Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus 5. september

Corona

Denne blog opdateres ikke længere. 

Slut for i dag.

Denne blog opdateres ikke længere. 

Private velfærdsvirksomheder savner coronamillioner

De private og selvejende virksomheder, der er leverandører af velfærd i kommunerne, savner et trecifret millionbeløb til at dække coronaudgifter, som kan dækkes af kommunerne. Det skriver Berlingske søndag. 

En ny rundspørge lavet af Dansk Erhverv (DE) og Selveje Danmark viser således, at kun en fjerdedel af deres medlemmer på velfærdsområdet har modtaget en henvendelse fra kommunen vedrørende de ekstra coronaudgifter.

Samlet set er der brugt omkring tre milliarder på coronakontoen til kommunerne.

188 smittet efter muslimsk højtid - ikke alle har villet hjælpe med smittesporing

188 smittetilfælde er indtil videre blevet knyttet til fejringen af en muslimsk højtid i Sarpsborg kommune i Norge.

Det skriver Aftenposten.

1100 personer er blev sat i karantæne.

Fejringen foregik i trossamfundet Al-Ghadir Islamsk Senter i Østfold. Efterfølgende har de norske myndigheder forsøgt at opspore smittede. Men ikke alle deltagere ved fejringen har ville deltage.

- I begyndelsen af ​​ugen oplevede vi udfordringer med at få information i næsten halvdelen af ​​tilfældene, siger kommuneoverlæge Sofie Lund Danielsen i Fredrikstad kommune til Aftenposten.

- Men det er blevet væsentligt bedre. Nu er langt de fleste gode til at give os oplysninger om tætte kontakter, fortsætter hun.

Italienere protesterer mod mundbindsregler

Omkring 1000 italienere har protesteret mod landets regler om brug af mundbind.

Omkring 1000 mennesker demonstrerede lørdag i Rom mod Italiens regler om, at skolebørn skal vaccineres og gå med masker.

Det skriver The Guardian.

Flere end 35.500 italienere er døde med coronavirus.   

Elev pĂĄ Faaborg-skole testet positiv for coronavirus

En elev på overbygningen på Øhavsskolen i Faaborg er blevet testet positiv for coronavirus. Det skriver TV 2 FYN.

Skolen samarbejder nu med Coronaopsoring, som er en afdeling under Styrelsen for Patientsikkerhed, om at opsore de personer, der har været i tæt kontakt med eleven. 

For at begrænse smitten er alle skolens 7. klasser sendt hjem. Mandag vil eleverne blive fjernundervist. I alt 90 elever er sendt hjem.

- Set i lyset af det, der er sket på UCL, så vil vi gerne være ekstra forsigtige, og det er derfor, vi vælger at sende årgangen hjem, siger Øhavsskolens skoleleder Henrik Andersen til TV 2 Fyn

Ifølge skolelederen ved man endnu ikke, hvor smitten er opstået. 

Beboer smittet - alle i flygtningeboliger testes og isoleres

En beboer i boligerne på Mandehoved på Stevns er testet positiv for covid-19. Det oplyser Stevns Kommune til TV2 ØST.

Mandehoved har tidligere fungeret som kaserne for Flyvestation Sigerselv og som asylcenter. I dag bliver bygningerne brugt som flygtningeboliger for Stevns Kommune.

Den smittede er sat i isolation. De øvrige beboere skal nu coronatestes. Det skyldes, at boligerne på Mandehoved ligger tæt, hvorfor alle øvrige beboere betragtet som "nære kontakter". Som den smittede vil de øvrige beboere også blive placeret i isolation.

Ifølge TV2 ØST er der lørsdag ikke flere meldinger om smittede.  

Tre døde efter bryllup i amerikansk delstat

Mindst 147 coronatilfælde og tre dødsfald med coronavirus kan føres tilbage til et bryllup i den amerikanske delstat Maine.

Det skriver CNN.

Brylluppet blev afholdt i byen Millinocket 7. august, og siden har coronasmitten bredt sig til et plejehjem og et fængsel, der begge ligger mere end 160 kilometer fra byen, oplyser sundhedsmyndighederne i Maine.  

Norge nedjusterer risiko for indlæggelse

Mellem 55.000 og 73.000 nordmænd har været smittet med coronavirus.

Det skriver Aftenposten på baggrund af en vurdering fra den norske udgave af Sundhedsstyrelsen, Folkehelseinstituttet (FHI). Tidligere vurderede FHI, at mellem 34.600 og 43.500 nordmænd har været smittet.

FHI bygger den nye vurdering på indsigt fra de omkring 11.000 nordmænd, der har været registreret smittet.

- Vi har hidtil antaget, at virussen spredes ret jævnt over de forskellige aldersgrupper. Når vi ser på testdataene hidtil, ser vi nu, at nogle aldersgrupper er overrepræsenterede, mens andre er underrepræsenterede, siger professor i biostatistik ved Universitetet i Oslo og leder af Big Insight Center, Arnoldo Frigessi, til Aftenposten.

