16x9

Minuttet, der ændrede alt: - Ja, du har jo så kræft

Hver eneste uge får cirka 850 danskere at vide, at de har kræft. Her fortæller 18 personer om den dag, de fik beskeden.

43.037 danskere får hvert år at vide, at de har kræft. Det er 851 på en uge. Her fortæller 18 personer, om den dag de fik beskeden.

Karen Beck Ovesen, 58 år, brystkræft

Karen Beck.
Karen Beck. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg havde min søster og mand med på hospitalet.

Lægen satte sig ned og sagde:

- Ja, du har jo så en lille kræftknude.

- Har jeg kræft?

- Ja, du har kræft, sagde hun.

Så sortnede det hele et øjeblik. Og jeg græd. Min søster græd også. Min mand rejste sig og gik ned for at flytte bilen, så vi ikke fik nogen p-bøde. Han kunne slet ikke kapere det.

Karen Beck er sygdomsfri og får efterbehandling.

Gitte Bregendahl, 39 år, livmoderhalskræft

Gitte Bregendahl.
Gitte Bregendahl. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg kunne se det i lægen og sygeplejerskens ansigter, allerede da jeg kom. De var kede af det.

Jeg vidste godt, at det ikke var gode nyheder. Men jeg vidste ikke, hvor stærkt ordet kræft var, før jeg fik det at vide.

De første ord, der kom ud af lægens mund, var:

- Nå, men Gitte…

Der røg hele mit liv ud af mine hænder.

- Du har kræft.

Tårerne væltede bare ud af mig. Sygeplejersken fandt en brochure frem til mig med overskriften ’Livmoderhalskræft’.

Det første ord, der kom ud af min mund, var:

- Jeg vil ikke dø.

Resten af samtalen husker jeg ikke.

Gitte Bregendahl har fået fjernet sin tumor og er nu i behandling.

Leif Henriks, 74 år, prostatakræft

Leif Henriks.
Leif Henriks. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg fik beskeden om min kræftsygdom på sundhed.dk. Der stod: ”Det konkluderes, at der foreligger metastase fra et prostatakarcinom”.

Det undrede jeg mig over. For jeg har fået taget en biopsi på halsen og kunne ikke forstå, hvad lymfeknuder på halsen havde at gøre med prostata. Men jeg var klar over, at det ikke var godt.

Dagen efter ringede en læge mig op og fortalte, at det, jeg havde, var prostatakræft med spredning til lymfeknuderne.

Jeg kunne ikke forstå, at jeg ikke havde haft nogen symptomer.

Får stadigvæk antihormonindsprøjtninger hvert halve år.

Rita O. Christensen, 58, blodkræft

Rita O. Christensen.
Rita O. Christensen. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg fik beskeden hos min læge, som ville indlægge mig med det samme. Men jeg havde fødselsdag og følte ikke, jeg havde tid til det 'pjat', så vi udskød det et par dage. Jeg blev ikke ked af det den dag, og vi holdt min fødselsdag.

Reaktionen kom først langt senere.

Rita O. Christensen er i dag kræftfri.

Mette Wang, 45, brystkræft

Mette Wang.
Mette Wang. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg fulgte selv med på skærmen til mammografien og kunne se et underligt stjerneformet mørke i mit højre bryst.

- Det ser ikke godt ud, sagde jeg højt.

- Nej, vi må nok hellere tage en biopsi, sagde lægen så.

Det havde jeg ikke forventet.

Jeg holdt sygeplejersken i hånden under biopsien og græd, da hun senere rakte mig en folder om brystkræft. Jeg fortrød, at jeg var taget afsted alene. Jeg skulle selv finde frem til røntgenstuen for at få fotograferet mine lunger – og stå og kramme en kold maskine foran to fremmede. Jeg tog toget hjem bagefter og tudbrølede først, da jeg kom hjem.

Min største bekymring var, hvordan jeg skulle fortælle det til mine drenge på 8 og 11 år. Jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at jeg kunne tage angsten fra dem, hvis jeg nu gjorde det på en rigtig god måde. Som om beskeden: ”Mor har kræft” kan pakkes ind i noget, der gør det nemmere at forstå og bære.

Mette Wang er i dag kræftfri.

Lisbeth Rasmussen, 71 år, æggestokkræft

Lisbeth Rasmussen.
Lisbeth Rasmussen. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg lå på en firesengsstue, da jeg fik beskeden.

Jeg skulle opereres på grund af en vandcyste, men under operationen fandt man ud af, at jeg havde ovariecancer (æggestokkræft, red).

Lægen sagde, at det var alvorligt. Jeg skulle se at få gjort det, som jeg ville have gjort, for det her døde jeg af. Jeg var 51 år. Det var en voldsom besked. Men jeg er her endnu, og i dag er jeg 71 år.

Lisbeth Rasmussen er i dag kronisk syg og får behandling hver tredje uge.

