Drabschef Jens Møller Jensen.
Efterforskningen

Nu fortæller drabschefen en historie om ubådssagen, de færreste kender

Kim Walls forældre lærte drabschefen noget vigtigt om livet, da han stod i spidsen for opklaringen af deres datters mord. Her er hans historie.

Drabschef Jens Møller Jensen havde netop rejst sig fra kaffebordet og sagt farvel til Joachim og Ingrid Wall, da han satte sig ud i sin bil. Samtalen med parret havde været tæt på ubærlig.

Det var to uger siden, at deres datter - den unge svenske journalist Kim Wall - tog ud med Peter Madsen i hans hjemmebyggede ubåd for aldrig at vende tilbage.

Nu havde Jens Møller Jensen for første gang besøgt forældrene i deres hjem i Trelleborg for at sætte dem ind i detaljer om deres datters død.

Jens Møller Jensen havde på det tidspunkt stået i spidsen for massevis af drabssager i sin tid i politiet, og det var langt fra første gang, han havde mødtes med pårørende og fortalt dem, hvordan deres kære var døde.

Men denne sag var alligevel anderledes.

På vej mod broen overmandede følelserne ham. Bægret flød over. Han måtte køre ind til siden.

- Og så stortudede jeg bare, fortæller han.

En helt anderledes sag

I dag er det tre år siden, at den svenske journalist Kim Wall blev myrdet.

Et mord der på mange måder kunne ligne en nem sag. To mennesker tog afsted i en ubåd. Kun én kom tilbage.

Men under stort pres skulle et efterforskningshold med drabschef Jens Møller Jensen i spidsen finde beviser i en sag, som ikke bare hele Danmark – men hele verden talte om.

Det blev en sag, der endte med at få stor betydning for Jens Møller Jensen, både som politimand, men i lige så høj grad på det personlige plan.

Nu fortæller han sin historie: Et indblik i ubådssagen, som de færreste danskere kender – og som er blevet til tv-serien 'Efterforskningen'.

For mens folkedomstolen hurtigt havde dømt Peter Madsen skyldig i Kim Walls død, var det op til Jens Møller Jensen og hans hold af efterforskere at bevise, at det rent faktisk forholdt sig sådan.

En opgave der skulle vise sig at blive meget vanskelig.

Ubåden

Ubåden.

Da Jens Møller Jensen første gang hørte om ubådssagen, tog den sig noget anderledes ud. Det var på et morgenmøde fredag 11. august 2017, og allerede fra første færd havde den mediernes fulde bevågenhed.

Den svenske journalist Kim Wall var meldt savnet natten til fredag af sin kæreste. Hun var sidst set på vandet ud for Refshaleøen i København i en ubåd sammen med ubådsbyggeren Peter Madsen.

Det sidste billede af Kim Wall blev taget af en privatperson torsdag 10. august, da hun sejlede afsted i ubåden Nautilus med Peter Madsen.

Nu frygtede man, at både hun og Peter Madsen var spærret inde i ubåden et sted på havets bund.

Men efter nogle timer dukkede ubåden pludselig op for så at synke på blot 30 sekunder.

Kun én person kom op fra ubåden. Peter Madsen.

I første omgang forklarede han, at han havde sat den svenske journalist i land. Men allerede næste dag ønskede han at skifte forklaring.

Nu erkendte han, at Kim Wall var død på ubåden. Ifølge hans forklaring havde hun fået en luge i hovedet og var efterfølgende død.

Men selvom politiet efter kort tid kunne formode, at Kim Wall var død, havde de en stor udfordring.

- Vi havde ikke den forsvundne person, og udfordringen blev at dokumentere, hvad der var sket, forklarer Jens Møller Jensen.

Inden den samlede presse fik besked om, at Peter Madsen nu havde erkendt, at Kim Wall var død ombord på hans ubåd, var der nogen, der skulle have netop den besked først. Kim Walls forældre, Joachim og Ingrid Wall.

Jens Møller Jensen bad svensk politi tage hjem til forældrene for at fortælle dem om Peter Madsens forklaring. Han bad samtidig politiet give dem sit telefonnummer, så de kunne ringe, hvis de havde spørgsmål.

Der gik ikke længe, inden han havde Joachim Wall i røret.

- Han havde mange spørgsmål og mange forslag til efterforskningen. Kontakten var ret intens lige fra begyndelsen, siger Jens Møller Jensen.

