Udland

Mette Frederiksen holder tale til FN's generalforsamling

Hvad skete der?

Mette Frederiksen holdt tale ved FN's generalforsamling. Generalforsamlingen er FN's centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn på en hvilken som helst sag. 

Hvorfor var det vigtigt? 

Fordi alle lande er repræsenteret ved generalforsamlingen, er det en unik mulighed for Mette Frederiksen for at tale verdens ledere op om de emner, der ligger hende og den danske regering på sinde. 

Her var Frederiksens pointer:

For iagttagere af dansk politik var der ikke noget nyt under solen, men her var tre af pointerne fra Mette Frederiksens syv minutter lange tale.

  • Internationalt samarbejde er vejen frem
  • Vi er klar til at lede inde for den grønne omstilling
  • Vi må samarbejde for at stoppe menneskesmuglerne

Skal stoppe menneskesmuglerne

Fortidens asylsystem passer ikke til udfordringerne i fremtiden. Vi skal reducere antallet af farlige rejser som migranter foretager og stoppe menneskehandlernes kyniske forretning, siger Mette Frederiksen, der runder sin tale af med at understrege, at de forskellige landes befolkninger må arbejde sammen på tværs af landegrænser. 

- Nuværende og fremtidige generationer forventer intet mindre, slutter Mette Frederiksen til spredte klapsalver i FN's stærkt reducerede generalforsamling.

- Vi er klar til at lede inde for den grønne omstilling

Frederiksen gentager, at Danmark er et grønt foregangsland: 

Grønne investeringer hjælper ikke bare klimaet, men skaber også millioner af jobs. poltisk lederskab og store ambitioner inden COP 26 er afgørende. Vi vil reducere vores CO2-udledning med 70 procent, siger hun. 

Danmark vil fordoble støtte til WHO

Pandemien er et wake-up-call til verdenssamfundet, siger Mette Frederiksen, og Danmark er klar til at tage ansvar.

- Vi har allokeret en milliard danske kroner til at assistere nogle af verdens fattigste i kampen mod covid-19. Vi er dedikeret til at reforme Verdenssundhedsorganisationen WHO for at sikre et mere modstandsdygtige globalt sundhedssystem og vi vil fordoble vores bidrag til WHO. 

Mette Frederiksen taler til FN: Vi kan kun løse verdens problemer, hvis vi samarbejder

Verden står over for mange udfordringer, og vi er mere afhængige af hinanden end nogensinde før. 

Sådan starter statsminister Mette Frederiksen (S) sin tale til FN's generalforsamling. 

- Vi står over for en global pandemi, der truer de svageste i vores samfunds liv. Klimaforandringer, der risikerer at komme ud af kontrol. Et økonomisk tilbagetog, der kan stjæle en værdig fremtid for millioner af mennesker, siger hun. 

Hver taler har tyve minutter - tre talere er før Mette Frederiksen

Lige nu taler Portugals premierminister Antonio Costa. Derefter er det Bulgariens og dernæst Etiopiens regeringsleders tur inden Mette Frederiksen taler.

Frederiksen taler på vegne af Danmark

Danmark vil være repræsenteret ved statsminister Mette Frederiksen, som er den femte taler i den session, der er begyndt klokken 21 fredag aften. Hvert land har 15-20 minutter til at give deres besked til den globale offentlighed.

75-års-jubilæum i skyggen af corona

Forenede Nationer (FN) fejrer i år 75-års-jubilæum, men året har været domineret af coronapandemien, der sætter vilkårerne for verdensorganisationens arbejde.

Korridorerne i FN-hovedkvarteret i New York, der plejer at vrimle med mennesker, vil være næsten tomme, og de fleste globale ledere vil tale fra deres respektive hjem.

Det enorme politiske og diplomatiske apparat, der hvert år bringer yderligere liv til New York, vil blive erstattet af en usædvanlig ro. Men FN’s Verdensmål vil fortsat være det centrale omdrejningspunkt for Generalforsamlingen.