Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Hvad skete der? På et pressemøde præsenterede myndighederne nye restriktioner for en række kommuner efter smittestigning.

Hvad var status? Der er registreret 230 nye tilfælde af smitte med coronavirus i løbet af det seneste døgn i Danmark. Se de seneste tal her.

Kraftig stigning i coronatilfælde blandt yngre briter

Storbritanniens sundhedsminister, Matt Hancock, opfordrer de yngre briter til at tage flere forholdsregler for at undgå spredningen af coronavirus. Opfordringen kom mandag, hvor Storbritannien registrerede 2948 nye smittetilfælde. Stigningen blandt de 20-29 årige er steget fra 8,7 per 100.000 indbygger til 26,5 den seneste uge

Belgisk landsholdsspiller testet positiv efter Danmark-kamp

Belgisk landsholdsspiller er testet positiv med coronavirus. Brandon Mechele, der var med i belgiernes trup lørdag mod Danmark, men ikke kom på banen, afleverede søndag en positiv coronatest. Det oplyser Belgiens landshold på Twitter.

The Temptations-sanger død med coronavirus

Bruce Williamson ses her med den tidligere amerikanske præsident George W. Bush.

Den tidligere forsanger i The Temptations, Bruce Williamson, er død 49 år gammel. Det skriver TMZ. Bruce Williamson var forsanger i The Temptations fra 2006 til 2015 og var med til at synge flere af gruppens hits som 'My Girl' og 'The Way You Do the Things You Do' på scenen.

Mbappé testet positiv med coronavirus

Mbappé testet positiv med coronavirus.

Den franske fodboldspiller Kylian Mbappé er blevet testet positiv med coronavirus. Det meddeler det franske landshold. Den positive test betyder, at Mbappé misser Frankrigs kamp mod Kroatien.

Universiteter aflyser alle sociale arrangementer

Alle sociale arrangementer er blevet aflyst på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitets campus i København. Tiltagene indføres som følge af de stigende smittetal i Odense, København og 16 kommuner nær hovedstaden.

Alle elever hjemsendt: Medarbejder testet positiv

En medarbejder er testet positiv med coronavirus på Tre Ege Skolens Kværndrup-afdeling. Det har nu resulteret i, at alle elever skal hjemsendes. Skolen har cirka 120 elever og forventer, at alle kan vende tilbage igen på mandag. Det skriver TV 2 Fyn.

Rusland klar til at give frivillige corona-vaccine

Ruslands sundhedsminister Mikhail Murasjko siger til mediet RIA Novosti, at man vil lade frivillige fĂĄ coronavaccinen fra denne uge.

Rusland annoncerede i august, at landet som det første var klar med en coronavaccine. Nu meddeler landets sundhedsminister Mikhail Murasjko at frivillige kan få den fra denne uge. Eksperter fra Vesten efterlyser de nødvendige videnskabelige data om vaccinen, som endnu ikke er udgivet, men ifølge Ruslands præsident Putin virker vaccinen "rimelig effektivt". 

Spanien runder en halv million smittede

I Spanien er det et krav at bære mundbind, når man bevæger sig rundt i offentligheden.

Spanien har som det første vesteuropæiske land rundet en halv million smittede med covid-19. Den seneste uge er der registreret 49716 nye smittede og 237 døde med coronavirus. En tredjedel af de nysmittede og døde er fra Madrid, der er den hårdest ramte region.

Norske myndigheder anbefaler karantæne for rejsende fra Region Syddanmark

Norges sundhedsstyrelse, FHI, anbefaler karantæne for indrejsende fra Region Syddanmark.

Det oplyser FHI i en pressemeddelelse.

Den norske regering beslutter senere på ugen, om anbefalingen skal gøre sig gældende.

Odense Kommune sender 2000 medarbejdere hjem

På grund af den stigende smitte med coronavirus i Odense har kommunen besluttet at sende samtlige administrative medarbejdere hjem.

Det oplyser stadsdirektør i Odense Kommune Stefan Birkebjerg Andersen til TV 2 Fyn.

- Det drejer sig op mod 2000 medarbejdere, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

England ændrer måde at lave rejsevejledninger på

England ændrer sin måde at lave rejsevejledninger på. Det indebærer, at det fremover er muligt at indføre særregler for øer. Det oplyser landets transportminister, Grant Shapps. Konkret betyder det, at briterne fortsat kan rejse til Grækenland eksempelvis, men på syv øer vil indrejse medføre 14 dages karantæne.

