Årgang 0

'Årgang 0'-producent: Derfor greb vi ikke ind

Stephanie Siguenza van-der Watt som 14-årig i en optagelse til 'Årgang 0'. TV 2-screendump

I en ny bog stiller Stephanie Siguenza van-der Watt spørgsmålstegn ved, hvorfor ingen greb ind over for "tydelige tegn på svigt" i hendes hjem.

I bogen 'Stephanie - fra "Årgang 0" til frihed' fortæller Stephanie Siguenza van-der Watt om, hvordan hun har oplevet at vokse op i kameraernes søgelys som hovedperson i et 20 år langt dokumentarprojekt.

Her rejser hun blandt andet kritik af, at ingen - heriblandt produktionsholdet bag 'Årgang 0' - reagerede på den omsorgsvigt, som hun mener, at der var tydelige tegn på i det hjem, hun voksede op i:

- De har set, hvor meget vi har flyttet rundt, og set, at jeg og mine søskende har været vidner til vold og kriminalitet. Ingen har nogensinde rakt hånden ud til os og tilbudt os noget hjælp.

- Lagde ingen mærke til noget? Var kameraholdet bare mere interesserede i os som underholdnings-tv, end de var i os som mennesker? Jeg havde ikke nogen underholdende barndom, hvis jeg selv skal sige det. Og det var endda en produktion, der arbejdede med mennesker. Man kunne nok ikke forvente det af tv-seerne, men tv-folkene burde måske have set det - at der var noget galt hos de mennesker, de arbejdede med?, skriver Stephanie Siguenza blandt andet i bogen.

Producent på ’Årgang 0’, Jan Bacher Dirchsen fra Warner Bros. International Production Danmark, svarer her på dele af kritikken fra Stephanie Siguenza.

Stephanie skriver, at tv-holdet har set "tydelige tegn på svigt" i hjemmet. Alligevel skete der intet. Har TV 2 eller produktionsselskabet svigtet sit ansvar?

- Vi forstår godt, at Stephanie som voksen har en række spørgsmål til sin opvækst, men mens ’Årgang 0’ blev produceret og sendt, var Stephanie først en lille pige og senere en større pige. I 17 af de 18 år med ’Årgang 0’ har hun været et barn, og vi har fra produktionsselskabets side – og med opbakning fra TV 2 – været meget bevidste om, at det medfører et skærpet ansvar.

I hele produktionsperioden var der en særlig opmærksomhed på, at Stephanie havde en turbulent opvækst, men det, vi har været vidne til og haft viden om, har ikke været af en sådan karakter, at der skulle foretages en underretning eller gribes ind.

At vi dokumentarisk formidler familiehistorier med børn som omdrejningspunkt, tager vi meget alvorligt, og naturligvis havde vi som produktionsselskab grebet ind i henhold til underretningspligten, hvis det havde været aktuelt.

Til ekstern faglig vurdering har ’Årgang 0’ i øvrigt haft en børnepsykolog tilknyttet, som produktionen har kunnet sparre med, ligesom alle de medvirkende familier har haft tilbud om det samme.

Stephanie beskriver i sin bog eksempler, hvor de medvirkende blev bedt om at spille skuespil. Eksempelvis tage vintertøj på om sommeren, fordi man manglede et bestemt klip. Kan man stole på, at 'Årgang 0' beskrev familiernes virkelighed?

- ’Årgang 0’ er helt afhængigt af, at de medvirkende familier lukker os ind. Stephanie og hendes familie var belastede hen mod slutningen, og vi skar antallet af optagedage ned til så lidt, som vi kunne nøjes med. Alligevel var det svært at få lavet aftaler om at komme og optage, og vi kunne se, at vi i en særlig situation blev ved med at mangle en optagelse, for at et konkret afsnit af ’Årgang 0’ kunne hænge sammen programmæssigt.

På et tidspunkt blev en løsning at tage vintertøj på uden for sæsonen. Det var lige så utilfredsstillende for os på produktionen som for de medvirkende at bytte rundt på årstiderne, og heldigvis har det kun har været nødvendigt denne ene gang.

Stephanie mener ikke, at det, der blev vist på tv, er repræsentativt for den virkelighed, hun voksede op i. Familien ønskede heller ikke selv at vise det sande hverdagsliv og gav "den lette version" af deres liv. Giver det så mening, at programmet blev lavet?

- Alene i Stephanies familie har vi været vidne til forlist kærlighed i flere omgange, skilsmisse, nye partnere, talrige flytninger, nye ex’er, kriminalitet, savn, svigt, vold i hjemmet, depressioner mm. Alt dette har været omtalt i ’Årgang 0’. Stephanies familie har lagt ryg til meget og har vist åbenhed i sårbare situationer, vel vidende at familien har lukket op mod en million danskere ind i deres konflikter og udfordringer, som bestemt ikke har været en nem omgang.

'Årgang 0'-producent Jan Bacher Dirchsen deltager her i studenterfest hos Stephanie Siguenza van-der Watt.

’Årgang 0’ er ikke sat i verden for at vende vrangen ud på vores medvirkende, men er en dokumentarserie, der fortæller familiehistorier i samarbejde med familierne. Det har hele vejen igennem været vigtigt at passe på de medvirkende, respektere deres grænser, ikke at udlevere dem og ikke gøre dem for sårbare.

Som produktionsselskab har vi med alle de medvirkende haft en dialog om, hvad vi kunne optage, og hvordan vi skulle fortælle det. En af grundene til, at ’Årgang’ 0 har kunnet holde igennem 18 år, er, at der har været tillid til, at de aftaler, vi indgik, blev overholdt. En grundlæggende aftale har været, at de medvirkende hvert år blev inviteret til at se og godkende programmerne, inden de blev vist. Det har givet en tryghed for både de medvirkende og for tv-holdet. De senere år har Stephanie også deltaget i disse gennemsyn og godkendelser af programmerne.

Det er dejligt, at Stephanie har skabt et godt ståsted i dag, hvor hun har et andet overskud og ikke er skrøbelig på samme måde som for år tilbage. Fra produktionens side er vi glade for, at vi har været varsomme med, hvordan vi skildrede Stephanie, mens serien var i gang. Det havde næppe gavnet ’Årgang 0’ at grave endnu dybere i Stephanies families problemer, end vi gjorde.

Derimod havde det risikeret at skade Stephanie og hendes familie, fordi pressens interesse for ’Årgang 0’ næsten fra begyndelsen har været enorm.