Nyheder

Forskere holder øje med 2037 farlige asteroider, der kan ramme jorden

Natten til onsdag er det lykkedes at tage prøver af en særligt farlig asteroide.

Hver dag er asteroider tæt på Jorden. De fleste flyver forbi eller er så små, at de brænder op, når de rammer atmosfæren.

Men der er også potentielt farlige asteroider, som forskere holder et vågent øje med. Det gælder i alt 2037 asteroider.

- Fælles for dem er, at de alle er over 100 meter og kredser omkring Jorden - og derfor kan de forårsage stor skade på vores planet, siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU Space.

Asteroide har nærmest en motor

Det gælder blandt andet asteroiden Bennu.

Den er 500 meter stor og vil en dag komme faretruende tæt på vores planet. Formentlig om 100 til 200 år.

Derfor er forskere optaget af den, og det har ført til et ambitiøst projekt: De har natten til onsdag taget prøver af asteroiden ved hjælp af den ubemandede rumsonde Osiris-Rex.

Rumsonden havde kortvarigt kontakt med overfladen på asteroiden for at snuppe en prøve med sten og støv med hjem til Jorden.

- Forskere håber, at prøverne vil give et nærmere indblik i asteroider, der - ligesom Bennu - kommer tæt på Jordens bane, siger Michael Linden-Vørnle.

På den måde håber man at kunne blive klogere på, hvordan asteroider kan skubbes ud af kurs, når de er på vej mod Jorden. Det handler om at forstå fjenden.

FAKTA OM BENNU

  • Asteroiden Bennu befinder sig omkring 334 millioner kilometer fra Jorden, og den rykker tættere og tættere på.
  • Den måler cirka 500 meter i diameter.
  • Bennu er meget gammel. Forskere regner med, at den er formet inden for de første ti millioner år, efter solsystemet opstod.
  • Bennu er blevet navngivet af en niårig dreng, der vandt Name that Asteroid!-konkurrencen. Bennu er navnet på en gammel egyptisk Gud over sol, skabelse og genfødsel.

Kilde: Nasa

- Bennu befinder sig flere millioner kilometer væk fra Jorden, men den ændrer bane hele tiden, fordi den har en effekt, der bliver kaldt Yarkovsky-effekten. Det betyder, at den roterer, fordi den først bliver varmet op af solen på den ene side, og når den har roteret igen, bliver den varmet op af solen på den anden side. Det skubber asteroiden afsted som en motor, forklarer astrofysikeren.

Rammer Bennu København, vil den skabe et krater på størrelse med hele Indre By. Og den vil give rystelser i hele Danmark og dele af Sverige og Tyskland.

Hvad er solsystemet lavet af?

Udover at undersøge, hvorfor Bennu ændrer bane, så håber forskere, at asteroide-støvet måske kan gemme på organisk materiale, som kan give os viden om livets oprindelse.

- Asteroider er byggeaffald fra dengang vores solsystem blev dannet, så rumsonden vil forhåbentlig komme hjem med det helt oprindelige materiale, som solsystemet blev lavet af. Det vil måske kunne give svar på, hvilke processer og mekanismer, der var på spil, da solsystemet blev skabt, siger Michael Linden-Vørnle.

Men selvom rumsonden er lykkedes med sin manøvre, er vi endnu ikke helt sikre på, om den rent faktisk har prøver med sig.

- Selv om indsamlingsmanøvren er gået godt, har vi ikke haft mulighed for at registrere, om der er kommet noget op i prøvebeholderen, siger Michael Linden-Vørnle.

Lykkedes missionen?

I første omgang vil forskerne kigge på de billeder, som sonden tog, da den forlod asteroiden.

Her vil de kunne se på overfladen af asteroiden, om der er et kraftigt mærke fra sonden.

- Er der et mærke, vil det være et tegn på, at der i hvert fald er sket noget, siger Michael Linden-Vørnle.

Derudover vil man undersøge billeder af sonden selv.

- Den masse, der eventuelt er tilføjet, vil ændre den måde, sonden roterer på. Og på den måde kan man faktisk ret præcist bestemme, hvor meget materiale, der er kommet op. Hvis der altså er kommet noget, siger Michael Linden-Vørnle.

Nu har Osiris-Rex en lang tur hjem. Det forventes, at den er tilbage på Jorden 24. september 2023.