Nyheder

Tang er havets glemte grøntsager - her er seks typer, du selv kan høste

I stedet for 600 gram grøntsager kan du spise seks gram tang.

En svømmetur i havet kan tit føre til frustrationer over alt den slimede tang, der ligger i vandet. Men tang rummer faktisk et enormt uudnyttet potentiale, som flere nu er ved at få øjnene op for.

Tang bliver i dag brugt i både produkter som tandpasta, byggemateriale og til dyrefoder, og faktisk er det blevet spist af mennesker siden vikingetiden. Alligevel er det ikke at se på mange danske middagsborde her i 2020.

- Mange tænker, at tang er det, der ligger på stranden og lugter, og det vil de selvfølgelig ikke spise. Det skal de i øvrigt heller ikke, for de skal ud i vandet, hvor det er friskt, fortæller Simon Weber Marcussen.

Sammen med sin far, Claus Marcussen, har han startet virksomheden Dansk Tang, hvor de som de første i Europa sælger frisk tang til private.

Bæredygtigt og sundt

Tang har to gode ting kørende for sig sig: 1: Det er er let tilgængeligt. 2: Det er sundt.

- Vi har jo alle lært, at vi skal spise 600 gram grøntsager, men den nyeste forskning viser faktisk, at det svarer til seks gram tørret tang på grund af alle de vitaminer og mineraler, som tang indeholder, fortæller Claus Marcussen.

Og det kan professor i gastrofysik Ole G. Mouritsen, der har forsket i tang i 15 år, bekræfte:

- Tang er en fantastisk råvare, da det både indeholder proteiner, aminosyrer, mineraler, vitaminer, flerumættede fedtstoffer og kostfibre. Og så kan det endda smage godt, siger han.

Desuden har tang en ekstra fordel:

- Skal man have noget, der virkelig er bæredygtigt, så skal man spise så langt nede i fødenetværket som muligt, og det er dernede, hvor alle stofferne bliver dannet. Og der er tangen sammen med de små alger, siger Ole G. Mouritsen.

Hvis du ikke vil spise tangen direkte fra havet, kan du også prøve:

  • Chips af tørret tang
  • Syltet blæretang
  • Müsli med tørret savtang
  • Hjemmelavet pesto af havsalat
  • Brug tang i risotto
  • Æggekage med tørret søl som topping

Alle kan høste tang

Der findes 10.000 forskellige arter af tang på verdensplan. Hos Dansk Tang høster de dagligt 22 forskellige slags.

- Man skal tænke på det ligesom 22 forskellige grøntsager. Nogle smager bedst, når de er friske, nogle, når de er kogt, nogle tørrede og nogle, når de er i salat eller tilberedt, fortæller Claus Marcussen.

De forskellige arter kan findes ved kysterne, og når sønnen Simon Weber Marcussen høster, så gør han det fra én meters dybde ned til 12 meters dybde.

- Gå ud og se efter, om tangen ser frisk ud, og om vandet ser rent ud. Hvis det gør det, kan du bare høste dem. Hvis det er i sommerperioden, så kan du tjekke kommunens vandprøver fra området. Hvis de er gode nok, så er tangen også god nok, siger Simon Weber Marcussen.

Der er ikke noget tang, der er farligt at spise, men man skal heller ikke spise for meget af det. Ingen arter er giftige, men det kan være usundt på grund af jod-indholdet og store mængder K-vitamin.

Flere produkter i forretningerne

Når tang både er sundt og bæredygtigt, kan man undre sig over, hvorfor danskernes tangindtag primært foregår gennem sushi.

- Der har ikke været så meget fokus på det, men nu, hvor der er kommet mere fokus på klimaet og flere er blevet vegetarer og veganere og skal have vitaminer og mineraler fra andre steder, så er tang oplagt at kaste sig over, fortæller Simon Weber Marcussen.

Professoreren stemmer i:

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at brugen af tang og viden om tang, den er i vækst. Så jeg tror, at vi fremover vil se mange flere tangprodukter i de danske forretninger, Ole G. Mouritsen.

Det er muligt at høste tang hele året rundt, men især i foråret og den tidlige sommer, er tangen af meget god kvalitet.

Seks almindelige tangarter

  1. Havsalat

    Havsalat er et stort grønt blad og er en af verdens hurtigst voksende mikroalger. Over sæsonen skifter farven på tangarten fra lysegrøn til mørkegrøn. Havsalat er lettest at finde i fjorde med lavt saltindhold og områder uden meget strøm.

  2. Savtang

    Savtang er en brunalge og er en af de mest almindelige danske tangtyper. Den kan findes langs kyster hele året og vokser på en halv til otte meters dybde. Savtangen skifter konsistens alt efter hvor gammel algen er. Jo yngre den er, jo nemmere er den at tygge.

  3. Blæretang

    Blæretang er nem at genkende, da den har flydeblære med luft, der flyder på overfladen af vandet.  I de kolde måneder er tangen brun og kedelig i farven, men når varmen kommer, ændrer farven sig og bliver mere gul. Det er kun de yderste nye spidser, der er velegnet til at spise.

  4. Blomkålstang

    Blomkålstang kaldes også Carrageentang eller Irish moss og bliver brugt som stivelsesmiddel i blandt andet tandpasta og softice. Algen vokser både på lavt og dybt vand og er primært mørkerød eller lilla, men solen kan farve den gul. Smagen kan minde lidt om karse.

  5. Søl

    Søl er en rødalge og bliver også kaldt havets bacon, da det er den smag, der kan komme frem, hvis man steger eller rister den. Tangarten lever på Østkysten fra Lillebælt og op til Skagen.

  6. Gracilaria

    Gracilaria er en invasiv tangtype, der først er kommet til Danmark i løbet af de seneste 10 år. Det er en cirka 30 centimeter lang krøllet tang med en masse forgreninger, der kan høstes hele året og er en traditionel spise i mange asiatiske lande.