Michelle
Knæk Cancer

På få uger blev hendes liv vendt på hovedet: - Hvis denne sommer bliver min sidste, vil jeg dø med et smil

Kræftramte Michelle Schwartz lavede en liste over ting hun skulle nå denne sommer i tilfælde af, at det blev hendes sidste.

Hvordan vil du gerne dø? Hvordan vil du gerne herfra? Hvordan vil du gerne sige farvel til din familie og dine venner?

De spørgsmål tager de færreste 28-årige stilling til, men i foråret 2020 stillede en læge på Rigshospitalet netop de spørgsmål til 28-årige Michelle Schwartz, der lider af lymfekræft.

Spørgsmålene kom, nogle måneder inden hun skulle igennem en stamcelletransplantation, hvor nye stamceller forhåbentligt skulle erstatte hendes egne syge celler.

Michelle Schwartz glædede sig til at få transplantationen overstået. Til at blive rask og til at komme ud på den anden side og igen nyde livet som en helt almindelig ung kvinde.

Knæk Cancer 2020

I hele uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på at knække cancer. 

I løbet af ugen vil der være fokus på kræft i flere af TV 2s programmer.

Det hele kulminerer med 'Knæk Cancer'-showet, der sendes klokken 20.00 lørdag 24. oktober.

Du kan følge 'Knæk Cancer' på TV 2, TV2.DK, Facebook og Instagram.

Læs, hvordan du kan støtte indsamlingen her. 

Men nu skulle hun pludselig se i øjnene, at der var en anden mulighed. At hun måske ikke blev rask.

- Hvad fanden gør jeg så?

Det var her, at hun tog en vigtig beslutning for sig selv.

Hun ville ikke vente på at blive rask. Hun ville ikke udskyde alle de ting, der gjorde hende glad, til når hun engang blev rask. For hvad nu, hvis det her blev hendes sidste sommer?

- Så skulle den fandeme have én over nakken.

Michelle Schwartz er 28 år og bor i København og levede et helt normalt liv, indtil hun for ganske nyligt blev syg.

Og så lavede hun en plan for sommeren 2020. En plan, der skulle efterlade hende med et kæmpe smil på læben, selv hvis det skulle blive hendes sidste sommer.

Kan ikke huske, da nogen sagde hun havde kræft

Michelle Schwartz er en af de personer, der i år medvirker i det store 'Knæk Cancer Live'-show, hvor der samles ind til kampen mod kræft.

Det er kun otte måneder siden, at hun havde en ubekymret tilværelse som projektleder i et mediebureau, hvor hun brugte fritiden på træning og hygge med familien og fest med vennerne. Men i december 2019 blev hun pludselig syg. Hun fik højere og højere feber, og den ville ikke gå væk.

Efter flere besøg hos lægen blev hun hentet i en ambulance og kørt på Rigshospitalet, hvor hun fik en masse undersøgelser.

Michelle Schwartz svævede ind og ud af bevidsthed, mens hun lå på hospitalet. Hun kan derfor ikke helt huske, hvornår eller hvem der pludselig fortalte hende, at hun havde kræft.

- Jeg tror, at jeg var alene, da det skete. Men det føles lidt, som om jeg har set det på en film. Som om det ikke rigtig var mig, der fik beskeden, siger hun.

Michelle Schwartz havde fået lymfekræft, nærmere bestemt non-Hodgkins af typen anaplastisk storcellet lymfon.

Hun var alvorligt syg, og flere af hendes organer var ved at sætte ud. Lægerne kæmpede i flere uger for hendes liv.

I januar fortalte Michelle sine Instagramfølgere, at hun havde fået lymfeknudekræft stadie 4 med dette billede. Hun mistede alt sit hår som følge af kemoterapien og går i dag ofte med paryk.

Michelle fik pumpet vand i kroppen og fik kemoterapi for at slå kræftcellerne ned. Hun mistede alt sit hår og kunne nu se, at hun var syg, selvom det stadigvæk ikke helt var gået op for hende.

Behandlingen hjalp.

