USA valg 2020

Kan Trump vinde igen? Her er, hvad tallene siger

Coronakrisen kom ind fra højre og smadrede en boomende økonomi, der ellers var Trumps bedste bud på at få fire år mere i Det Hvide Hus.

Mirco Reimer-Elster (https://nyheder.tv2.dk/profil/mirco-reimer-elster), Yan Kovyakh (https://nyheder.tv2.dk/profil/yan-kovyakh), Magnus Bjerg (https://nyheder.tv2.dk/profil/magnus-bjerg), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)

***[Stencilgrafik af triumferende Trump]

I 2016 vandt Donald Trump præsidentvalget over Hillary Clinton - selvom han kun fik 46,1 procent af stemmerne. Og hun fik 48,2 %.

Det skete på grund af USA’s særlige valgsystem, hvor vinderen i en stat - med kun enkelte undtagelser - tager alle de såkaldte valgmænd, uanset hvor stort han eller hun vinder.

Det betyder altså ikke noget, hvor meget du vinder en stat, så længe du bare vinder.

***[Head to Head, Valgresultat 2016 Valgmænd]

***[Head to Head, Valgresultat 2016 Stemmer]

Men kan han gøre det igen midt i en verdensomspændende pandemi, der får økonomien til at vakle? Og kan han gøre det, når modstanderen hedder Joe Biden?

***[Stencilgrafik af Joe Biden]

Lad os først se, hvad meningsmålingerne siger.

***[Head 2 head, prognose pĂĄ Biden (49,6%) og Trump (43,0%)]

MeningsmĂĄling frem mod 2020-valget

***[Graf der viser, at Biden fører stort]

Det vægtede gennemsnit af meningsmålingerne fortæller, at Biden står historisk stærkt mod Trump, der er presset på flere kanter.

Her er nogle vigtige nøgletal.

***

200.000

coronarelaterede dødsfald.

***

11.500.000

flere arbejdsløse, end før corona ramte.

***

15.000.000

amerikanere har protesteret mod politivold. Nogle estimater går så højt som 26 millioner.

Det viser tal fra The Hill og NY Times.

Men lad os ogsĂĄ lige se, hvordan det sĂĄ ud sidste gang.

MeningsmĂĄlinger frem til 2016-valget

***[Graf der viser, at Clinton også førte, men ikke så stort]

Vi husker nok alle, hvordan det gik sidste gang. Langt de fleste troede, Clinton ville vinde, men meningsmĂĄlingerne kan ikke altid forudsige resultatet.

Og på grund af valgmandssystemet behøver Trump faktisk heller ikke i år at overbevise flertallet. Han skal bare vinde de rigtige steder - ligesom han gjorde i 2016.

Valgresultat 2016

***[USA-kort over valgresultatet 2016]

Men fordi Biden står så godt i målingerne, er der lige nu en del af de stater Trump vandt i 2016, der står til at vælge Biden. Det er dem, vi har markeret med gult her.

***[Markering af de stater, der stĂĄr til at svinge til Biden]

square to 16x9

Eksempelvis Arizona, der er en af de stater, Trump simpelthen må vinde, hvis han vil beholde magten. Staten har ikke stemt demokratisk siden 1996, men står lige nu til at vælge Biden.

MeningsmĂĄlinger i Arizona

***[Graf der viser Bidens føring i Arizona]

Historien er den samme i flere andre at de vigtige sĂĄkaldte sving-stater, der nogle gange stemmer demokratisk og nogle gange republikansk.

MeningsmĂĄlinger i North Carolina

***[Graf der viser Bidens føring i North Carolina]

MeningsmĂĄlinger i Pennsylvania

***[Graf der viser Bidens føring i Pennsylvania]

Men hvorfor gĂĄr det sĂĄ dĂĄrligt for Trump i de ellers sikre stater?

Over en bred kam er befolkningen simpelthen utilfreds med hans håndtering af en lang række af de største udfordringer, USA kæmper med lige nu.

