Coronavirus

Ny forskning: Kvindelige statsledere håndterer corona bedst

Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Tysklands Kansler Angela Merkel. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Lande med en kvindelig leder har færre coronadødsfald. Men bare fordi der er en sammenhæng, er der ikke nødvendigvis årsagssammenhæng, siger ekspert.

Danmark, New Zealand, Tyskland og Bangladesh har mindst to ting tilfælles:

Alle lande har en kvindelig leder, og alle lande har haft et relativt lavt antal coronadødsfald.

Indtil nu har der kun været spekuleret i sammenfaldet, men nu kan forskere fra Liverpool Universitet bakke tesen op med et studie.

Lande med en kvindelig leder har lukket deres lande ned tidligere sammenlignet med lande med mandlige ledere, lyder konklusionen i studiet.

Studiet omfatter 194 lande, hvoraf 19 er ledet af kvinder.

- Vores resultat indikerer tydeligt, at kvindelige ledere reagerede hurtigere og mere beslutsomt i lyset af potentielle dødsfald, siger Supriya Garikipati til The Guardian.

Hun er udviklingsøkonom på Liverpool Universitet og forfatter til studiet.

Tilfældigheder eller ej

Der er ingen tvivl om, at den politiske håndtering af coronapandemien har indflydelse på, hvordan smitten spreder sig i et land. Tidlig nedlukning og kontrolleret genåbning har tydeligt vist sig at være en effektiv reaktion på smittespredning, lyder det fra Christian Wejse.

Han er forsker i global sundhed og infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

Han er dog tvivlende over for, om lande, der har relativt få coronadødsfald, kan tilskrive kønnet på landets leder succesen.

- Bare fordi der er en sammenhæng, er der ikke nødvendigvis årsagssammenhæng. Det kan meget vel være, at lande med statsledere, der er rødhårede, klarer sig bedre end sorthårede, hvis man undersøgte det, siger han.

- Der er nogle ting, der er tilfældige. Jeg ved ikke, om det er tilfældigt, at eksempelvis England og USA, der har klaret krisen dårligt, har temmelig tykpandende mandlige statsoverhoveder, siger han.

Merkel og Johnson

Men at Mette Frederiksen og Danmark har færre smittede end Donald Trump og USA, kan naturligvis ikke alene tillægges kønnet på statslederen. Mange andre ting spiller ind.

I studiet har forskerne taget højde for netop det ved at inddele landene i grupper med andre sammenlignelige lande.

Her er faktorer som landets økonomi, befolkningstal, befolkningstæthed, andel af ældre i befolkningen, landets forbrug på sundhed per person og landets niveau af ligestilling i samfundet generelt regnet med.

Og resultatet er stadig signifikant, lyder det fra forskerne bag.

Tyskland med Angela Merkel i spidsen har lidt 9263 coronadødsfald, mens sammenlignelige England og Boris Johnson har 41489 dødsfald.

Bangladesh med en kvindelig leder har registreret 3822 døde med coronavirus, mens sammenlignelige Pakistan har en mandlig leder og 6209 dødsfald. Begge lande har over 150 millioner indbyggere.

I Irland og New Zealand, som begge har under fem millioner indbyggere, har New Zealand med en kvindelig leder et dødstal på 22, mens det i Irland, der har en mandlig leder, er 1776.

I Danmark er 621 mennesker døde med coronavirus i kroppen.

Sundhed afhænger af politisk aktion

Christian Wejse fremhæver eksemplet med Bangladesh og Pakistan.

- Lige nøjagtig der kunne jeg godt forestille mig, at der kan være nogle andre ting i spil. Pakistan er så tæt på Iran, som havde en meget voldsom epidemi og blev ramt meget tidligt. Det må have smittet mere af på Pakistan end på Bangladesh, siger Christian Wejse.

Også forskellen på Tyskland og England kan skyldes noget helt andet end statslederens køn. Mens England har en kultur for at være egenhændige og antiautoritære, er Tysklands Angela Merkel kendt for at være en forskningsorienteret leder, forklarer han. Og det kan ligeså vel være årsagen til de to landes meget forskellige håndtering af virussen.

Han finder dog studiet relevant.

- Global sundhed er så afhængig af politisk aktion. Der er mange faktorer på spil i den globale sundhed, der afhænger af politiske valg. Det er covid-19 et stjerneeksempel på, siger han.

Forskelle på mandlige og kvindelige ledere

Lotte Bøgh Andersen, der er ledelsesforsker på Aarhus Universitet, er ikke overrasket over forskningsresultatet.

Hun peger på, at studier viser, at kvindelige vælgere i højere grad prioriterer sundhed og velfærd, mens mænd finder økonomi, vækst, forsvar og politi vigtigst.

Man ved også, at kvindelige politikere oftere har poster inden for velfærdsområder, mens de poster med økonomi og vækst i centrum, oftere er besat af mænd.

- Køn betyder helt sikkert noget. Men man skal passe på med at overdrive effekten af det biologiske køn, siger Lotte Bøgh Andersen.

Graden af ligestilling i et land spiller også ind. Lande, hvor ligestilling er en vigtig værdi i samfundet, vil have større sandsynlighed for at have en kvinde i spidsen.

Ofte vil lande med en kvindelig leder også have det tilfælles, at de har stærke velfærdssystemer. Og et stærkt velfærdssystem er vigtigt i bekæmpelsen af coronavirus.

- Hvis det både er velfærdssystemet, der gør at kvinder rykker længere frem og får topstillinger, og velfærdssystemet, der gør, at vi klarer os godt i corona – så kan vi godt ende med en skæv sammenligning, siger Lotte Bøgh Andersen.