Langsomt fik Michelle Schwartz det bedre. Hun kom mere og mere til bevidsthed. Hun var så fokuseret på at overleve, at hun glemte alt om at føle, men på hospitalet anbefalede en sygeplejerske hende at skrive dagbog. Så hun fik tænkt lidt over sine følelser.

- Billeder med smil på

Michelle Schwartz.

Den opfordring tog hun til sig. Hun skrev dog ikke dagbog i den klassiske notesbog, men på Instagram – det medie hun bruger mest.

Her skrev hun blandt andet om sin sygdom – og om sine tanker. Men til trods for det tunge emne var der et særligt kendetegn på langt de fleste af hendes billeder. Hun smilede.

For Michelle ville lave en god dagbog – én, der gjorde hende glad, når hun kiggede i den. Der måtte godt være billeder fra sygesengen, men det skulle skabe gode tanker i hende.

Michelle med sit karakteristiske brede smil og en opslagstekst på Instagram, der lyder: "I dag starter kemo igen. Ikke noget, der er skide sjov, men det skal i hvert fald ikke ødelægge mit fredagshumør. God weekend"

Hendes følgerskare voksede hurtigt fra 200 til 1000 følgere. Hun vidste godt, at de fleste fulgte hende på grund af hendes kræftforløb. Alligevel var hun bevidst om, at hendes profil ikke kun skulle flyde over med ”kræftbilleder”.

- Jeg ved godt, at jeg er kræftsyg, men jeg er altså stadigvæk et ungt menneske, som prøver at leve et almindeligt liv. Derfor handler den her profil ikke kun om sygdom og kræft, siger hun.

"Beklager billedet, hvis du er hudsart", skriver Michelle i sin opslagstekst til dette billede på Instagram. I juni fik hun fjernet sin ene æggestok og frosset den ned, så den ikke skal udsættes for den hårde kræftbehandling.

Det heftige sygdomsforløb så i første omgang ud til at være kort.

- Den farligste følelse

Allerede i april kunne lægerne ikke finde mere kræft i Michelle Schwartz krop. Det var et intenst forløb, hvor Michelle havde været tæt på at miste livet, men nu føltes det på en mærkelig måde næsten ”nemt” at være kommet igennem, fordi det hele gik så stærkt.

Men blot en måned senere fik Michelle Schwartz det dårligt igen. Hun fik feber og udslæt på kroppen.

Hun havde fået et tilbagefald. Kræften havde kun været væk, fordi hun havde fået kemoterapi. Så snart det var ophørt, var kræften kommet tilbage. Det var et dårligt tegn, og lægerne skulle finde en anden behandlingsmetode.

Jeg blev helt modløs og ramt af en meningsløshed. Og dét er den farligste følelse, man kan have. Det er skridtet, før man giver op

Michelle Schwartz

Michelle Schwartz var alene, da hun fik beskeden om tilbagefaldet i maj. Hun måtte hverken være sammen med nogen på hospitalet eller derhjemme på grund af coronarestriktionerne.

Det var faktisk først her Michelle Schwartz for alvor blev bange og røg ned i et ”sort hul”.

For denne gang var hun ved fuld bevidsthed og vidste godt, hvad et tilbagefald betød.

(Engang imellem tænker Michelle tilbage på det liv og de drømme, hun havde, før hun blev syg, som i dette opslag på Instagram)

Hun var alene uden sin familie – og havde efterhånden svært ved at huske, hvem og hvad det var, hun egentlig skulle kæmpe for.

- Jeg blev helt modløs og ramt af en meningsløshed. Og dét er den farligste følelse, man kan have. Det er skridtet, før man giver op, siger hun.

Hun tror ikke på, at lægerne og medicin kan kurere ens sygdom, hvis man ikke også selv tror på det.

- Hvis man selv giver op, tror jeg ikke, at man kommer igennem, eller i hvert fald kommer man kun ud på den anden side som et halvt menneske, og det vil jeg ikke, siger hun.

Lægerne vurderede, at Michelle Schwartz skulle have en stamcelletransplantation, fordi kemoterapien ikke virkede.

Michelle fik stamceller fra en tysk donor. Man kan donere stamceller nogenlunde ligesom, man donerer blod, og det gælder om at finde en donor, der matcher ens stamceller på så mange punkter som muligt.