Jane Bækkel Møller, 28 år, æggestokkræft

Jane Bækkel Møller.
Jane Bækkel Møller. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg fik det at vide over telefonen. Jeg var på vej ud ad døren for at aflevere min datter i børnehaven og missede derfor et par ord i starten af samtalen.

Lægen sagde, at de havde fundet kræftceller i den cyste, de havde undersøgt.

Jeg skulle have fjernet mit underliv.

- Skal du have flere børn? spurgte de.

Det spørgsmål skulle jeg så forholde mig til.

Det første, jeg gjorde, var at aflevere min datter i børnehave som normalt og putte den yngste. De skulle ikke mærke, at der var noget galt. Derefter ringede jeg til min mand, der kom hjem til mig med det samme.

Jane Bækkel Møller er i dag kræftfri.

Rasmus Bech, 35 år, Hodgkins lymfom

Rasmus Bech.
Rasmus Bech. Foto: Kasper Søby / TV 2

Min største bekymring, da jeg fik det at vide, var sjovt nok, hvordan økonomien skulle hænge sammen. Jeg var lige blevet færdiguddannet som kiropraktor og vidste ikke, hvordan det hang sammen med min forsikring. Bagefter blev min største bekymring, om jeg ville gøre min familie kede af det, når jeg fortalte, at jeg var syg.

I starten følte jeg også, at det var meget uretfærdigt, at jeg var blevet ramt af kræft.

Efterfølgende kom der en kort periode med apati. Jeg havde en holdning om, at ”nu kan det hele være lige meget”. Dernæst kom vreden, som blev min indre drivkraft. Jeg skulle vise mig selv og andre, at jeg nok skulle klare den. Det hjalp mig.

Da jeg blev erklæret kræftfri, kom der en periode med lettere depressive tanker, som handlede om, at min vrede blev afløst af et ”hvad nu”?

Hele verden kører videre, som om intet er hændt, men indeni er man kræftpatient for evigt. Det slipper du aldrig af med.

Rasmus Bech er kræftfri og går i regelmæssigt kontrolforløb.

Lene Bennick, 55 år, æggestokkræft

Lene Bennick.
Lene Bennick. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg var i gang med at forberede min søns fødselsdag, da min læge sendte mig svaret på min prøve på sms. Jeg var rasende over det. Tænk at sende mig det svar i en sms. Hvad skulle jeg bruge det til?

Derfra blev jeg praktisk. Jeg googlede alt, hvad man kunne om æggestokkræft. Jeg stoppede øjeblikkeligt med at ryge og drikke Pepsi Max. Jeg gjorde alt klar til den person, der nu skulle vikariere i min stilling og tog med min søn og hele familien på sushirestaurant om aftenen.

Det var kun min mand og ældste søn, der fik det at vide den aften.

Lene Bennick er forsat i behandling.

Gitte Naundrup, 51 år, brystkræft

Gitte Naundrup.
Gitte Naundrup. Foto: Kasper Søby / TV 2

Man kunne mærke det i rummet, allerede inden vi fik beskeden. Nervøsiteten. De alvorlige miner.

- Du har brystkræft, formentlig med spredning til hele rygsøjlen. Vi kan ikke gøre noget for dig, sagde lægen.

Jeg spurgte, hvad det betød?

Intet svar.

Jeg spurgte, om jeg skulle have livsforlængende behandling?

Intet svar.

Jeg sagde til min mand, at han ikke skulle spørge lægen, hvor længe jeg havde igen.

Så forlod lægen og sygeplejersken rummet. Og så sad vi der. Efterladte.

Da jeg gik ind til samtalen, var jeg i live. Da jeg gik ud derfra, var jeg levende død.

Gitte Naundrup er kræftfri, men i behandling hver tredje uge.

Lisbeth Korre, 79 år, brystkræft

Lisbeth Corre Andersen.
Lisbeth Corre Andersen. Foto: Kasper Søby / TV 2

Underligt nok blev jeg slet ikke ked af det, da jeg fik det at vide.

Det første, jeg gjorde, var at købe en weekendtaske og lang sommerkjole til brug på hospitalet i stedet for den kedelige og varme morgenkåbe, man får på udleveret.

Jeg gad ikke signalere hospital og sygdom. Jeg så det lidt som en rejse, som jeg nu var parat til at tage på. Jeg havde faktisk ingen bekymringer, men valgte en positiv indstilling til det, der nu skulle ske.

Lisbeth Korre Andersen er i dag kræftfri.

Poul Bløcher, 65 år, prostatakræft

Poul Bløcher.
Poul Bløcher. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg var til en undersøgelse, da to læger pludselig kiggede ind og sagde, at jeg ligeså godt kunne få beskeden nu. Så slap jeg for at komme igen fredag.

- Du har kræft.

