Kan coronavirus smitte gennem aerosoler? Ja, mener flere og flere forskere

16x9
Måske skal vi tænke bittesmå dråber med, når vi taler coronavirussmitte. Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Hverken SSI eller WHO mener, at coronavirussen kan betegnes som en s√•kaldt luftb√•ren virus. Men det g√łr flere forskere.

Som det ser ud nu, er der to måder, vi ved, at covid-19 kan sprede sig: via store dråber i luften og på overflader.

Men m√•ske skal vi tilf√łje endnu en smittevej?

Flere danske og internationale forskere mener nemlig, at virussen også kan spredes via meget små dråber, såkaldte aerosoler. En af dem er danske Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Jeg tror, at de fleste er enige om, at alt stærkt tyder på, at coronavirus kan smitte via aerosoler, siger hun.

Hvordan opf√łrer aerosoler sig?

Aerosoler er usynlige, små dråber, der flyver ud af vores næse og mund, når vi ånder og taler. Hvis man er smittet, sidder viruspartiklerne på aerosolerne, og ved nogle aktiviteter stiger antallet af udskilte aerosoler.

- Når man sidder roligt og er stille, er der meget lidt udskillelse af små mikropartikler. Men lige så snart man taler, råber, synger eller arbejder hårdt, så ændrer det sig, siger Torben Sigsgaard, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

square to 16x9

Fordi aerosolerne er s√• sm√• og n√¶sten ingenting vejer, h√¶nger de l√¶ngere i luften end de st√łrre og tungere dr√•ber fra eksempelvis spyt, som inden for falder til jorden efter en til to meter. Aerosolerne kan derimod sv√¶ve l√¶ngere end ti meter i luften, fort√¶ller lektor i analyse- og atmosf√¶rekemi Marianne Glasius.

- De kan holde sig svævende i flere timer, hvis luften ikke bliver udskiftet, siger hun.

square to 16x9

Argumenterne for, at smitten kan sprede sig via luften, finder forskerne i de s√•kaldte superspredningsbegivenheder, hvor et st√łrre antal mennesker er blevet smittet fra en f√¶lles kilde. Mange af dem har ikke v√¶ret i fysisk kontakt med hinanden, men blev alligevel testet positiv for virussen bagefter.

- Ud af 318 superspredningsbegivenheder var 317 indend√łrs. Det er sv√¶rt at forklare p√• anden m√•de, end at der ogs√• er aerosoler, der indeholder virus, der spiller ind - sammen med smitte, der spredes via st√łrre spytdr√•ber og virus-forurenede overflader, siger Astrid Iversen.

SSI: Mangler evidens

Marianne Glasius og Torben Sigsgaard er to af i alt 239 internationale forskere, der for nylig underskrev et brev til WHO. Brevet opfordrede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, til at anerkende, at virussen kan smitte via aerosoler og dermed kan betegnes som luftbåren.

Hvornår er en virus luftbåren?

If√łlge WHO skal en virus skal smitte via dr√•ber, der er mindre end 0,005 mm, for at kunne betegnes som luftb√•ren.

I k√łlvandet p√• brevet har WHO meldt ud, at aerosolerne kan v√¶re en smittefaktor under s√¶rlige omst√¶ndigheder for eksempel p√• ‚ÄĚrestauranter, barer, natklubber eller steder, hvor folk r√•ber, taler eller synger‚ÄĚ. Det er dog stadig dr√•be- og kontaktsmitten, der er de prim√¶re smitteveje.

Herhjemme lægger de danske myndigheder sig i forlængelse af WHO’s retningslinjer, lyder det fra Elsebeth Tvenstrup Jensen, der er overlæge ved Statens Serum Instituts Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI).

- Vi holder fast i, at dråbe- og kontaktsmitte er de overvejende smitteveje. Det baserer vi blandt andet på den måde, smitten har udviklet sig herhjemme og i udlandet, siger hun.

Hvis smitten var aerosolb√•ret, ville langt flere if√łlge Elsebeth Tvenstrup Jensen v√¶re blevet smittet. Men hun medgiver, at ventilation og udluftning kan v√¶re en "naturlig del" og et ekstra lag af smittebek√¶mpelsen, n√•r man er mange indend√łrs og for eksempel r√•ber eller synger.