Lad os tage dem fra en ende af…

Tilfredshed med Trumps hĂĄndtering af coronakrisen

***[Graf der viser Trumps approval ratings pĂĄ hĂĄntering af coronakrise]

Hvilken retning synes befolkningen landet er pĂĄ vej i?

***[Graf der viser befolkningens syn pĂĄ, hvilken retning landet er pĂĄ vej i]

***

62 %

er utilfredse med Trumps hĂĄndtering af race-relationer.

***

37 %

er tilfredse med hans hĂĄndtering.

Det viser tal fra Gallup.

Kun på økonomien kan han ifølge RealClearPolitics gennemsnit mønstre et snævert flertal, der synes, han gør det godt.

Tilfredshed med Trumps håndtering af økonomien

***[Graf på approval ratings på økonomien]

“It’s the economy, stupid!” - "Det handler om økonomien, din tosse" - har været et fast mantra i amerikansk politik, siden Bill Clinton skubbede George Bush senior af posten. Derfor kan grafen ovenfor vise sig at blive Trumps stærkeste våben.

Men lige nu mister han den vælgergruppe, der sidste gang gjorde ham til præsident.

***[Stencil af ældre menneske]

Trump vandt i gruppen med ældre over 65 år med hele ni procentpoint ved valget i 2016, men en måling fra august viser, at Biden nu vinder den gruppe med fire procentpoint. Måske på grund af hans håndtering af coronakrisen, der især er gået ud over de ældre?

***[Stencil af pickup truck]

Trumps base - de hvide amerikanere uden videregående uddannelser - ser nu ud til at vende ham ryggen. Han vandt det vælgersegment med 36 procentpoint i 2016, men fører nu ifølge en aktuel måling kun med 26 procentpoint. Det har stor betydning.

Valget i 2016 var et valg mellem to historisk upopulære kandidater. Og blandt de vælgere, der ikke kunne lide hverken Trump eller Hillary Clinton, ja, så valgte flertallet af protest-stemmerne dengang at stemme på den republikanske kandidat.

Denne gang ser Biden ud til at vinde det vælgersegment, som grundlæggende er utilfredse med begge kandidater.

Alt i alt ser det lige nu ret sort ud for den siddende præsident.

Det er dog stadig for tidligt at dømme præsidenten ude. I en lang række stater er det lige nu så tæt løb, at det kan gå begge veje.

MeningsmĂĄling 2020

***[USA-kort over meningsmĂĄling]

Men hĂĄndteringen af coronakrisen er den store X-faktor, sĂĄ intet er afgjort endnu.

Daglige nye smittede med coronavirus i USA

***[Graf over antallet af dagligt smittede i USA]

Det afhænger helt af, hvordan smittespredningen og ikke mindst dødstallet ser ud, når vi når til valget.

Det får nemlig en direkte effekt på økonomien - og ikke mindst antallet af arbejdsløse.

Coronakrisen har givet historisk eksplosion i arbejdsløse

***[Graf over antallet af nye arbejdsløse]

Men coronavirus pĂĄvirker ogsĂĄ valget mere direkte.

Hvordan bliver adgangen til valgstederne? Kan man overhovedet stemme midt i en pandemi? Og tør de ældre møde op fysisk og risikere at blive smittet?

Ingen ved det.

Alt det har betydning for, hvor høj valgdeltagelsen bliver. Og normalt er en høj valgdeltagelse godt for demokraterne.

Og sĂĄ er der brevstemmerne.

***[Stencil af flyvende breve]

***

46.000.000

vælgere brevstemte sidste gang.

***

80.000.000

forventes ifølge eksperter denne gang at stemme per brev.

***

24%

stemte i 2016 med brev. I 2020 er forventningen, at op mod halvdelen af stemmerne vil være brevstemmer.

Det kan både ændre massivt på valgdeltagelsen og gør, at vi næppe kender præsidentvalgets reelle vinder i løbet af valgnatten.

Der kan gå flere uger, før vi har et solidt resultat.

Og sĂĄ kan alt ske.