Sådan kommer der flere elbiler på vejene - kommission præsenterer sine anbefalinger

Med den analyse fra TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg slutter denne liveblog. Tak fordi I læste med. 

Det blev de sidste ord på pressemødet, hvor Bilkommissionen altså fremlagde sin anbefalinger til, hvordan man kan gøre den danske bilpark grønnere.

Klimarådet er i klimaloven fremhævet som regeringens vægtigste rådgiver i klimaspørgsmålet. I deres rapport med anbefalinger til, hvordan man bedst når en 70 procents CO2-reduktion i 2030, fastslår de, at der skal være halvanden million elbiler i 2030, hvis målet skal nås.

Derfor vil en journalist fra Altinget vide, hvorfor Bilkommissionen ikke har lavet en model for, hvordan man får halvanden million elbiler i 2030. Til det svarer Anders Eldrup: 

- Da vi så, hvad det ville koste at få en million elbiler, mente vi ikke, at det ville være relevant at lave modeller, der gik endnu videre, siger han.

Anders Eldrup bliver nu sprugt til, hvem kommissionens anbefalinger kommer til gode. Han fastslår, at det først og fremmest er de små elbiler. 

- De mindre elbiler får den største lempelse, fordi de ikke betaler registreringsafgift. De dyre elbiler skal beskattes hårdere, siger han.

Anders Eldrup bliver nu spurgt til, om kommissionens modeller lever op til politikernes opdrag om, at kommissionens anbefalinger ikke måtte koste noget. 

- Vores modeller er fuldt finansierede og mere til. Udfordring er, at der i hele udgangspunktet - altså uanset hvad vi gør - er et stort provenuetab på 10 milliarder på grund af den trend, der er, siger Anders Eldrup og henviser til sine indledende bemærkninger om, at hvis man bare fortsætter med det nuværende afgiftssystem, så vil der automatisk komme 400.000 elbiler i 2030, og da de i dag af næsten fritaget fra afgift, vil det koste statskassen.

En journalist vil gerne vide, hvor meget den grønne omstilling af transportsektoren, som kommissionen foreslår her, vil bidrage til klimamålet om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Til det svarer Anders Eldrup:

- Næsten uanset, hvilken model man vælger, er det et beskedent bidrag til 70 procents reduktion i 2030. Det er et beskedent bidrag på den korte bane, men mere effektivt på den lange bane, siger han.

Anders Eldrup havde i sin fremlæggelse flere forbehold over for kommissionens forskellige modeller, og derfor vil en journalist fra DR gerne vide, om han i virkeligheden mener, at Bilkommissionen er blevet sat på en for svær opgave:

- Ja, lyder det korte svar fra kommissionsformanden.

- Jeg tror ikke, der er nogen, der kan løse denne ligning med fem ubekendte til ug. 

Der er nu blevet tid til spørgsmål. Det første går på, hvorfor man ikke anbefaler at indfører roadpricing:

- Der er ingen lande, der er sprunget ud og har indført det fulde roadpricingsystem, siger Anders Eldrup.

- Og selvom man besluttede det nu, ville det først være klar mange år frem i tiden. 

Anders Eldrup samler nu op på de forskellige modeller. I kommissionens opdrag lå, at omstillingen af transportsektoren ikke måtte koste staten provenuet. 

Derfor kan kommissionen ikke anbefale modellen for, hvordan man når en million elbiler, fastslår han:

- Den ligger simpelthen for langt væk fra vores opgave, siger Anders Eldrup.

I stedet peger kommissionen på en variant af model 3, der anslås at give 750.000 elbiler i 2030. 

Prisen for at få en million elbiler i 2030 vil ifølge kommissionens beregninger koste 5,7 milliarder kroner.

Som nævnt koster det statskassen penge - rigtig mange penge - uanset, hvad man gør for at få flere elbiler. 

Kommisionen har følgende finansieringsforslag:

• Højere registreringsafgift for konventionelle biler
• Højere brændstofafgifter (1 krone pr liter fra 2021)
• Forhøjelse af motoransvarsforsikringsafgiften
• Kilometerbaseret vejafgift for tung transport
• Passagerafgift på flyrejser
• Vejafgift (1000 kroner pr. år fra 2023)

Kommissionen har lavet fire modeller, fortæller Anders Eldrup, og tilføjer, at man blandt andet har har målt på, hvor meget CO2 det koster. hvad prisen er, samfundsøkonomien osv. 

