Spørgsmål og svar om coronavirus.
Coronavirus

Spørg om corona

Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om coronavirus her.

Selvom det nu er mere end seks måneder siden, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede ny coronavirus for en pandemi, er der stadig meget, der står hen i det uvisse.

TV 2 har forsøgt at samle en oversigt med svar på nogle af de spørgsmål, der er mest oppe at vende lige nu.

Sidder du med et spørgsmål om coronavirus, du mangler svar på, kan du stille det til eksperterne på mailen 1234@tv2.dk.

Hver søndag klokken 19.30 kan du høre deres svar på TV 2 NEWS eller på TV 2 PLAY. Du kan også læse udvalgte svar her:

Hvor farlig er coronavirus?

Hvad er ny coronavirus?

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har givet den sygdom, man får af at blive smittet med ny coronavirus, navnet covid-19. 

Udbruddet af ny coronavirus blev først offentligt kendt i december 2019 i den kinesiske millionby Wuhan, men forskning tyder på, at den allerede måneder forinden var begyndt at sprede sig.

I marts 2020 erklærede WHO pandemi, da coronavirus havde spredt sig til flere kontinenter. 

Hvor bange skal jeg være for at dø af virussen?

Sandsynligvis ikke ret bange.

I Danmark er dødeligheden blandt de smittede på omkring 4 procent, oplyser Sundhedsstyrelsen, men det varierer fra land til land. I Italien registrerede man eksempelvis en dødelighed på 6,2 procent.

Mørketal kan dog være med til at skævvride tallene.

Til sammenligning er dødeligheden for MERS og SARS, der er søstersygdomme til den nye coronavirus, på henholdsvis 35 og 11 procent af de smittede. For influenza er dødeligheden cirka 1 procent. 

Hvorfor kan man dø af den nye coronavirus?

Covid-19 ser ud til at være farligere end en almindelig forkølelsesvirus, fordi den angriber de nedre luftveje.

En forkølelse sætter sig normalt kun i hoved og hals, men covid-19 angriber lungerne.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er symptomerne feber, hoste, stakåndethed og åndedrætsbesvær. I svære tilfælde kan man få lungebetændelse, vand i lungerne, nyresvigt og dø af sygdommen.

Hvordan og hvornår smitter covid-19?

Ifølge Sundhedsstyrelsen smitter coronavirus fra dråbesmitte og kontaktsmitte.

Det betyder, at coronavirus smitter gennem små dråber fra luftvejene, der spreder ved host, nys og i nogle tilfælde også tale.

Derudover smitter coronavirus via overflader med virus på, som man rører ved og efterfølgende kan få i øjne, næse eller mund. 

Da det er muligt at være smittet uden at vise symptomer, kan man også blive smittet af andre, selvom de ikke nyser, hoster eller er bevidste om, de er syge. 

Kan man blive smittet mere end én gang?

Lige nu tyder forskning på, at det er muligt at blive smittet mere end én gang i nogle tilfælde.

Ifølge Sundhedsstyrelsen opbygges der generelt immunitet hos de fleste efter at have været smittet, men det vides ikke, hvor effektivt det er, eller hvor længe det varer. 

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen stadig, at man følger retningslinjerne for at forhindre smitte, selvom man tror, man har opbygget immunitet efter sygdomsforløbet.

Er det kun folk, som har været indlagt, der oplever senfølger?

Senfølger kan også ramme ikke indlagte.

Det har overrasket lægevidenskaben, hvor længe man eksempelvis kan være mærket i lungerne, selv om man ikke har modtaget respiratorisk hjælp under sygdommen.

Andre senfølger kan være træthed, ledskader og periodisk tab af smags- og lugtesans.

Hvad gør jeg, hvis jeg, eller en jeg kender, er syg?

Skal jeg gå i selvisolation?

Det er vigtigt, at du går i selvisolation, hvis du er blevet konstateret smittet med coronavirus. Også hvis du ikke udviser symptomer. Det betyder, at du skal blive hjemme, ikke gå på arbejde og ikke gå ud for eksempelvis at købe ind. Du må få andre til at ordne dine praktiske gøremål, såsom at gå i supermarkedet eller gå tur med din hund. 

Hvis du udviser symptomer på sygdom og er i tvivl om, hvorvidt du er syg med covid-19, skal du forholde dig som, at du er blevet konstateret smittet med coronavirus og straks gå i selvisolation samt blive testet. Det samme gælder, hvis du har været i kontakt med en smittet.

