Nyheder

Støjberg modsagde embedsmand: - Jeg sad ikke med de sagsakter åbne

Forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Hvad skete der? Afhøringerne i Instrukskommissionen fortsatte. Kommissionen undersøger, om Inger Støjberg bevidst brød loven i sagen om adskillelse af asylpar, og om hun har talt usandt over for Folketinget.

Både tidligere chefkonsulent i Udlændingestyrelsen Jens Vikner, daværende departementchef Uffe Toudal Pedersen og fhv. udlændinge- og intregrationsordfører Inger Støjberg (V) blev fredag afhørt. 

Afhøringen er slut

Dagens afhøring af hovedpersonen Inger Støjberg er nu forbi - og det samme er denne liveblog. 

Instrukskommissionen genoptager afhøringerne 30. september, hvor afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Line Skytte Mørk Hansen, skal genafhøres. 

Genkender ikke Søren Pinds forklaring

Inger Støjberg bliver afslutningsvis spurgt til, hvorvidt hun er bekendt med, at Søren Pind skulle have orienteret Statsministeren? 

 - Nej. Søren Pind har givet vis interesseret sig for barnebrude, men hvilke sms'er eller opkald, Søren Pind har foretaget, kan jeg ikke forholde mig til. Jeg kan kun hæfte mig ved Lars Løkkes forklaring, svarer hun. 

Støjberg selv fik heller ingen henvendelser fra den daværende justitsminister Søren Pind (V), tilføjer hun. 

Vildledte Inger Støjberg Folketinget?

Spørgsmålene går nu på en mail, som Udlændingestyrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet, sendte 10. februar 2016 - dagen før den omstridte pressemeddelelse blev sendt ud. 

Mailen viser, at Henrik Grunnet opfattede situationen sådan, at alle par skulle adskilles uden hensyn til konventionerne. Men mailen var ikke sendt med, da Ombudsmanden bad om alt skriftligt materiale om sagen. Den dukkede først op i 2017, da en medarbejder ryddede op i sin mailboks, lyder forklaringen. 

I sin yderste konsekvens kan mailen afgøre, om Inger Støjberg har vildledt Folketinget.

Inger Støjberg fortæller, at blandt andre kontorchef Jonas Soelberg fangede hende nede på gaden, da hun var på vej over til et møde i Forsvarsministeriet. Her fortalte han, at der var blevet fundet en mail, der nævnte koncernsdirektionsmødet, husker Støjberg.

Hun fastholder - ligesom ved den første afhøring - at hun ikke fik mailens konkrete indhold at vide. Den eneste grund til, at hun får besked, er, at det nye fund betød, at der skulle laves en ændring i et svar til samrådet næste dag, fortæller hun. Tror man på den forklaring, vildledte Inger Støjberg altså ikke Folketinget, da hun dagen efter fundet fortalte, at hun ikke kendte indholdet.

Men hvorfor sagde hun ikke, at hun ville se mailen? 

- Det var en højspændt politisk situation, og jeg var ikke engang sikker på, at jeg ville være minister den næste dag. Jeg havde rigeligt med problemer, og når jeg nu fik besked om, at der ikke var noget i mailen af betydning, havde jeg ikke behov for at se den, siger Inger Støjberg. 

Husker "trussel" om Statsministeriet - men tog det ikke sådan

Den daværende souschef i Udlændinge- og Integrationsministeriets juridiske kontor, Jesper Gori, har forklaret, at den daværende departementchef Uffe Toudal Pedersen truede Støjberg og sagde, at hvis ikke hun gav sig: "Så tager vi en snak på mit kontor, inden jeg ringer til Statsministeriet".

Det drejede sig ifølge Gori om, at Støjberg havde svært ved at acceptere, at hun måtte oplyse Folketinget om undtagelser fra det generelle billede af adskillelsen af samtlige asylpar.

Kan du huske en diskussion om, hvorvidt der skulle stå "for eksempel" eller ej? 

