Nyheder

Dagens nyheder 20. september

Livecenteret opdateres ikke længere.

Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan tippe TV 2s journalist her.

Noget lød som skud - men politiet fandt ingenting

I Herlev har borgere muligvis hørt brag, der kunne lyde som skud. Politiet rykkede ud for at undersøge sagen, men fandt ikke noget. Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter. 

To gerningsmænd forsøgte at røve ældre ægtepar

To gerningsmænd forsøgte søndag aften at røve et ældre ægtepar og trak en kniv for at få dem til at udlevere kontanter og mobiltelefoner. Ægteparret havde ikke i sinde at udlevere deres ejendele, og de to røvere løb væk. De er nu efterlyst af politiet. Optrinnet foregik i Bramming. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter søndag aften. 

Biden: Først efter valget skal Ginsburgs afløser udpeges

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, siger i en udtalelse søndag, at USA bør respektere den afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs ønske om, at hendes afløser først udpeges efter valget 3. november. Det skriver Ritzau.

En person død i alvorlig færdselsulykke

Fire personer har været involveret i et alvorligt trafikuheld på Grindsted Landevej. En person, en 85-årig mand, er afgået ved døden. Derudover er der en alvorligt tilskadekommen og to lettere tilskadekomne. Det fortæller Lars Grønlund, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi. Uheldet skete omkring klokken 16.40 søndag eftermiddag. De pårørende er underrettet.

Endnu en republikaner gĂĄr i mod Trump

Endnu en repliblikansk senator, nemlig senator Lisa Murkowski, er i mod, at Donald Trump skal udpege en person til at overtage afdøde Ruth Bader Ginsburgs plads i den amerikanske højesteret inden præsidentvalget 3. november. Det skriver flere amerikanske medier ifølge Reuters. 

Alle er evakueret fra grundstødt skib

Alle 200 passagerer og 80 besætningsmedlemmer er evakueret fra den grundstødte færge MS Amorella. Det skriver flere medier blandt andre nyhedsbureauet Ritzau. Ingen er kommet til skade.

Mand varetægtsfængslet for voldtægtsforsøg

En ung mand er søndag blevet varetægtsfængslet i fire uger på en sigtelse om at have voldtaget en ung kvinde i København. Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi til Ritzau. Ifølge Ekstra Bladet skal voldtægten være sket på et kollegieværelse på Frederiksberg.

To mænd varetægtsfængslet for drabsforsøg

To mænd på 19 og 21 år er søndag blevet varetægtsfængslet i knap fire uger for et knivstikkeri uden for et pizzeria i Ruds Vedby, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til Ritzau. Ved knivstikkeriet blev en 42-årig mand overfaldet af en mindre gruppe. De to mænd sigtes for drabsforsøg, men nægter sig skyldige. De har kæret rettens beslutning om, at de skal varetægtsfængsles til landsretten.

Evakueringen af færgepassagerer er gået i gang

Passagerer fra Amorella, som er navnet på færgen, bliver evakueret.

Evakueringen af passagererne fra den færge, der gik på grund ud fra Mariehamn, er påbegyndt. Det skriver det svenske medie Ålandstidningen, der også viser billeder af de første passagerer, der er blevet sejlet i land. 

Tusinder til demonstration i Minsk

En mand bliver tilbageholdt i Minsk.

Titusinder af mennesker er samlet i Hvideruslands hovedstad, Minsk, til nye masseprotester mod præsident Aleksandr Lukasjenko og hans regime, skriver AFP ifølge Ritzau. Der er meldinger om foreløbig ti anholdte.

469 smittede med coronavirus

I løbet af det seneste døgn har der været 469 nye smittede med coronavirus. Det oplyser Statens Serum Institut. Det er 120 færre end de rekordhøje 589 fra i går, men det er samtidig fjerde dag i træk, tallet er over 450 smittede.

Der er desuden tre nye døde med coronavirus.

Passagerfærge gået på grund ved Ålandsøerne

Det er færgen Amorella, der her ses i 2013, der er gået på grund.

Færgen MS Amerella, der sejler mellem Stockholm og den finske by Turku, er gået på grund ud for Mariehamn på de svenske Ålandsøer. Det bekræfter selskabet Viking Line over for Ålandstidningen. Passagererne har fået udleveret redningsvester og befinder sig på dækket.

To anholdt for drabsforsøg

I går eftermiddag blev en 42-årig mand snittet flere gange i maven ved et pizzaeria i Ruds Vedby. Tre gerningsmænd flygtede efterfølgende fra stedet. Politiet har nu anholdt en 19-årig og en 21-årig mand og søger fortsat efter den tredje. Offeret er blevet opereret og er uden for livsfare.

Hovedvej 13 er ĂĄbnet iget

Hovedvej 13 nord for Viborg er gebnåbnet efter et uheld tidligere på morgenen, hvor en personbil og en lastbil kørte frontalt sammen. Personbilen kom af uvisse årsager over i den forkerte vognbane. Føreren af personbilen slap med mindre skader, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

TikTok har amerikansk aftale pĂĄ plads

Videoappen TikTok meddeler lørdag, at den har fremlagt en aftale med virksomheden Oracle som teknologileverandør i USA og Walmart som kommerciel partner.

Enhedslisten vil have flere i ældreplejen

Enhedslisten stiller som krav til finansforhandlingerne om, at der skal 2000 flere ansatte i ældreplejen. Det fortæller partiets politiske ordfører, Pernille Skipper.

USA indfører sanktioner mod Iran

USA har besluttet at genindføre alle sanktioner, som FN havde på plads mod Iran, inden en atomaftale med landet blev underskrevet i 2015. Det oplyser USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hovedvej spærret efter alvorligt uheld

Der er sket et færdselsuheld på hovedvej 13 ved Hvam Stationsby nord for Viborg. Det oplyser MIdt- og Vestjyllands Politi, der betegner uheldet som alvorligt. Vejen er helt spærret.