Michelle Schwartz har selv forsøgt at forklare, hvad sådan én går ud på med egne ord på Instagram:

Lidt firkantet fortalt, så erstatter man et sygt immunforsvar med et raskt immunforsvar. De to immunforsvar starter en kamp om pladsen. Det stærkeste immunforsvar vinder. For at sikre, at de nye celler vinder kampen, dirigerer dygtige læger symfonien. Med medicin. Rigtig meget medicin, som gør mig syg og svækket.

Stamcelletransplantationen skulle laves i september.

Michelle Schwartz var lykkelig med udsigten til at blive rask og tanken om det liv, der ventede på den anden side.

Men det var her hun havde den svære samtale med lægen. En samtale, der handlede om, hvordan hun havde det. Hvordan hendes familie havde det, men også om, hvilke tanker hun gjorde sig, hvis behandlingen alligevel ikke skulle virke.

Bucketlisten

Michelle med et glas vin i hånden ved Knippelsbro til sin fest på Kajakbar.

Den samtale fik Michelle til at lave en sommer-bucketliste 2020.

En liste over ting, der gjorde hende glad. Ting hun gerne ville nå at prøve. Ting hun ikke ville udskyde, til når hun engang blev rask.

- Jeg nægter at lade min sygdom diktere mit liv og min livsglæde, og hvis sommeren 2020 bliver min sidste, vil jeg dø med et smil på læben, siger hun.

Det var en liste, som Michelle Schwartz lavede løbende. Når hun fandt på noget, hun gerne ville, skulle hun inden for 24 timer finde ud af, om hun virkelig ville det, og så skulle hun få det til at ske.

Mange af tingene skulle gøres med familie eller venner. Det er var dem, der var vigtige for hende.

På listen stod blandt andet:

  • Komme ud og sejle
  • Tage på sheltertur med min bror og søster
  • Spise fem nye steder i København

Det var alt sammen ting, der skulle gøre hende glad og give gode minder at se tilbage på, når hun sad i isolation under sin stamcelletransplantation.

Michelle med sin lillebror og lillesøster Ivar og Danielle på sheltertur.

Især ét punkt på listen gjorde hende virkelig glad.

En spontan fødselsdagsfest, der slet ikke blev holdt på hendes fødselsdag.

Næste år skal Michelle Schwartz nemlig fejre en helt særlig dag - hendes 30-årsfødselsdag, men heller ikke den har hun tænkt sig at sidde og vente på. Så i juni holdt hun en for-fødselsdagsfest.

- En fest, hvor vi fejrede livet, siger hun glad.

Hun inviterede 40-50 venner til fest på stamstedet Kayakbar ved Knippelsbro i indre København.

Og så fik den én over nakken i en sådan grad, at Michelle Schwartzs læger nok havde spærret øjnene op, hvis de havde mødt hende.

Det blev nemlig festet, danset, røget og drukket til den lyse morgen. Måske ikke den bedste cocktail for en kræftpatient, men det var vigtigt for hende at gøre noget helt normalt.

- Jeg ved godt, at jeg er syg og ikke burde ryge og drikke, men jeg havde fandeme også bare brug for en pause fra det hele, siger hun.

Familie og venner var blevet forbudt at græde til hendes fødselsdagsfest. - Det skulle ikke være noget cry-party, siger hun.

For Michelle Schwartz har fået et mantra under sit kræftforløb, som hun insisterer på at efterleve.

- Det handler ikke kun om at overleve - men at leve, siger hun.

Michelle fik en festaften med sine venner og familie, hun aldrig glemmer. Den der gjorde præcis, hvad den skulle. Den gav hende gode minder og et smil på læben, når hun taler om den.

Michelle med en stor buket solsikker, som hun har fået til sin improviserede fødselsdagsfest.

Man kan høre glæden hele vejen igennem telefonrøret, hvor Michelle Schwartz sidder i den anden ende.

For i dag er hendes hverdag igen en helt anden.

100 dages isolation

Tre måneder er gået siden fødselsdagsfesten, og Michelle Schwartz sidder isoleret i sin lejlighed i Valby.