- Ja. Men når man ser det her på tryk, ser det meget dramatisk ud. Sådan opfattede jeg det ikke. Vi havde en meget fri tone, så det kan han godt have sagt, men det her står jo som taget ud af en eller anden roman. Altså jeg opfattede det som en ud af mange politiske diskussioner, siger Inger Støjberg. 

Uffe Toudal Pedersen blev tidligere fredag afhørt. Han genkendte spørgsmålet om, hvorvidt der skulle stå "for eksempel" i oplysningerne til Folketinget, men ikke den nøjagtige ordveksling, der af Jesper Gori er blevet beskrevet som en trussel. 

Støjberg modsiger embedsmand: - Jeg sad ikke med de sagsakter åbne

Der bliver nu spurgt til, hvorvidt Inger Støjberg blev orienteret om fem konkrete sager. Det er tidligere blevet forklaret af daværende kontorchef Jesper Gori, at et møde 9. marts begyndte med, at Støjberg sad med de konkrete sagsakter åbne. Der blev ifølge Jesper Gori diskuteret, hvorvidt der skulle laves undtagelser eller ej i de konkrete sager. 

- Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke sad med sagsakter åbne. Jeg husker det som skemaer, om du vil. Måske Mark Thorsen (særlig rådgiver, red.) har læst dem og orienteret mig, siger Inger Støjberg om det konkrete møde 9. marts. 

Inger Støjberg får nu vist et skema, hvor der fremgår navne på de pågældende par. De skemaer har hun ikke set, siger hun og tilføjer, at måske Mark Thorsen har. Hun husker hverken tidspunkt for eller formål med mødet, men alene at der blev diskuteret, hvordan "kattelemmen kunne blive så lille som mulig" - altså hvordan der kunne laves så få undtagelser, der juridisk var muligt. 

Konkret gik diskussionen på, hvor meget vægt man kunne lægge på udtalelser fra ansatte på asylcentrene. Ifølge Støjberg burde de ikke tillægges meget, da ansatte helt naturligt interesserer sig meget for familierne på centret. 

Ordningen udviklede sig efter notatet

Inger Støjberg afviser, at hun skulle have haft kendskab til, at Udlændingestyrelsen ikke fik tilsendt det notat, der underbygger hendes udlægning og skal være skrevet dagen før pressemeddelelsen

- Det kan jeg jo så høre nu. Men altså. Jeg godkender notatet 9. februar. Og det var jo noget af en kamel for mig at sluge, og så gik jeg jo selvfølgelig bagefter ud og kæmpede for, at undtagelserne skal være så få som mulige. Mine standpunkter har ikke ændret sig, udover at jeg har måttet konstatere, at der skal være de her undtagelser, siger Inger Støjberg. 

Flere af de indkaldte embedsmænd har forklaret, at rammen for, hvad der rent juridisk kunne lade sig gøre, rykkede sig, efter pressemeddelelsen blev sendt ud. Det nikker Inger Støjberg nu til og siger, at der skete "et skred". 

Vil det sige, at ordningen ikke lå fast, da du godkendte notatet? 

- Det, jeg godkender, er nu engang det, jeg godkender. Men det udviklede sig, siger Inger Støjberg. 

Forskellige værelser eller asylcentre?

Den 9. februar, da notatet skal være forfattet, står det skrevet, at asylpar skal flyttes til hvert deres værelse. I pressemeddelelsen 10. februar er det dog ændret til, at de unge asylpar skal flyttes til hvert deres center. 

Men var der allerede en diskussion om, hvorvidt de adskilte skulle bo på samme center eller ej, da pressemeddelelsen blev udsendt, siden der skete et skifte i formuleringerne?

Det kan Inger Støjberg ikke tidsfæste. 

Afhøringen af Støjberg starter ved notatet

Indtil videre har Inger Støjberg forklaret, at hun ganske vist udsendte pressemeddelelsen, hvor hun ikke nævnte undtagelser. Men det var politik, ikke jura. En hensigtserklæring om en ambition om at adskille alle, men hvor debatten kunne løbe af sporet i diskussion om undtagelser, hvis hun nævnte dem.

