Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan tippe TV 2s journalist her.

Skud affyret mod lejlighed i Valby

Skudepisode i Valby.

Ukendte gerningsmænd har mandag aften affyret skud mod en lejlighed i området omkring Cæciliavej i Valby. Det oplyser Københavns Politi over for Ekstra Bladet. Der er ikke nogen, der er blevet ramt, siger vagtchef Henrik Stormer. Endnu ingen er blevet anholdt.

Fire havørne er døde - mistanke om forgiftning

Havørn i ørnereservatet i Vendsyssel.

Yderligere tre fredede havørne er fundet døde på Tåsinge nær Svendborg. Den første blev fundet onsdag 16. september. Der er mistanke om, at de er døde efter at have spist gift. Det oplyser Kim Skelmose, leder af Dansk Ornitolog Forenings "Projekt Ørn". - Det er fuldstændigt uacceptabelt. Det har ikke sin gang på jorden, at man på den måde forgifter dyrelivet, siger han.

Ankestyrelsen omgør knap hver anden handicapklage

Ankestyrelsen nåede i 46 procent af klagesager på voksenhandicapområdet i 2019 frem til, at den kommunale afgørelse skulle ændres eller afgøres på ny. Det skriver Jyllands-Posten. Sagerne handler blandt andet om tilskud og personlig assistance.

Mand ramt af skud på Amager

En mand er mandag aften blevet ramt af skud på Belfastvej på Amager. Det oplyser Københavns Politi. - Der er blevet affyret flere skud, og en mand er blevet ramt, fortæller politiets vagtchef Henrik Brix. Han kan kort før klokken 22 ikke sige noget om offerets tilstand, ligesom han ikke kender de nærmere omstændigheder ved skyderiet.

Rusland begyndt på stor militærøvelse

Den største russiske militærøvelse i år, "Kaukasus 2020", begyndte mandag ifølge det russiske nyhedsbureau Tass. Omkring 12.900 soldater tager del i militærøvelsen, og i alt 80.000 mennesker er involveret i øvelsen. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

EU vil undersøge milliardstort Danfoss-køb

EU-Kommissionen åbner en "tilbundsgående" undersøgelse af Danfoss' overtagelse af dele af irske Eaton, der blev annonceret i januar. Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Kommission frygter, at Danfoss' milliardstore køb vil begrænse konkurrencen.

Bader Ginsburg på lit de parade onsdag og torsdag

Ruth Bader Ginsburg.

Den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, som døde for en uge siden, 87 år, vil onsdag og torsdag blive lagt på lit de parade uden for USA's højesteretsbygning. Dermed kan medlemmer af offentligheden vise hende en sidste ære, inden hendes båre bliver flyttet til Kongresbygningen. Det skriver Reuters.

Måling: Flertal for reform af italiensk grundlov

Et flertal i Italien har stemt for at ændre landets grundlov, viser foreløbige resultater ifølge blandt andet NRK: Det vil blandt andet betyde at antallet af repræsentanter i begge kamre i den italienske nationalforsamling kan reduceres betydeligt.

Mand dømt for overgreb på lille pige

Ved retten i Sønderborg er en 39-årig mand blevet idømt to et halvt års fængsel for at have begået overgreb mod pige, der var fem-seks år gammel, da overgrebene fandt sted sidste år.. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Den 39-årige nægtede sig skyldig men erkendte besiddelse af børneporno.

Ældre forsøgt svindlet af "falsk politi"

Svindlere, der udgiver sig for at være politi, har ringet til særligt ældre i Slesvig og omegn. De forsøger at skræmme de ældre med oplysninger om, at de formentlig er på vej til at blive ofre for et indbrud. Herefter forsøger de at overtale ofrene til at udlevere penge og værdigenstande, så de være i sikkerhed i myndighedernes varetægt, skriver JydskeVestkysten.

Frygt for virusbølge giver store fald på børser verden over

Aktiemarkederne i Europa og USA er faldet tungt mandag, da der er frygt for en kraftig opblusning i smitten. Det oplyser Ritzau. Det tyske DAX-indeks faldt mandag 4,6 procent, mens det britiske indeks FTSE 100 dykkede 3,5 procent.

Værnepligtige klager over 80 timers arbejdsuger

En gruppe værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev har skrevet til forsvarsminister Trine Bramsen (S) og klaget over "uforsvarlige forhold" i deres arbejde i de hvide testtelte, hvor de assisterer med at pode for coronavirus. Det skriver Beredskabsinfo. Klagen går blandt andet på, at de værnepligtige arbejder over 80 timer om ugen og ikke har fridage.

Cypern spænder ben for sanktioner mod Hviderusland

EU-lande er enige om sanktioner mod Hviderusland, men et land - Cypern - nedlægger alligevel veto, da landet kræver enighed om en anden sag først, skriver Ritzau. Det er "totalt uacceptabelt", siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Skudepisode er del af bandekonflikt, oplyser politiet

En skudepisode natten til lørdag i Åbyhøj efterforskes lige nu af Østjyllands Politi. Politiet vurderer, at skudepisoden er en del af en reel bandekonlfikt. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. Ingen personer blev ramt, men politiets teknikere fandt senere skudhuller i en bil og i en mur på stedet.

Sønderjyske Motorvej er genåbnet

Sønderjyske Motorvej er genåbnet efter et uheld tidligere på eftermiddagen. Det oplyser Vejdirektoratet.

En vandbåren alge var skyld i elefanters død

Foto fra National Park Rescue i Bowswana.

Det var en vandbåren alge, som har forvoldt omkring 330 elefanters død i Botswana i år, siger embedsmænd i republikken i det sydlige Afrika, skriver AFP. Allerede i starten af juli kom det frem, at over 300 elefanter siden marts var blevet fundet døde i det afrikanske land, men først nu er den endelige dødsårsag fastlagt.

Fransk skuespiller død

Michael Lonsdale er død 89 år gammel.

Den fransk-britiske skuespiller Michael Lonsdale er død 89 år gammel. Han er blandt andet kendt for sin rolle som Sir Hugo Drax i James Bond-filmen 'Moonraker' fra 1979 og detektiv i 'Sjakalen' fra 1973. Han har i alt medvirket i over 200 roller film, tv- og radioforestillinger på både engelsk og fransk, skriver France24.

Alternativet og LA aflyser landsmøde

Alternativet og Liberal Alliance har valgt afholde deres landsmøder virtuelt. Det oplyser partierne til TV 2. Hos LA vil der blive afholdt fem landsmøder, hvor der vil blive streamet fra.

Færdselsuheld spærrer Sønderjyske Motorvej

På grund af et færdselsuheld er Sønderjyske Motorvej spærret i sydgående retning. Det skriver Sydjyllands Politi. Trafikken ledes fra motorvejen, og trafikanter må forvente forlænget rejsetid resten af eftermiddagen. Vejen forventes tidligst genåbnet 16.15, skriver Vejdirektoratet.