Hun fik sin stamcelletransplantation i september og har været isoleret lige siden, da hendes immunforsvar er meget svækket.

Heldigvis har hun selskab af sin søster, Danielle, som er flyttet ind for at hjælpe hende i tiden efter transplantationen, hvor hun ikke må være alene og ikke kan klare daglige gøremål.

Michelle er meget bevidst om, at hun ikke vil ryge ned i det mørke hul igen. Derfor er hun glad for at være sammen med sin Danielle, så hun kan huske, hvem og hvad hun kæmper for.

Michelle elsker sine to mindre søskende, tvillingerne Danielle og Ivar på 25 år. De holder hendes humør højt og ved præcis, hvad de skal sige for at få deres storesøster i godt humør på de hårde dage.

Det er uvist, hvor længe hun skal være isoleret, men for at gøre det mere håndgribeligt, har hun besluttet sig for at sætte et tidsestimat, der hedder 100 dages isolering.

- Jeg har gjorde det til et kapitel i mit liv med en start og en slutning, og det er et betydningsfuldt kapitel. Det er ikke bare noget, der skal overstås, siger hun.

Hun har også lavet en ny liste over ting, hun kan lave, mens hun er i isolation.

Det er en liste, der går i mange retninger, men skal være med til at give tiden lidt mere mening.

Hun vil gerne lære at lave macarons. Sådan nogle rigtig flotte nogen, man kan blære sig med på Instagram. Hun vil også gerne lære at handle med aktier.

- Og når de 100 dage er omme, vil jeg også gerne have lært at gå i spagat, siger hun og griner.

Michelle har også lavet en lang liste over film og serier hun skal se, mens hun er i isolation. Her ligger hun i lejligheden med sin søster, Danielle.

I dag har hun været i isolation i 30 dage. Det har været nogle hårde dage med kvalme, ledsmerter og svimmelhed, og hun vil ikke lægge skjul på, at hun engang imellem bliver rigtig ked af det.

- Men der skal mere end lidt opkast og et par dårlige dage til at slå mig ud, siger hun bestemt.

Når hun får de følelser, taler hun med sin søster eller ringer til sin bror. De er gode til at distrahere hende og få hende til at tænke på nogle andre ting.

Det er ikke, fordi der ikke må være plads til de dårligere og triste følelser hos Michelle. De må bare ikke fylde for meget. Det har hun besluttet.

Stjerner på min himmel

Michelledigt

Indtil videre er Michelles mission lykkedes. Hun har klaret de første 30 dage af isolationen uden at ryge ned i det mørke hul.

Nogle gange savner hun at komme ud - at mødes med sin familie og sine venner og lave alle de ting, hun lavede, før hun blev syg. Men også her har hun et mentalt trick gemt i ærmet.

- Så prøver jeg at vende dét, jeg savner, til noget, jeg glæder mig til i stedet. At glæde sig er en lidt bedre følelse end savn, siger hun.

Når hun savner fællesskabet, går hun også på sin Instagramprofil. På den måde kan hun ”være sammen” med sine venner og familie på afstand.

Hun lægger fortsat flotte, skøre og ærlige billeder op fra sin hverdag – krydret med humoristiske eller skarpe kommentarer om livet med kræft – nogle gange i digtform.

Det gælder for eksempel digtet ’Stjerner på min himmel’, der på mange måder indkapsler Michelle Schwartz hverdag med kræft og indstilling til livet:

Der er vodka i mit glas, smog i min gade, røg i mine lunger, latter i mine ører, musik i min højtaler.

Der er læger i min journal, pårørende i min skudlinje, gæster i min frihed, fjender i min seng, mennesker i mit bakspejl.

Der er sygdom i mine celler, gift i min blodbane, uro i mine synapser, frygt i mine tanker, sorg i mit hjerte.

Der er fred i mit sind, ild i min sjæl, drømme i min fortid, apokalypse i min fremtid, stjerner på min himmel.

Der er stjerner på min himmel.

Du kan høre mere om Michelle Schwartz historie i 'Knæk Cancer-Live'-indsamlingsshowet, der begynder klokken 19.45 lørdag 24. oktober"