Det at mindske smittespredningen skal tænkes som lag på lag. Og der er det her endnu et lag af beskyttelse

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi

√Ündrer WHO sine retningslinjer, vil de danske myndigheder sandsynligvis ogs√• g√łre det, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen. Det samme g√¶lder, hvis der kommer mere forskning p√• omr√•det.

- Som det ser ud nu, har nogle studier vist det ene, og nogle andre det andet. Men vi f√łlger med i, hvad der sker, siger hun.

Anderledes smitteforebyggelse

Et andet argument for ikke at erkl√¶re smitten med coronavirus luftb√•ren er, at det if√łlge Elsebeth Tvenstrup Jensen ville kr√¶ve, at sundhedspersonale skulle v√¶re if√łrt √•ndedr√¶tsv√¶rn, og patienter skulle indl√¶gges p√• stuer med undertryk.

Et konstant undertryk kan v√¶re med til at forebygge luftb√•ren smittespredning til andre patienter og personale. S√•dan ville man for eksempel g√łre med m√¶slinger, hvis patienten ikke kan indl√¶gges p√• en afdeling, hvor de andre er immune, forklarer hun.

- Hvis en sygdom er luftb√•ren, medf√łrer det s√¶rlige v√¶rnemidler, og det mener vi ikke, at der er grund til her, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Men hvis det i sidste ende kan være med til at redde liv at anerkende aerosolsmitte, er det så ikke besværet værd?

- Det er ikke et sp√łrgsm√•l om besv√¶r, men om evidens. Hvis man anerkender aerosolsmitte, betyder det ogs√•, at man skal √¶ndre sin forebyggelsesstrategi, og det taler de hidtidige kliniske erfaringer ikke for at g√łre, siger hun.

Torben Sigsgaard er anerkender, at de mikroskopiske dråber er sværere at undgå at indånde.

Visirer er for eksempel ikke nok, fordi de sm√• dr√•ber ikke bliver stoppet af plastikken - de sv√¶ver forbi. Ventilation og udluftning er sammen med Sundhedsstyrelsens retningslinjer alfa og omega for at undg√• smitte, n√•r man opholder sig indend√łrs, siger Torben Sigsgaard.

Et ekstra lag smittebekæmpelse

De danske forskere mener ikke, at det, at smitten med mikropartikler bliver anerkendt, mindsker betydningen af de allerede kendte smitteformer.

- Denne viden giver blot et add-on (en tilf√łjelse, red.) til Sundhedsstyrelsens generelle r√•d om forebyggelse af covid-19, siger Torben Sigsgaard.

At bek√¶mpe smittespredningen skal ses som et kludet√¶ppe af forskellige v√¶rkt√łjer, der tilsammen begr√¶nser viruspartiklerne i at sprede sig. Kludet√¶ppet best√•r af afstand, reng√łring, h√•ndhygiejne, mundbind og god ventilation, mener Astrid Iversen.

- Ingen af de her enkelte ting giver 100 procent garanti for ingen smitte. Men det at mindske smittespredningen skal tænkes som lag på lag. Og der er det her endnu et lag af beskyttelse, siger hun:

- Det er bedre at √¶ndre det nu. Jo f√łr og jo bedre vi kan s√¶tte ind, jo f√¶rre bliver smittet, og jo mere normal bliver dagligdagen for alle, siger hun.

**

Perspektiv

Coronavirus.
Coronavirus. Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

To studier, der tyder p√• aerosolsmitte - og et, der ikke g√łr

1. Et hold forskere fra University of Florida isolerede levende coronavirus fra aerosoler, der var indsamlet mellem 2,1 til 4,9 meter fra indlagte covid-19-patienter. Studiet er endnu ikke blevet bed√łmt af fagf√¶ller, men er blevet kaldt ‚ÄĚen rygende pistol‚ÄĚ, fordi det er lykkedes at indsamle virussen ‚Äď oftest bliver virussen √łdelagt i fors√łget p√• at indsamle de meget sm√• dr√•ber.

2. Et studie har kortlagt et smitteudbrud i en kinesisk restaurant, hvor ni mennesker fra tre forskellige selskaber blev smittet med covid-19, selvom de ikke havde kontakt med hinanden. Konklusionen blev, at aerosoler kunne være forklaringen på, at smitten spredte sig, som den gjorde.

3. Forskere fra Hong Kong tog pr√łver af luften 10 centimeter fra otte personer smittet med covid-19. Selvom patienterne b√•de √•ndede og talte, var der ingen spor af virussen i luften.

***