I den første model, der giver 500.000 elbiler, indfører man et CO2-tillæg på 250 kroner og 500 kroner for de biler, der udleder mest CO2, et tilskud på 2500 kroner årligt til elbilejere og ingen brændstofsafgift.

Modellen, der giver 600.000 elbiler, er tæt på identisk. 

I model 3, der giver 750.000 elbiler, begynder man så at skrue på særligt CO2-tillægget, så det stiger til 600 og 800 kroner for de biler, der udleder mest CO2.

I model 4, der ifølge kommissionens skøn giver en million elbiler i 2030, skruer man igen op for CO2-tillægget, så beløbet her bliver henholdsvis 1200 og 1400 kroner.

Se også

Bilafgifterne skal ændres - her er kommissionens fire modeller

Allerede mens Bilkommissionens pressemøde er i gang, er der partier, der udsender pressemeddelelser om deres holdning til kommissionens anbefalinger. 

Heriblandt SF som vil holde fast i målet om at få en million grønne biler på vejene i 2030. Også selvom der ligger en milliardregning og venter for samfundet, hvis målet skal realiseres:

- Det er vigtigt, at vi ikke ryster på hånden, så snart vi kan se, at den grønne omstilling bliver dyr og besværlig, siger SF's klimaordfører, Signe Munk, i en skriftlig kommentar.

- Vi skal finde løsninger, hvor vi både når vores tårnhøje grønne mål og ikke sender regningen til dem, der har mindst, siger hun.

For at gøre det muligt for flere at købe elafgift, foreslår kommissionen, at man giver et tilskud til folk, der køber elbil.

- Vi gør det på den snedige måde, at hvis man køber en elbil i 2021, kan man få et årligt tilskud i 10 år og så fremdeles. Køber man en elbil i 2029 får man altså tilskudet én gang, siger Anders Eldrup. 

Til at finansiere det foreslår kommissionen "en simpel vejafgift".

Kommissionen foreslår, at man fremover indfører CO2-tillæg på registreringsafgiften, som stiger i takt med, hvor meget CO2 bilen udleder. 

Det nye afgiftssystem vil fortsat være baseret på bilernes værdi, som det er tilfældet i dag, siger Anders Eldrup. 

Flere interessenter har argumenteret for, at det i stedet skulle baseres på teknik, men det afviser kommissionen. 

Afgiftssystemet skal være neutralt i forhold til teknologien, fastslår Anders Eldrup. 

Han tilføjer, at det nuværende afgiftssystem er "lap på lap" og al for besværligt at administrere:

- Så det har været et selvtændigt mål for os at gøre et nyt system mere simpelt, siger han. 

Eldrup tilføjer, at et nyt afgiftssystem ifølge kommissionen også skal være langtidsholdbart. 

Kommissionen har blandt andet undersøgt, hvem der i dag køber elbiler. 

Svaret er, at det er den rigeste del af befolkning, og primært dem, der bor i Nordsjælland og på Samsø. 

Kommissionens sigte er, at det skal være mere jævnt. Altså at det er alle uanset indkomst og bopæl, der vælger at køre elbil.

Anders Eldrup siger, at det er begrænset, hvor meget man kan nå i 2030 i forhold til at udfase benzin- og diselbiler, fordi det tager lang tid at få danskerne til at udskifte deres nuværende biler:

- Det, vi kan nå i 2030, er nyttigt, men beskedent. Men det handler om at komme i gang nu, for vi har også et problem i 2035 og 2040. Det, at det tager lang tid, er ikke et argument for ikke at komme i gang nu, siger Anders Eldrup.

Anders Eldrup går nu i gang med at præsentere kommissionens forskellige modeller. 

Han indleder med at understrege, at uanset hvad bliver det dyrt at omstille transportsektoren. Alene hvis man undlader at gøre noget, vil det i 2030 koste statskassen 10 milliarder kroner.

- Det vil det blandt andet, fordi man i dag nærmest ikke betaler afgift på elbiler, og vores forventning er, at salget af elbiler i årene fremover vil stige, siger kommissionsformanden