Derfor valgte drabschefen at bibeholde kontakten til forældrene, selvom det normalt ville være en efterforsker fra teamet, der taler med de pårørende.

Men efterforskerne havde hænderne fulde.

I løbet af de næste mange dage blev en storstilet eftersøgning sat i gang.

Den 32 tons tunge ubåd skulle hæves fra havets bund og undersøges.

Ubåden blev hævet og tømt for omkring 38.000 liter vand, før man kunne gå i gang med at undersøge den for spor.

Der blev søgt til lands, til vands og fra luften efter Kim Wall.

Helikoptere cirkulerede over Køge Bugt, imens beredskabsfolk og frivillige ledte langs kysterne.

Forældrene udtalte, at de stadigvæk håbede på, at deres datter ville findes i live, men efter ti dage blev håbet slukket.

En barsk besked

Dna-matchet.

21. august fik Jens Møller Jensen en opringning fra efterforskningsleder Carsten Ahrendts, som han aldrig glemmer.

Der var drevet en torso i land på den sydvestlige del af Amager ved Køge Bugt. En torso uden hoved, arme og ben. En kvindes torso.

Om det var Kim Wall, vidste de endnu ikke.

- Men det formodede jeg, siger han.

Halvandet døgn senere fik han vished, da han blev ringet op lidt før klokken 02 af sin kollega. Der var et dna-match. Det var Kim Walls torso. Nu var det Jens Møller Jensens opgave at ringe til Kim Walls forældre og give dem beskeden.

- Det var et barsk opkald, for jeg vidste jo, at jeg fratog dem det sidste håb om at finde deres datter i live, fortæller han.

Da han lagde røret på, begyndte han at græde. Telefonopkaldet blev kulminationen på de ti første dages hårde arbejde.

Seks timer senere skulle han gøre sig klar til det største pressemøde, han nogensinde har deltaget i.

Journalister og fotografer fra hele verden stod klar til at høre, om torsoen tilhørte Kim Wall.

- Den situation sagde meget om mit arbejde. Det ene øjeblik havde jeg talt med forældrene og bagefter brudt grædende sammen. Det andet øjeblik stod jeg foran hele verdenspressen. Og det næste øjeblik skulle jeg tale med dykkere, efterforskere og så videre.

Billederne i entréen

Fundet af torsoen afslørede nye detaljer om forbrydelsen. Kroppen var påført adskillige knivstik.

Den information ville Jens Møller Jensen ikke give forældrene over telefonen.

Derfor tog han til Sverige for - for første gang - at møde Joachim og Ingrid Wall i deres hjem. Med sig havde han en mappe med billeder og tegninger af deres datters beskadigede krop.

Det var hårdt at stå der og vide, at vi om lidt skulle sætte os til bordet med kaffe, og så skulle jeg fortælle dem, hvad der var sket med deres datter

Jens Møller Jensen

Da han bankede på døren, blev han overrasket over, hvordan forældrene tog imod ham.

- Jeg blev modtaget med åbne arme. De var utrolig varme mennesker. De viste mig straks en masse billeder, der hang i deres entré, fortæller han.

I entréen hang 30 billeder af Kim Wall. De var taget med et års mellemrum det samme sted i baghaven i deres hus. Joachim Wall viste stolt sidste billede frem af sin datter. Det var taget få dage før, hun tog ud med ubåden.

- Det var en grotesk oplevelse, siger Jens Møller Jensen.

Han havde netop set billeder fra deres datters obduktion, og nu så han hele hendes liv fremført af stolte og kærlige forældre fordelt på 30 billeder.

Kuverten med papirerne af Kim Walls torso føltes tungere og tungere, jo længere Jens Møller Jensen kom ind i entréen.

- Det var hårdt at stå der og vide, at vi om lidt skulle sætte os til bordet med kaffe, og så skulle jeg fortælle dem, hvad der var sket med deres datter, siger han.

Det var en svær samtale.

Han blev selv berørt undervejs, men undlod at vise dem for meget af sine egne følelser. Men i bilen hjem blev den intense oplevelse for meget. Det var her, han lod tårerne få frit løb.

Søgningen

Eftersøgningen af Kim Walls jordiske rester.

Efter fundet af torsoen stod efterforskerne i en ny og langt mere kompliceret situation. De ledte ikke længere efter et kvindelig, men derimod to arme, to ben og et hoved på havets bund.

