Sådan er TV 2-dokumentaren ‘Partiernes skjulte overgreb’ blevet til
TV 2-redaktøren bag ‘Partiernes skjulte overgreb’ forklarer, hvorfor udsendelserne er lavet og om nogle af de valg, der er taget undervejs.
Lige nu diskuteres sexisme som aldrig før. Men det er ikke nogen ny debat.
I februar 2019 var der krise i Liberal Alliances Ungdom. Syv anonyme kvinder fortalte om krænkelser og overgreb. På den baggrund indledte TV 2 Dokumentar en journalistisk undersøgelse af, hvad der foregår i de ungdomspolitiske partier.
Hvordan omgås de unge mennesker hinanden? Hvor dybt stikker de krænkelser og overgreb, som ingen indtil for nylig talte om?
Nu – halvandet år senere – er TV 2 Dokumentar klar med dokumentarserien ‘Partiernes skjulte overgreb’. En serie i tre afsnit, der kan ses fra torsdag 22. oktober klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.
Serien bygger på interviews med 54 vidner, som har kendskab til eller har været udsat for sexisme, krænkelser eller overgreb i ungdomspolitik.
Ni kvinder har valgt at fortælle deres beretninger. De kommer fra Liberal Alliance Ungdom (LAU), Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Venstres Ungdom (VU) og i partiet Alternativet.
De hændelser, som kvinderne beretter om, er sket i perioden fra 2011 til 2017. På det tidspunkt var de mellem 14 og 19 år.
Herunder fortæller TV 2-redaktør Lasse Bjerre om nogle af de valg, der er taget i forbindelse med dokumentaren:
Hvorfor kommer denne dokumentarserie netop nu?
Sexisme og krænkelser er meget væsentlige og samfundsrelevante emner at få diskuteret. Det viser den seneste tids debat med al tydelighed, og den debat vil vi gerne bidrage til med denne serie. Vi begyndte vores research for halvandet år siden, da der var omtale af nogle sager i Liberal Alliances Ungdom. Siden har vi researchet, interviewet 54 kilder, undersøgt skriftligt materiale i form af sms’er, mails, politirapporter og sagsakter. Og nu står ni kvinder frem med deres beretninger.
Hvorfor er de ni kvinders beretninger vigtige?
De er vigtige, fordi de vidner om dét, kvinderne betegner som ”en syg kultur”. Kvinderne fortæller om ulige magtforhold mellem unge og ældre medlemmer, om krænkelser og overgreb, som foregår i mange partier, og om ledelser i partierne, der dækker over sagerne og ikke handler på dem. Det er vigtigt at få frem til offentligheden. De står frem, fordi de mener, at der er et generelt problem med en syg og usund kultur i de danske ungdomspartier – og den kultur vil de gøre op med.
Hvorfor har I valgt at gå tæt på de politiske ungdomsorganisationer?
Det har vi gjort, fordi det i februar 2019 var fremme, at der var sager i Liberal Alliances Ungdom. Dengang bragte syv anonyme kvinder en række sager frem i partiet. Det fik os til at spørge os selv: Foregår det samme i andre ungdomspolitiske partier? Det er jo morgendagens ledere, der udklækkes fra disse partier. Unge, der ønsker at blive landspolitikere en dag. Og mange af dem, der sidder i Folketinget, kommer også fra de ungdomspolitiske partier.
Hvorfor står alle kvinderne ikke frem med navn?
Nogle af kvinderne har betinget sig at være anonyme, fordi de frygter for repressalier fra de omtalte mænd, deres magt og netværk. De frygter, at de kan få svært ved at få en karriere i politik eller andre steder. Nogle ønsker anonymitet, fordi de stadig er psykisk belastet af de hændelser, de beretter om. Vi kender kvindernes fulde navn og identitet, og vi har valgt at acceptere, at de ikke står frem med navn.
Hvad har I gjort for at tjekke, at deres beretninger er rigtige?
Vi har flere kilder, som understøtter kvindernes beretninger. Både mundtlige kilder, som har været tæt på hændelserne, og skriftlige kilder i form af sms’er, mails, politirapporter og sagsakter. Kvinderne fortæller om deres egne oplevelser, og det gør de med stort mod og stor troværdighed. Deres beretninger har vi efterprøvet og undersøgt med alle de kilder, der har været mulige at fremskaffe. Vi har også spurgt mændene, men ingen har ønsket at stille op til interview.
Hvorfor fortæller I ikke, hvem mændene er?
Vi har valgt at anonymisere mændene af flere grunde. For det første er det journalistiske fokus i serien at afdække kulturen og omfanget af sager i de ungdomspolitiske partier. Fokus er ikke på det enkelte individ. For det andet har vi fokus på, hvordan ledelsen i de enkelte partier har håndteret de sager, som kvinderne bringer frem. Og for det tredje har kvinderne stillet som betingelse for deres medvirken, at mændenes identitet ikke bliver nævnt. Den betingelse har vi valgt at acceptere, fordi vi mener, at det et vigtigere at få deres udsagn frem, end at offentligheden hører, hvem mændene er.
Hvordan sikrer I mændene retssikkerhed, og at historierne ikke er ensidige?
Det gør vi ved at give dem mulighed for at komme til orde og udtale sig. Alle mænd har – helt i tråd med de presseetiske regler – fået forelagt den kritik, som kvinderne rejser. Nogle er vendt tilbage, andre er ikke. De fleste siger, at der har været tale om frivillig sex. Men ingen har ønsket at deltage i interview. Vi har valgt ikke at identificere mændene, men vi kender deres identitet. Det skyldes, at det er selve sagen, ikke det enkelte individ, der er væsentligt at bringe frem til offentligheden.
Flere af sagerne har været efterforsket af politiet. Ingen personer er dog dømt skyldige i sidste instans, og mændene siger enstemmigt, at der var tale om frivillig sex. Hvorfor er historierne stadig vigtige?
Selvom der ikke er faldet dom ved domstolene, betyder det ikke, at sagerne ikke har samfundsmæssig interesse og væsentlighed. Det betyder, at der ikke har været tilstrækkeligt bevismateriale, og det kan skyldes, at flere af sagerne først er anmeldt lang tid efter, at de er sket. Historierne er vigtige, fordi der er så mange kilder, der peger på, at der er eller har været en kultur med krænkelser og overgreb.
Der er tale om sager, der ligger flere år tilbage. Er det ikke et udslag af, at tiden var en anden dengang?
De sager, som vi bringer frem i dokumentaren, er ikke bare enkeltstående sager, som hører en anden tid til. Det viser de aktuelle beretninger om sexisme i det politiske miljø og den seneste tids debat med al tydelighed. Det er tydeligt, at kvinderne, som nu står frem, stadig er påvirkede af deres oplevelser, selvom de ligger år tilbage. Det er modige og troværdige beretninger om, hvordan de pludselig har befundet sig i situationer, hvor de føler sig presset til sex, som de ikke har ønsket – og som de var bange for at sige fra overfor. Det er komplekse, men meget væsentlige sager at bringe frem. Og hvis vi skal blive klogere fremadrettet, så må vi også tage ved lære af fortiden. Det er også et formål med denne dokumentarserie. Sexisme, krænkelser og overgreb er stadig en samfundsrelevant debat i 2020.
‘Partiernes skjulte overgreb’ er produceret af DocEye med støtte fra Public Service Puljen.
Første del kan ses allerede nu på TV 2 PLAY og på TV 2 torsdag 22. oktober klokken 20.