På førstedagen af afhøringerne i maj hev Støjberg et opsigtsvækkende såkaldt ministernotat fra 9. februar ind i sit forsvar. Det underbyggede hendes udlægning og skulle være skrevet dagen før pressemeddelelsen. Det var et juridisk baggrundsnotat, der nævnte kravet om undtagelser, og det lagde hun med egne ord til grund for den videre sagsbehandling.

Notatet bliver et af omdrejningspunkterne for fredagens afhøring. Det er her, den tager sit udgangspunkt. 

Frokostpause - næste afhøring er af Støjberg

Næste afhøring er af dagens absolutte hovedperson, tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Sidst, hun var indkaldt, var tilbage i maj, og her kom et ikke så lidt interessant notat i spil; det hidtil ukendte interne ministernotat, der har vist sig at blive Støjbergs vigtigste forsvar.

Notatet, som Inger Støjberg godkendte, dagen før hun udsendte den omstridte pressemeddelelse, indeholder – modsat pressemeddelelsen – en undtagelsesbestemmelse om, at der kunne ske en individuel vurdering af de enkelte sager.

Nu skal hun så igen forklare sig for kommissionen, og det bliver formentlig ikke mindre spændende denne gang, lyder analysen fra TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen:

- Selvom der kun er afsat to timer til fredagens afhøring, er der på forhånd lagt op til konfrontation. Dramaet bliver ikke mindre af, at Støjbergs bisidder, advokat Nicolai Mallet, der selv er Venstremand, for fire uger siden i et opsigtsvækkende 12 siders klageskrift til kommissionen beskyldte den for at være forudindtaget i nogle af sine spørgsmål til Inger Støjberg.

Du kan læse hele Peter Lautrup-Larsens optakt til dagens afhøring her, mens du venter på afhøringen klokken 13.30.

Husker flere detaljer end ved første afhøring

Da chefkonsulent i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Jesper Gori, blev afhørt, huskede han, at både Støjberg og hendes særlige rådgiver Mark Thorsen orienterede sig i tre konkrete sagsakter. 

Uffe Toudal Pedersen bekræfter, at han også var med på mødet 9. marts, hvor orienteringen fandt sted. Det foregik ved hjælp af et skema med navne og udtalelser fra asylcentrene. 

- Sigtet for mødet var, at ministeren kunne aflevere sin holdning til, hvor snittet skulle være. Synspunktet var ikke overraskende, at linjen skulle være stram, men at der skulle være plads til undtagelser. 

Sidst du var her, huskede du ikke de samme detaljer? 

- Nej, men jeg har læst op på det, siger Uffe Toudal Pedersen. 

Kommunikation om mundtlig instruks var "for firkantet"

I et svar til Folketinget bekræftes det, at der blev givet en mundtlig instruks om, at der skulle handles efter ordlyden i pressemeddelelsen fra 2016. Her stod der, at alle asylpar, hvor kvinden var under 18 år, skulle adskilles. 

Uffe Toudal Pedersen godkendte ikke alene pressemeddelelsen, på trods af at han vidste, at det ville være ulovligt, hvis ikke der blev gjort undtagelser. Han var også med til at udforme folketingssvaret. Derfor undrer det ham, at der sort på hvidt står, at den mundtlige instruks fandt sted. 

- Det fik vi kommunikeret for firkantet, siger Uffe Toudal Pedersen. 

Der blev talt, men ikke skrevet ned

Forud for et samråd i juni 2017 bad Ombudsmanden flere gange om at se det materiale, der blev lagt til grund for beslutningen om at adskille asylpar. Her blev notatet - et juridisk baggrundsnotat, der nævnte kravet om undtagelser - ikke fremlagt. 

Under samrådet lød det derfor fra Ombudsmanden, at der ikke var modtaget materiale, der dokumenterede, at der allerede 10. februar 2017 var udstukket retningslinjer om, at det i visse tilfælde ville være i strid med gældende ret at adskille asylpar. 

Forstår jeg det sådan, at I ikke går ind og forholder jer til det, Ombudsmanden siger her? 