Det var altafgørende for politiet at finde det sidste af Kim Walls jordiske rester. Uden dem var det umuligt at vide, hvordan Kim Wall var død og efterprøve Peter Madsens påstand om, at hendes død skulle være en ulykke.

Derfor måtte ligdelene findes. Men ubådsruten var lang og Øresund dyb, og de 20-25 dykkere, der blev sat på opgaven, kunne kun nå et par hundrede meter om dagen.

Politi og dykkere leder efter ligdele ved Kalvebod Fælled på Amager.

29. august fik de hjælp af svenske lighunde, der kunne opspore menneskelugt i vandet. Men heller ikke det så i første omgang ud til at hjælpe. Hundene gøede, men dykkerne fandt ingenting, når de markerede.

Som ugerne gik, blev frustrationen større og større hos både efterforskningslederen, indsatslederen, dykkerne og de svenske hundeførere.

- Dykkerne synes ikke, at de svenske hunde virkede. “Når de siger vov, finder vi ingenting”. Omvendt synes de svenske hundeførere ikke, at dykkerne lod til at have styr på deres arbejde, for deres hunde plejede at virke, fortæller Jens Møller Jensen.

De svenske hunde

Hundene.

Men Jens Møller Jensen og efterforsker Christian Skov troede på hundene. De har begge indgående kendskab til hunde, og de var sikre på, at de havde færten af noget.

- Hundene lå i båden på vandet og sov i flere timer, og pludselig gøede de. Vi vidste, de havde fat i noget, sagde han.

Imens var Jens Møller Jensen i daglig kontakt med Kim Walls forældre. Og særligt Joachim Wall deltog til tider nærmest sideløbende med efterforskningen ved at kontakte forskellige mennesker og bede om hjælp.

- Jeg tror, det hjalp på folks engagement, at forældrene selv kontaktede dem. Det bliver man jo berørt af, forklarer Jens Møller Jensen.

Da efterforskningen nåede slut-september, begyndte det at blive endnu sværere at dykke. Det blev både koldere og mørkere - og dagene blev kortere.

Politiet havde kortlagt Nautilus' rute og vidste i hvilket område, de skulle lede efter ligdelene.

Teamet havde nu fundet ud af, at ligvæske kunne føres med strømmen. Derfor skulle de måske dykke 200 meter fra hundenes markering, men det gav stadigvæk ingen gevinst.

Det var her, Jens Møller Jensen mødte en mand, han aldrig havde troet skulle findes.

Torben Vang. Kaptajn på havmiljøskibet Aurora med speciale i havmiljø og strømforhold i Østersøen og Køge Bugt.

- Hvis nogen inden den her sag havde fortalt mig, at vi havde sådan en mand siddende, så havde jeg måske sagt: Har vi virkelig også brug for det? Men i dag er jeg rigtig glad for, at jeg har betalt min skat til sådan en som ham, siger Jens Møller Jensen og smiler.

Torben Vang kunne kortlægge strømmens retning og fandt ud af, at dykkerne faktisk skulle lede en hel kilometer væk fra hundenes gøen.

Og 5. oktober drog dykkerne endnu engang afsted med den nye viden.

Jens Møller Jensen var fuld af forventning. Stor var skuffelsen, da teamet sent om aften måtte meddele, at der intet var fundet, og drabschefen slukøret måtte ringe til forældrene og give meldingen.

Det afgørende fund

Men 6. oktober skete der noget.

Halvanden time efter, at dykkerne var taget ud, tikkede der en sms ind på Jens Møller Jensens mobil.

”Jaaaaaaaaaa”.

Dykkerne havde fundet en pose med Kim Walls orange trøje.

Et par timer senere kom der en ny besked. Der var fundet et ben. Kort tid efter et ben til. Og til sidst fandt de hovedet.

Jens Møller Jensen ringede straks til forældrene for at fortælle, at de nu havde fundet deres datters hoved og ben.

Og da han senere var på vej ud til båden, ringede han til dem igen og talte med Joachim Wall.

- Husk at hilse dykkerne og sig tak fra os begge, sluttede Joachim Wall samtalen af.

Jens Møller Jensen har den dag i dag svært ved at forstå, hvordan forældrene fandt overskud til at sende en tak i den svære situation.

Han skyndte sig ud til båden, hvor et sammensurium af følelser skabte en helt speciel stemning på dækket.

- Der var en forløsende og andægtig stemning på samme tid, fortæller Jens Møller Jensen.

