagnoser

Psykiatriske patienter med en kræftdiagnose er en særlig sårbar patientgruppe, med en dårligere prognose for overlevelse. Derfor er der behov for et øget fokus på denne gruppe såvel som deres pårørende. Især i forhold til samspillet mellem de dele af sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder, som patientgruppen møder i deres sygdomsforløb.

11. Kliniske forsøg - Viden og kvalitetsmål

Klinisk forskning – altså forskning, hvor patienter er med til at afprøve nye behandlinger – er en af de vigtigste veje til at sikre fremskridt, inden for behandlingen af sygdomme som fx kræft. Derfor er det vigtigt, at så mange kræftpatienter som muligt tilbydes deltagelse i disse forsøg, og vi skal derfor sikre, at flere patienter får viden om deres muligheder og rettigheder for at deltage i forsøgene.

12. Partnerskabsprojekt for en sundere alkoholkultur blandt unge

Alkohol er kræftfremkaldende, og risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages. Med danske unges triste europarekord i fuldskab, er der brug for en sundere alkoholkultur – især blandt danske unge. Partnerskabsprojektet ’Fuld af liv’ skal derfor fortsat arbejde med at skabe netværk og alliancer, der sikrer dialog med unge, forældre og relevante aktører om, hvordan vi sammen skaber en sundere alkoholkultur i Danmark.

13. Forskning i sjældne kræftsygdomme

Kræft er ikke bare én sygdom, men omkring 200 forskellige diagnoser – og nogle af dem rammer kun ganske få mennesker hvert år. Det betyder ofte, at der er begrænset viden om sygdommen, men også at behandlingsmulighederne er få. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse sikre, at der kommer mere viden om diagnose, behandling, senfølger og patientperspektiver, når det gælder disse sjældne former for kræft.

14. HPV relateret kræft i Danmark

Danmark startede HPV-vaccination af piger i 2009 og i 2019 af drenge. Oprindeligt var HPV-vaccinationen begrundet som forebyggelse af livmoderhalskræft. Men HPV-infektion kan også være årsag til andre kræftformer. Heriblandt kræft i skeden, i kvinders ydre kønsorganer, anal kræft og formentlig også kræftsygdomme som mundsvælgkræft, peniskræft, spiserørskræft, lunge- og hudkræft. Kendskabet til de øvrige HPV-relaterede kræftsygdomme er endnu begrænset, og derfor er der stort behov for mere viden.

15. Sygt ung – fortællerkorps på tværs af diagnoser

På knappen nedenfor kan du også læse mere om de projekter, der allerede har fået støtte fra Knæk Cancer, og om dem som kommer i gang i år – afhængig af det samlede indsamlede beløb.
Hver en krone tæller i arbejdet med at sikre et liv uden kræft – så lad os igen i år stå sammen, Danmark.