- Ombudsmanden svarer, som han nu svarer. Men det, der lå i notatet, blev jo delt mellem styrelse og departement af anden vej. Der var et liv omkring de her spørgsmål ved siden af den skriftlige kommunikation, svarer Uffe Toudal Pedersen.

Det undrer Toudal, at notat er "forduftet"

Uffe Toudal Pedersen bekræfter, at Udlændingestyrelsen skulle bruge notatet, og at det ville have været naturligt, at notatet blev sendt dertil. Men det blev det ikke, trods Udlændingestyrelsen er den myndighed, der havde ansvaret for at adskille asylparrene. Det blev heller ikke sendt til Ombudsmanden, som ellers specifikt spurgte efter lignende dokumenter.

Gjorde du noget aktivt for, at Udlændingestyrelsen fik notatet? 

- Nej. For det lå i rollen som afdelingschef det ene og andet sted, at det gjorde man. Det undrer også mig, at notatet er forduftet, men uanset om det var der eller ej, blev der jo administreret med undtagelser.

Hvornår går det op for dig, at notatet ikke er blevet formidlet videre til Udlændingestyrelsen? 

- Det kan godt være, det først var under forberedelsen til det her forløb, siger Uffe Toudal Pedersen.  

Pressemeddelelse skrevet på baggrund af notat

Forhenværende departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Uffe Toudal Pedersen har indtaget vidneskranken. Han bliver spurgt til et notat, som Inger Støjberg bragte i spil, da hun første gang var indkaldt til afhøring i sagen. Det var et juridisk baggrundsnotat, der nævnte kravet om undtagelser, og det lagde Støjberg med egne ord til grund for den videre sagsbehandling. 

Men hvem var ansvarlig for at orientere Udlændingestyrelsen om notatet?

- Altså normalt er det den afdeling, der har ejerskab til notatet, der har til opgave at melde tilbage om det. Det er klart, at sådan et notat er et fælles produkt. Men ejerskabet til det her notat er koncernøkonomi, siger Toudal. 

Som han husker det, har det første udkast til pressemeddelelsen de samme pinde som notatet.

- Og det er klart, for den er skrevet på baggrund af det, siger Uffe Toudal Pedersen. 

Kort pause i afhøringen

Nu venter afhøringen af den forhenværende departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Uffe Toudal Pedersen. Den er sat til at starte klokken 11.

Afhøringen af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er sat til at starte klokken 13.30. 

Første afhøring: - Opgaven var at få juraen til at passe på noget, der allerede var sket

Dagen startede klokken ni med afhøring af den tidligere chefkonsulent i Udlændingestyrelsen Jens Vikner, som var ansat i styrelsen indtil 2019.

Under afhøringen fortalte Vikner, at han flere gange efter udsendelsen af den omstridte pressemeddelelse hørte om en telefonsamtale mellem afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen og tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum.

- Jeg får at vide, at der ikke skal gøres undtagelser. Det gælder, uanset om der er børn, sygdomstilfælde eller traumatiserende forhold. Jeg ved, jeg får det at vide at flere forskellige, lød det fra Jens Vikner i vidneskranken.

Personligt mente han ikke, der kunne gøres noget så indgribende som at adskille uden at træffe afgørelse om de enkelte sager. Men han blev overruled”, fortæller han. Og han så meldingen fra departementet som ”et diktat”.

- Løbet var kørt. Direktøren havde besluttet det, og vicedirektøren havde accepteret det. Det kapitel var lukket. Jeg så det på den måde, at det var der truffet beslutning om af folk, hvis lønramme var væsentlig højere end min.

- Opgaven var at få juraen til at passe på noget, der allerede var sket. Og det var jo en svær opgave. 

Velkommen til - her er sagen kort

Velkommen til dagens liveblog fra Retten på Frederiksberg, hvor afhøringerne i Instrukskommissionen fortsætter.

Sagen, Instrukskommissionen undersøger, er en kompliceret størrelse. Her er et kort oprids:

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.

Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.