11 østeuropæere dømt for covid-dokumentfalsk

I alt 11 personer fra Østeuropa er idømt 60 dages ubetinget fængsel og udvisning med et indrejseforbud i seks år for dokumentfalsk i forbindelse med indrejse via den dansk-tyske landegrænse. Fælles for de 11 sager er, at personerne viste falske arbejdskontrakter, der skulle overbevise myndighederne om, at de udenlandske statsborgere – set i lyset af de aktuelle covid-19-indrejserestriktioner – kunne rejse ind i Danmark, da de levede op til betingelserne om et anerkendelsesværdigt formål. 

Medie: Odense Kommune sender medarbejdere hjem

Antallet af coronasmittede stiger i Odense, og derfor har Odense Kommune besluttet at sende samtlige administrative medarbejdere hjem. Det skriver TV 2 Fyn.

Det sker efter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag opfordrede til, at alle arbejdspladser - private som offentlige - sendte flest muligt hjem for at arbejde. 

Odense Kommunes cirka 1.000 administrative medarbejdere skal indtil videre arbejde hjemme indtil 22. september.

Nye corona-restriktioner roses af ekspert

- Jeg synes, restriktionerne er rimelige og proportionelle.

- De afspejler, hvor der er fundet smittekæder, og så prøver man at begrænse vores sammenkomster på det område, og det synes jeg, giver god mening, siger Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, om de nye restriktioner, som myndighederne har pålagt 18 danske kommuner.

Yderligere tre minkfarme ramt af coronavirus

Yderligere tre nordjyske minkfarme er blevet ramt af coronavirus. Alle tre farme ligger i Hjørring Kommune, oplyser Fødevarestyrelsen til DR P4 Nordjylland. Dermed er der i alt konstateret smitte med coronavirus på ni minkfarme.

Landsholdsspillere misser kamp mod Danmark efter damebesøg

Mason Greenwood og Phil Foden kommer ikke i aktion tirsdag aften mod Danmark i Nations League. Ifølge den islandske avis DV havde de kvindeligt besøg efter en landskamp mod Island lørdag aften, og det er et brud på det engelske fodboldforbunds coronarestriktioner. 

Pressemødet er slut - få overblikket her

Pressemødet er slut på Eigtveds Pakhus - det lærte vi: 

I 18 kommuner bliver der indført særligt lokale restriktioner. Det er Odense Kommune og 17 kommuner i Hovedstadsområdet. Nogle af restriktionerne lyder:

  • Den planlagte udvidelse af antallet af tilskuere til sportsarrangementer udskydes.
  • Åbningstiderne i nattelivet skrues tilbage til midnat.
  • Forsamlingsforbuddet sættes ned til 50.

Derudover fortæller myndighederne om smittespredning ved private arrangementer og i samfundet generelt.

  • Over 30 personer er blevet smittet ved en fødselsdag.
  • I Odense er smitten ikke længere begrænset til få uddannelsesinstitutioner, men er begyndt at sprede sig i de unges omgangskreds.
  • I København har politiet igen i weekenden rykket ud for at lukke piratfester, hvor der samles flere end forsamlingsforbuddet tillader.

Tiltagene gælder foreløbigt frem til 22. september.

Heunicke: Den mest alvorlige situation siden forĂĄret

I en afluttende bemærkning pointerer sundhedsminister Magnus Heunicke, at "vi står i den mest alvorlige situation siden foråret" i forhold til situationen med coronavirus.

Frank Jensen: Hold afstand under fest

Frank Jensen opfordrer også til, at man overholder de gældende retningslinjer om blandt andet at holde afstand, når man er til fest.

Overborgmesteren mener, at det er de selvorganiserede fester, der udgør et problem.

-  Vi opfordrer de unge til at lade være med at søge de store fester. Man skal lade være med at råbe hinanden ind i hovedet, og man skal lade være med at kramme. Det er i mine øjne et lille bidrag til at stoppe smittespredningen, siger Frank Jensen.

Styrelsen for Patientsikkerhed: Overvej om private fester skal gennemføres

Fester, der blev aflyst i foråret på grund af coronasituationen, bliver i høj grad afholdt nu, og det skaber grobund for øget smitte.

- Man bør overveje, om det er nødvendigt at afholde disse fester, eller om de kan udskydes. Hvis man holder festen, så skal man overholde retningslinjerne, siger konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri.