Kendt influencer deler kontroversielle informationer på Instagram - ekspert kalder det problematisk
I bunden af artiklen kan du se fire konspirationsteorier, som influencer Saszeline Dreyer har delt på sin Instagramprofil.
Artiklen er opdateret med et genmæle fra Vibeke Manniche.
- Jeg stiller spørgsmål, fordi jeg ikke ønsker at få en vaccine, der ikke er blevet testet i længere tid, siger Saszeline Dreyer til iPhone-kameraet.
Hun taler til sine 91.600 følgere på Instagram om en kommende covid-19-vaccine.
Den tidligere S.O.A.P-sangerinde har den seneste tid delt sine bekymringer for en vaccine mod coronavirus, som hun mener vil have bivirkninger. Det har hun gjort på sin Instagramprofil.
Her har hun også delt en række konspirationsteorier, såsom at Microsoft-grundlæggeren, Bill Gates, har planer om at give alle en coronavaccine, som indeholder en mikrochip, og at udbredelsen af coronavirussen er tilskrevet en sammensværgelse hos en global elite bestående af blandt andre den voldtægtsanklagede rigmand, Jeffrey Epstein, der siden begik selvmord.
Det har fået mange til at kritisere influenceren og anklage hende for at sprede misinformation.
Og spørger man Lone Simonsen, pandemiforsker og professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet, så er der god grund til at sætte spørgsmålstegn ved Saszeline Dreyers udsagn.
- Hun angiver ikke videnskabelige kilder på sine opslag, siger Lone Simonsen, der har prøvet at verificere flere af de påstande, der florerer på Saszeline Dreyers instagramprofil. Blandt andet at vaccination kan forårsage fødevareallergi.
- Jeg ser nogle rapporter om det her, men der er ikke tale om videnskabelig litteratur. Det ser ud til at være skrevet af en person som ikke er vaccine-ekspert, forklarer Lone Simonsen.
Flere influencere i vælten
Og Saszeline Dreyer er ikke den eneste influencer, som er blevet kritiseret for at dele misinformation på sociale medier.
Tidligere er bloggeren Alexandra Staffensen blevet hængt ud for at reklamere for cannabisolie og samtidig kalde antidepressiv medicin for "gift for hjernen". Noget hun senere undskyldte.
Influencer og smykkedesigner Mai Manniche og hendes mor, læge Vibeke Manniche, røg også i vælten, efter de delte flere opslag på de sociale medier, hvor de gik imod myndighedernes anvisninger omkring coronavirus.
Her hævdede de blandt andet, at udbruddet af coronavirus ikke er så slemt, som myndighederne udlægger det, og at der ikke er tale om en epidemi.
Vibeke Manniche har anmodet TV 2 om følgende genmæle:
Vibeke Manniche har udtalt, at ”coronaudbruddet ikke er så slemt som REGERINGEN udlægger og har udlagt det, og at hun har og fortsat kritiserer regeringens tiltag herunder efterlyst proportioner i indsatsen”.
Spredning af misinformation
At der bliver delt ubekræftede teorier om coronavirus og konspirationsteorier blandt instagrammere, kommer ikke bag på Johan Farkas, som er ph.d.-studerende på Malmö Universitet, hvor han netop forsker i konspirationsteorier.
- Den usikkerhed, som nogle mennesker føler i forbindelse med coronaudbruddet, skaber gunstige forhold for deling af misinformation, siger han.
Johan Farkas ser blandt andet, at almindelige mennesker med gode intentioner kommer til at viderebringe misinformation i forsøget på at "gøre noget" og "hjælpe".
- Når vi sidder isoleret derhjemme, kan vi føle os en smule magtesløse, og så er det fristende at dele et - lidt for - godt råd eller en advarsel med sine venner på de sociale medier. Selvom informationen ikke er korrekt eller bygger på et rygte, kan den meget hurtigt sprede sig, siger han.
'Vi er heldige, hvis der er nok vacciner'
Og det er problematisk. I hvert fald når det drejer sig om de teorier, som Saszeline Dreyer deler, vurderer Lone Simonsen.
- Status er, at vi er heldige, hvis vi har en vaccine inden for halvandet år. Den skal testet så meget for bivirkninger og effektivitet. Samtidig har vi i øjeblikket kun en kontrakt på to og en halv million vacciner, så der er jo ikke nok til alle danskere, siger Lone Simonsen.
Hun frygter - igen i modsætning til Saszeline Drejer - en situation, hvor der ikke er adgang til vacciner.
Vi kan nemlig kun komme covid-19 til livs ved at populationen når et godt niveau af immunitet, forklarer Lone Simonsen.
Det sker enten gennem vaccine, eller ved at vi opnår immunitet fra udbredt smitte. Vi skal op over 50 procent af befolkningen er immune på den ene eller anden måde for at ende pandemien.
- Sidstnævnte scenarie, flokimmunitet opnået gennem naturlig sygdom, ville kunne koste mere end hundrede millioner menneskeliv verden over. Og det er dem, der deler de her teorier, vel heller ikke interesseret i. De er ligesom imod begge dele, siger hun.
Fire konspirationsteorier delt på Saszeline Dreyers instagramprofil
Påstand: Proteiner fra fødevarer bliver brugt i vacciner og forårsager alvorlige fødevarallergi hos børn. Mængden af protein brugt i vacciner er ikke reguleret. USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) bekræfter, at de ikke har udviklet et ”sikkert loft”, som vaccineproducenter skal følge. Børn får op imod 70 doser af ureguleret substanser.
Fakta: At vacciner skulle give fødevareallergi, det er ikke korrekt, siger Lone Simonsen. Det er rigtigt, at hvis man har allergi over for eksempelvis æg, så er der nogle vacciner, som man ikke bør få, fordi der er ægproteiner i dem. Men generelt viser studier, at vacciner begrænser både sygdomme og dødelighed til mange sygdomme, siger hun.
Påstand: Læger bliver presset til at skrive covid-19 som dødsårsag for at øge frygten i samfundet.
Fakta: Den påstand er en del af debatten om, hvornår man er død som følge af covid-19. Nogle tester positiv og dør samme dag af senfølger af en anden sygdom. Her går man ud fra, at vedkommende ikke var død, hvis det ikke havde været for coronavirus infektionen oveni. Det er også sådan man altid har opgjort antallet af døde af influenza. Her er der også ofte andre underliggende sygdomme involveret, siger Lone Simonsen.
Påstand: Den information, der bliver censureret, er netop den information, vi har brug for.
Fakta: Det er jo ikke forkert, at der forekommer censur i en række lande. Men idéen om, at en lille gruppe mennesker hemmeligt styrer verden og tilbageholder vigtige informationer er jo simpelthen ikke rigtig - også selvom konspirationsteoretikere måtte tro det, siger Johan Farkas.
Påstand: Der er nogle, der ønsker at komme en mikrochip i covid-19-vaccinen, så de kan kontrollere befolkningen.
Fakta: Man kan prøve at vende det om: Hvem kunne mon have en kommerciel interesseret at sprøjte en mikrochip ind i folk? Man bør i stedet være bekymret for, om der kommer en covid-19-vaccine i tide. Det er noget af et scoop at få den lavet overhovedet, fordi den skal sikkerhedstestet grundigt i meget store kliniske studier, hvor det samtidig demonstreres at vaccinen er effektiv, siger Lone Simonsen.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Saszeline Dreyer, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.