Pressemødet er slut - analytiker kalder første optræden solid
Pressemødet, der pudsigt nok blev afholdt i Kødbyen i København er slut. Politisk analytiker Lars Trier Mogensen kalder den første præsentation af partiet for solid.
- De overraskede mig positivt, og står stærkere nu end inden pressemødet. De havde gode svar og svarede professionelt, siger han.
TV 2s politiske analytiker, Troels Mylenberg, vil heller ikke afvise, at partiet kan komme i Folketinget:
- Der er før valgt partier ind, der har haft enkeltsager. De kommer ikke ind med 90 mandater, men kan sagtens komme over spærregrænsen.