Dagens overblik: Har Christiansborg et problem med sexisme?

16x9
Beskæftigelsesordfører Samira Nawa og Sundhedsordfører Stinus Lindgreen efter Radikale Venstres pressemøde. Nawa vil nu sætte fokus på sexisme på Christiansborg. Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix

Smittespredning bekymrer, løbehjul skal forbydes og Trump trodser forsamlingsforbud.

En mandag midt i september. Lun vind, sol og lette gevandter.

Det er ikke den værste begyndelse på en uge, selv om nyhedsstrømmen står i coronaens tegn et halvt år efter den store nedlukning af Danmark i midten af marts.

Velkommen til dagens overblik.

Politiker vil have opgør med "rådden kultur" på Christiansborg

Samira Nawa fra Det Radikale Venstre
Samira Nawa fra Det Radikale Venstre Foto: Celina Dahl / Ritzau Scanpix

Siden politikeren Samira Nawa (R) i sidste uge blandede sig i debatten om seksuelle krænkelser, har hun fået henvendelser fra flere kvinder med historier fra Christiansborg.

Beskederne får nu Samira Nawa til at kræve, at man "undersøger omfanget af MeToo-kulturen og sexisme på Christiansborg" og handler på det.

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S) vil nu tage emnet op og sørge for at ofre for sexisme har et sted at henvende sig, hvis problemet opstår.

En undersøgelse foretaget af A4 Medier i 2019 viste, at hver tiende politiker på Christiansborg havde oplevet chikane .

Debatten om sexisme og seksuelle krænkelser begyndte at rulle i sidste uge, da 'X Factor'-værten Sofie Linde fortalte, at en ældre kollega havde bedt hende om at give ham et blowjob, da hun som 18-årig var til julefrokost i DR.

PĂĄ tide at reagere for at stoppe spredning af smitte

Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.
Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Mandag rundede Danmark 50 indlagte med coronavirus, mens 347 flere personer er testet positive. Og det er netop det stigende antal indlæggelser, der får alarmklokkerne til at ringe.

Udviklingen bekymrer myndighederne og der varsles både fra politikere og sundhedsmyndigheder om skærpede restriktioner for at komme smittespredningen til livs.

Kombinationen af de stigende antal smittetilfælde i over halvdelen af landets kommuner skal der reageres på, siger Tyra Grove Krause, afdelingsleder i Statens Serum Institut.

Tyra Grove Krause fremhæver forsamlingsstørrelser, mundbind og opfordringer til øget hjemmearbejde som værktøjer og restriktioner, der kan sørge for, at "gryden ikke koger over".

- Vi skal vænne os til, at det her efterår ikke bliver, som det plejer. Vi kommer ikke til at se så mange mennesker og ikke i så store forsamlinger, som er vi er vant til. Vi skal alle skrue ned for festerne, siger Kruse.

Den melding lyder unægteligt ikke særlig festlig.

Første land i verden lukker ned for anden gang

Nedlukningen betyder blandt andet, at israelerne skal holde sig maksimum 500 meter fra deres hjem, men må godt tage til og fra arbejdspladser, der må holde åbent i begrænset omfang.
Nedlukningen betyder blandt andet, at israelerne skal holde sig maksimum 500 meter fra deres hjem, men må godt tage til og fra arbejdspladser, der må holde åbent i begrænset omfang. Foto: Pool / Ritzau Scanpix

Fredag vil Israel genindføre en tre ugers nedlukning af landet.

Det oplyste premierminister Benjamin Netanyahu søndag aften, skriver BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Israel er dermed det første land i verden til at lukke ned for anden gang som følge af coronapandemien.

Nedlukningen betyder blandt andet, at israelerne skal holde sig maksimum 500 meter fra deres hjem, men godt må tage til og fra arbejdspladser, der må holde åbent i begrænset omfang. Samtidig vil skoler og shoppingcentre lukke.

Benjamin Netanyahu har fået kritik for sin håndtering af pandemien, og den kommende nedlukning ventes at koste Israel et tocifret milliardbeløb.

Trump samlede tusinder i Nevada - og trodsede forsamlingsforbud

HENDERSON, NEVADA - SEPTEMBER 13: U.S. President Donald Trump speaks during a
HENDERSON, NEVADA - SEPTEMBER 13: U.S. President Donald Trump speaks during a Foto: Ethan Miller / Ritzau Scanpix

Den amerikanske delstat Nevada har en grænse for indendørs forsamlinger på 50 personer. Men det blev der set stort på, da præsident Donald Trump lagde vejen forbi Henderson som et led i sin valgkampagne.

Jonathan Reiner, der er kirurg fra George Washington University og sundhedsanalytiker ved den liberale tv-station CNN, kalder Donald Trumps vælgermøde for "skødesløst manddrab".

En talsperson fra Donald Trumps valgkampagne sammenligner forsamlingen i Nevada med de mange racedemonstrationer landet over og henviser til, at det handler om at respektere borgerens grundlovssikrede rettigheder.

Senest Donald Trump afholdte et indendørs vælgermøde var 20. juni, da han samlede lidt over 6000 personer i en sportsarena i Tulsa, Oklahoma.

Efterfølgende rapporterede lokale sundhedsmyndigheder om, at præsidentens vælgermøde sandsynligvis havde bidraget til en lokal smittebølge med næsten 500 nye coronatilfælde.

Borgmester vil forbyde løbehjul

El løbehjul på Kgs Nytorv, mandag den 15 juli 2019.
El løbehjul på Kgs Nytorv, mandag den 15 juli 2019. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

De elektriske løbehjul er elsket af mange - og hadet af sikkert lige så mange - og det kan i den grad dele vandene.

Blandt modstanderne er Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten, der nu vil slå til lyd for et egentligt københavnsk forbud mod løbehjulene.

De mange tusinde løbehjul i København bliver ofte efterladt på fortove og gader i skønsom uorden. Og det har været en medvirkende årsag til modstand blandt flere københavnske lokalpolitikere.

Udlejningsfirmaet Voi, der ejer mange af de tohjulede transportmidler, har foreslået at løbehjulene kun kan parkeres i særlige standere.

***