Mange ugers intens, opslidende og til tider uoverskueligt arbejde var lykkedes.

Holdet krammede og gav små highfives til hinanden. Samtidig var de dybt berørte og bevidste om, at de nu stod med Kim Walls jordiske rester. Den 30-årige kvinde, der på brutal vis havde mistet sit liv i en meningsløs gerning.

Alle talte sagte til hinanden for at vise deres respekt.

Jens Møller Jensen videregav forældrenes tak til hele holdet.

Jens Møller Jensen får stadigvæk tårer i øjnene, når han fortæller om den dag.

- Den dag kan jeg til enhver tid sætte mig ned og tude over, siger han.

Et venskab for livet

16. januar 2018 afsluttede Jens Møller Jensen og resten af holdet sagen, og 25. april 2018 faldt der dom. Peter Madsen blev dømt skyldig i drabet på Kim Wall og fik en livstidsdom.

Normalt dukker Jens Møller Jensen ikke op i retssalen ved de sager, han har efterforsket. Når sagen er afleveret, er hans arbejde færdigt.

Men ved denne sag var det anderledes. Her tog han nogle af de første dage ind i Københavns Byret med Joachim og Ingrid Wall. Som deres ven.

For de to forældre og drabschefen, der opklarede deres datters mord, bibeholdt kontakten. Faktisk udviklede deres forhold sig til et tæt venskab.

- Det er jo på mange måder nogle mennesker, jeg ville ønske, at jeg aldrig havde mødt, fordi baggrunden for mødet var tragisk, siger Jens Møller Jensen.

Ingrid og Joachim Wall tog meget tidligt en beslutning om, at de ville fokusere på deres datters liv - ikke hendes død. De har blandt andet skrevet en bog, artikler og oprettet stipendiefonden 'Kim Wall Memorial Fond', der støtter kvindelige journalister i hele verden.

Alligevel er det et venskab, han i dag sætter stor pris på.

- De har lært mig meget om, hvordan man skal huske at leve livet videre, også selvom man er i sorg. Den beslutning tog de meget tidligt. Det er jeg dybt imponeret over, siger han.

Kims Walls forældre inviterede Jens Møller Jensen med til bisættelsen af Kim Wall, og hvert år deltager han i løbet 'Run for Kim' i Trelleborg sammen med forældrene.

Jens Møller Jensen til 'Run for Kim' 2019 i Trelleborg. Hvert år afholder Kim Walls forældre løbet til minde om deres datter.

I dag taler han nogle gange i telefon med dem flere gange om ugen. De taler om jagt, fiskeri, udenrigspolitik og en masse andet.

Når 61-årige Jens Møller Jensen i dag ser tilbage på ubådssagen, har den haft en vigtig betydning i hans liv.

Tavshedspligt

I 2018 blev Den Uafhængige Politimyndighed (DUP) bedt om at undersøge, om Jens Møller Jensen med sin bog ’Opklaret – drabschefens erindringer’ havde brudt sin tavshedspligt. Han er blevet afhørt i sagen, men DUP har endnu ikke fældet nogen afgørelse.

For det første oplevede han det som en samarbejdsøvelse af hidtil ukendte dimensioner, hvor efterforskere, kriminalteknikere, dykkere, hundeførere, hunde og en række specialister var med til at opklare en af Danmarks mest spektakulære forbrydelser. En teamindsats som han er stolt af den dag i dag.

For det andet blev det et møde med to mennesker, der lærte ham noget vigtigt i livet. Han har gennem sit lange arbejdsliv mødt mange pårørende i sorg. Men Joachim og Ingrid Wall gjorde alligevel et stort indtryk.

- De var fokuserede på, at de ville leve livet videre. Man skal mindes dem, der går bort, men man skal også huske at leve, siger han.

Sagen lever nu på mange måde videre for Jens Møller Jensen i form af den nye tv-serie 'Efterforskningen', hvor både han og Kim Walls forældre har fortalt om deres oplevelse af forløbet.

Den i dag pensionerede drabschef håber, at serien vil vise, hvordan politiet arbejder.

- Jeg har altid været stor fortaler for åbenhed i politiet. Folk skal vide, hvad de får for deres skattekroner, siger han.

Samtidig håber han, at den også viser de følelser, som både efterforskere og pårørende rammes af, og de konsekvenser det har.

Du kan se 'Efterforskningen' mandag klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.