Som følge af den nye smittevurdering har FHI nedjusteret den generelle risiko for at blive indlagt med coronavirus fra 3,9 procent til 2,26 procent.

Største portugisiske stigning siden maj

Portugal registrerede lørdag 486 nye coronatilfælde. Det skriver NRK. Stigningen er den største, siden landet genåbnede efter strenge restriktioner i maj. Siden coronapandemiens udbrud har Portugal registreret 59.943 smittede. 1838 er døde med coronavirus. Der bor omkring ti millioner mennesker i Portugal. 

Studerende sendt hjem

Et hold studerende på fysioterapeutuddannelsen ved UCN i Aalborg er blevet bedt om ikke at møde op til undervisning i næste uge. Det skriver TV2 Nord

Det sker efter, at en af de medstuderende på holdet er testet positiv for covid-19.

- Så snart vi modtog beskeden, aktiverede vi vores beredskab, og vi har bedt alle, der går på samme hold som den studerende, om at blive testet for COVID-19, siger Peter Møller Pedersen, uddannelsesdirektør på Professionshøjskolen UCN.

De studerende må først møde ind på UCN igen, når de har fået et negativt svar på en coronatest.

12 personer døde i Storbritannien

12 personer er døde med covid-19 de seneste 28 dagei Storbritannien. De skriver Reuters på baggrund af tale fra den britiske regering. Samtidig har Storbritannien lørdag registreret 1813 smittetilfælde. Antallet var 1940 personer fredag.

Ledende overlæge: Coronaindsats i Aarhus har været en succes

Indsatsen mod coronavirus i Aarhus har været en succes. Det mener Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby og professor på Aarhus Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND:

- Jeg er imponeret over, hvor godt man har klaret sig i Aarhus. Da jeg så, hvordan tallene steg for en måned siden, der så jeg scenarier for mig, som ikke var særlig rare, hvis man ikke lykkes med en indsats, men nu gik det jo godt. Jeg synes, indsatsen har haft en usædvanlig imponerende effekt.

I begyndelsen af august steg antallet af coronasmittede i Aarhus kraftigt. På en uge blev 150 personer testet positiv i Aarhus Kommune.

På den baggrund iværksatte Aarhus Kommune i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed ti tiltag for at få smittespredningen under kontrol. Det var blandt andet krav om mundbind i kollektiv transport. Et krav, der nu er blevet indført på landsplan.

- Jeg tror, man kan lære noget af det, som er sket i Aarhus i håndteringen af det, som lige nu sker i Odense og København.  Det vil være en god ide hurtigt at gøre sig klart, hvordan smitten spreder sig, og hvor den er, så man kan sætte ind der, hvor det giver mening i udbruddet, siger Lars Østergaard.

Lørdag blev registeret 189 nye smittetilfælde. Hvor mange af disse, der bor i Aarhus Kommune er endnu ikke offentliggjort. 

Berlusconi i stabil tilstand

Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconis tilstand er stabil, to dage efter han blev konstateret smittet med coronavirus.

Det oplyser Berlusconis læge ifølge Reuters.

- Vi er forsigtigt optimistiske, siger lægen Alberto Zangrillo.

83-årige Berlusconi blev konstateret positiv onsdag, og blev torsdag indlagt på Milanos San Raffaele hospital med feber. Siden viste det sig, at han havde en mild lungebetændelse.

Aktierne i Berlusconis virksomhed Mediaset steg fredag med 11,7 procent på spekulationer om, at Berlusconi kan blive nødsaget til at afgive noget af magten i virksomheden.

Politiet vil overvĂĄge festglade unge

Københavns Politi vil have et skærpet fokus på områder i byen, hvor unge samles og fester. Det oplyser Københavns Politi på twitter

Særligt ved Nørrebroparken vil man være til stede. Tiltaget sker, fordi coronasmitten er stigende i København.

Overtrædelser af coronaforanstaltninger kan medføre, at området bliver lukket ned.

Politiet vil være til stede i området fra sidst på eftermiddagen.

Det fortæller beredskabschef ved Københavns Politi, Peter Dahl.

Også i Odense og Aalborg vil politiet være til stede i nattelivet.

- Hvis vi ser, at retningslinjerne bliver brudt, er vi klar med bødeblokken, siger politiinspektør ved Fyns Politi Christian Rasmussen til TV 2 Fyn.

I Aalborg måtte politiet sent fredag aften gribe ind overfor gæsterne i Jomfru Ane Gade. Her var samlet for mange mennesker på for lidt plads.

- Langt de fleste efterkom vores anvisninger. Det er min klare opfattelse, at mange godt kunne se, at det ikke var holdbart. Måske var det for nogle lidt af en befrielse, siger vagtchef Henrik Beck til TV2 FYN.

På Twitter skriver Nordjyllands Politi lørdag eftermiddag, at gæster i Jomfru Ane Gade skal komme tidligt, og at de skal huske, at værtshusene fra klokken 23.00 ikke lukker nye gæster ind.