Og så gik de. Så stod jeg der. Helt alene i verden. Godt forvirret tog jeg mine bilnøgler og kørte hjem. Det var slet ikke forsvarligt. Jeg tror, at mit kørekort var røget, hvis politiet havde set mig.

Mærkeligt nok var min største bekymring, at jeg og min kone lige havde fået en lille hund, Loke, fem dage forinden.

Hvad skulle der ske med den? Min kone mente, at vi måtte levere den tilbage. Den kunne vi ikke passe.

Heldigvis overtalte min datter os til, at vi skulle beholde den, og i dag hjælper Loke mig op om natten, når jeg skal ud af sengen.

Poul Bløcher er fortsat i behandling.

Lykke Eg Larsen, 52 år, hjernetumor

Lykke Larsen.
Lykke Larsen. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg vågnede op midt om natten i en seng på Hillerød Hospital.

Tidligere på dagen var jeg besvimet i min sofa og blevet hentet i en ambulance.

- Jeg ved ikke, om du er klar over det, men vi har scannet dig og konstateret, at du har kræft i hjernen, sagde en læge.

Jeg var gik i chok og gik rundt i en tåge de næste tre dage, før det gik op for mig, hvad der var sket.

Lykke Eg Larsen er i dag kræftfri, men lider af en række senfølger.

Brian Petersen, 41 år, testikelkræft

Brian Petersen.
Brian Petersen. Foto: Kasper Søby / TV 2

Diagnosen kom i små step. Men selve beskeden fik jeg, da jeg vågnede efter en operation.

Jeg fik to minutters møde med lægen og måtte derefter vente to uger på min dom over, hvor slemt det var. Det var ekstremt hårdt. Jeg anede intet om sygdommen og følte ikke, at jeg kunne få hjælp af nogen.

Brian Petersen er umiddelbart kræftfri, men går regelmæssigt til scanning.

Thomas Brask, 48 år, kræftsvulst i hjernen

Thomas Brask.
Thomas Brask. Foto: Kasper Søby / TV 2

Jeg gik i sort, lige da jeg fik det at vide og ville ikke tænke på det.

Jeg havde haft hovedpine, balance- og hukommelsesbesvær og smerter i ryg og skuldre i længere tid. Lægen mente, at jeg havde en depression, men først, da jeg ikke kunne komme ud af sengen, blev jeg sendt til undersøgelse.

Da jeg fik beskeden, var kræftsvulsten i min hjerne på størrelse med en nektarin.

Thomas Brask er fortsat i behandling.

Jonna Østersø, 73 år, brystkræft

Jonna Østersø.
Jonna Østersø. Foto: Kasper Søby / TV 2

Min læge sagde, at den var på størrelse med en ært, og det skulle vi nok få ordnet. Han var optimistisk, og det smittede af på mig.

Jeg så mit liv som en Y-vej og valgte at gå den lyse vej. Hvor solen skinnede, og husene var hvide – i stedet for vejen, hvor det regnede og tordnede.

Jeg vil være taknemmelig for hver dag, jeg har, selvom jeg engang imellem er rigtig ked af det.

I dag er Jonna Østersø fortsat i behandling.

Claus Weber, 57 år, prostatakræft

Claus Weber.
Claus Weber. Foto: Kasper Søby / TV 2

Da jeg fik beskeden efter blodprøver, scanninger og biopsier var jeg allerede relativt sikker på, at den ikke var god.

Jeg havde også en idé om, at de 20 cigaretter, jeg havde kørt gennem systemet de sidste 30 år, ikke havde gjort sagen bedre. Så jeg var mentalt forberedt på beskeden og egentlig overrasket over, hvor roligt jeg tog det.

I dag er Claus kræftfri.

Helle Donsel, 63 år, nyrekræft

Helle Donsel.
Helle Donsel. Foto: Kasper Søby / TV 2

Min verden forsvandt, da jeg fik beskeden. Jeg græd hele tiden. Jeg følte ikke, at jeg kunne overskue noget.

Jeg var nok i en tilstand af chok. Jeg ventede bare på en handleplan. I starten tænkte jeg på sygdommen 24 timer i døgnet. I dag fylder det ikke så meget, og jeg kan leve næsten et helt normalt liv, selvom jeg har bivirkninger af den medicin, der holder mig i live.

Helle Donsel er fortsat i behandling.

Har du hørt eller set noget, som du mener, at TV 2 skal vide?
Tak for din henvendelse.
Det er beskeden, der ændrer alt. Og det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer på at få at vide, at de har kræft. Video: Kasper Søby Jensen

Knæk Cancer

Tak til de mange medvirkende, der havde lyst til at dele deres historie med os i forbindelse med ’Knæk Cancer’, der laves i samarbejde med TV 2 og Kræftens Bekæmpelse og løber i uge 43.

Tallene om kræft i Danmark kommer fra cancerregistret hos Sundhedsdatastyrelsen.

Du kan læse mere om 'Knæk Cancer'-ugen her.