Tidligere har det vist sig, at festglade i Jomfru Ane Gade har tænkt alternativt for at holde en vild fest. Her har politiet kunnet konstatere, at mange gæster tidligt på aftenen er gået rundt til flere barer i gaden for at få et adgangsstempel. På den måde har gæsterne kunnet få adgang igen efter 23.

Bruxelles hædrer sundhedsarbejdere med speciel gestus

Manneken Pis tisser stadig - men nu med tøj på.

Bruxelles har hædret de belgiske sundhedsarbejdere ved at give den verdensberømte statue Manneken Pis lægetøj på – en hvid kittel og ansigtsvisir.

Det skriver Reuters.

- Dette er for at sige tak til alle de ansatte på hospitalerne – ikke bare lægerne og sygeplejerskerne men også rengøringsfolkene, siger Marc Guebel, der er medlem af organisationen, som administrerer statuen.

Med tæt ved 10.000 dødsfald med coronavirus er Belgien et af de hårdest ramte lande i verden.  

Manneken Pis er lavet af Jérôme Duquesnoy i 1619. Statuen forestiller en lille dreng, der tisser. Hvert år besøger flere hundredtusinder turister statuen.

Bodegagæst  smittet - alle gæster opfordres til at blive testet

En coronasmittet person var fredag gæst på det odenseanske værtshus Bodegaen. Det skriver TV 2 FYN.

Bodegaen har været i kontakt med sundhedsmyndighederne, og på den baggrund opfordrer Bodegaen alle gæster i tidsrummet 20.00 til 01.00 fredag til at lade sig teste.

Den seneste uge er smittetallet steget kraftigt i Odense. Blandt andet er flere hundrede studerende fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense blevet sendt hjem. Her er 37 personer siden testet positiv. TV 2 FYN skriver, at 107 personer i Odense kommune er testet positiv i løbet af den sidste uge.

På Facebook skriver Bodegaen, at den smittede gæst har været i kontakt med de personer, han har haft nær kontakt til. 

Kære gæst Vi er netop blevet gjort bekendt med, at en af vores gæster fra fredag d. 4. sept. er blevet testet positiv...

Posted by Bodegaen - Odense on Saturday, September 5, 2020

Højeste antal smittede siden april - overlæge kræver nye tiltag

De seneste dages stigende smittetal bør give panderynker hos sundhedsmyndighederne.

Sådan lyder det fra ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby og professor på Aarhus Universitet Lars Østergaard.

- De stigende smittetal vil stige yderligere, hvis man ikke laver tiltag imod smittespredningen, siger Lars Østergaard til Ritzau om fredagens smittetal.

Lørdag kom det frem, at yderligere 189 personer er registreret smittet med coronavirus. Det er det højeste antal på et døgn siden 22. april.

Smittetallene er på nuværende tidspunkt ikke alarmerende, men Lars Østergaard mener alligevel, at der skal der indføres nye tiltag mod smittespredning for at holde tallene nede.

Over for Ritzau fremhæver Lars Østergaard det lokale udbrud i Aarhus kommune, hvor der blev indført tiltag, og hvor smittetallet forholdsvist hurtigt faldt igen.

- Jo hurtigere man laver nogle tiltag, jo hurtigere kan man vende udviklingen, siger overlægen.

189 nye smittetilfælde i Danmark

Yderligere 189 personer er smittet med corona, viser tal fra Statens Serum Institut. Det er det højeste antal på et døgn siden 22. april. Antallet af indlagte falder med to indlagte til 16. Ud af de 16 indlagte befinder tre personer sig på intensiv. Alle tre får hjælp af en respirator til at trække vejret. Der er ingen nye coronarelateret dødsfald.

1100 i karantæne i Norge efter smitteudbrud

1100 personer er i karantæne i Fredrikstad og Sarpsborg i Norge efter lokale smitteudbrud. 

Det skriver VG.

Over 100 personer var konstateret smittet med coronavirus i de to kommuner torsdag. 

Ifølge VG mistænker kommunerne, at en højtidsfejring fra trossamfundet Al-Ghadir Islamisk Center i Østfold kan kobles sammen med smitteudbruddet. 

På trods af stigende coronasmitte: Stor fødselsdagsfejring i pakhus

På trods af coronaudviklingen de seneste dage med smitteudbrud på UCL i Odense holder Storms Pakhus, der fylder tre år, fast i en planlagt fødselsdagsfejring, som starter lørdag 12.30.

Det skriver TV 2 Fyn.

- Vi forsøger at lave større mellemrum, så der ikke bliver køer til de forskellige ting. Og så sørger vi for, at der er ekstra meget afstand mellem bordene, siger Ida Cecilie Stub Sørensen, der er event- og kommunikationsmanager for Storms Pakhus til TV 2 Fyn.

Storms Pakhus forventer omkring 500 gæster i løbet af dagen.