Hvis du er nødsaget til at bryde din selvisolation i forbindelse med at blive testet, skal du bære mundbind.  

Hvem skal vide, hvis jeg er syg?

Det er vigtigt, at du informerer alle personer, du har været i nær kontakt med om det. På den måde kan de selv blive testet. 

Det er en del af myndighedernes kontaktopsporingsstrategi. Efter du er testet positiv, vil du blive kontaktet af en medarbejder fra et coronaopsporingshold, der ligger under Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Hvis du ved en fejl ikke bliver kontaktet efter en positiv test, kan du selv kontakte dem på 32 32 05 11.

Hvordan får jeg at vide, at jeg har været i kontakt med en syg?

Hvis du kender den pågældende person, kan vedkommende selv kontakte dig og informere dig om situationen. Det er også muligt, at en medarbejder fra sundhedsmyndighedernes coronaopsporingshold kontakter dig. 

Men hvis du ikke kender personen, kan du muligvis få det at vide via appen 'Smittestop'. Det kræver dog, at den smittede person også har downloadet appen.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har været i kontakt med en smittet?

Får du beskeden om, at du er i risiko for at være smittet med coronavirus, skal du straks gå i selvisolation. Efterfølgende skal du sørge for at blive testet. 

Som nævnt tidligere, er det i dette tilfælde meget vigtigt, at du bærer mundbind, når du besøger testcenteret.

Hvorfor skal man testes, hvis man ikke viser symptomer?

Selvom du ikke udviser symptomer på sygdom efter at have været i kontakt med en smittet, skal du stadig blive testet.

Det skyldes, at man godt kan være smittet med coronavirus uden at udvise symptomer, og at man kan smitte andre, selvom man er symptomfri.

 

Skal jeg bare lade mig teste?

Der skal være en meget god grund, hvis du vil testes. Du skal enten have symptomer eller have været sammen med personer, der er testet positiv for coronavirus. 

Vælger du at lade dig teste alligevel, er du med til at presse systemet. Det skaber en flaskehals, og svartiderne bliver længere. 

Praktisk om brug af mundbind

Hvad beskytter mundbindet mod?

Ifølge professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Københavns Universitet Jens Lundgren reducerer mundbind risikoen for, at man - hvis man selv er smittet uden at være klar over det - giver smitten videre til andre.

Han kan dog ikke med 100 procents sikkerhed sige, at det også virker den anden vej rundt - at man beskytter sig selv mod smitte fra andre.

Hvordan skal jeg påføre mundbind?

Før du tager dit mundbind på, skal du enten vaske eller afspritte dine hænder. Derefter placerer du mundbindet, så både din næse og mund er dækket, og fastgør det bag dine ører. 

Det er vigtigt, at du vender mundbindet korrekt. Typisk er de CE-mærkede mundbind blå på den udvendige side og hvide indvendigt.

Hvor er det påbudt at bære mundbind?

På et pressemøde lørdag 15. august meddelte regeringen, at der nu er krav om mundbind i offentlig transport på alle tider af døgnet.

Påbuddet gælder fra lørdag 22. august, og man kan blive nægtet adgang til transportmidlerne, hvis man ikke overholder reglerne.

Tager man offentlig transport uden mundbind, og nægter man at forlade transportmidlet, vil politiet blive tilkaldt.

Gælder kravet om mundbind alle borgere?

Nej. Det er ikke påkrævet, at små børn og ældre med eksempelvis demens skal have mundbind på, skriver Sundhedsstyrelsen. Gravide kan også undtages.

Derudover må mundbindet fjernes, hvis du får svære gener og ubehag, hvis du har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samtale med personer der mundaflæser, og hvis politiet skal foretage identifikation.

Hvor ofte skal jeg skifte mundbind?

Et mundbind kan bruges i op til fire timer, skriver Sundhedsstyrelsen

Har du et engangsmundbind, anbefales det, at mundbindet skiftes efter brug.

Det kan for eksempel være, hvis din togtur er slut, eller hvis mundbindet er vådt eller beskidt. I så fald skal det altid skiftes.

Er det sandt, at mundbind kun virker på bakterier og ikke på virus?

Nej, det beskytter absolut mod virus. Både når virus passerer ind hos den enkelte og udadtil. Det ved vi mere om end for nogle måneder siden. Men den primære funktion er at beskytte andre.

Siden coronakrisen begyndte, er vi begyndte at bevæge os mere rundt igen, og derfor er det vigtigt med beskyttelse.

Hvordan bortskaffer jeg bedst muligt mundbind?

Det mest skånsommme er at bruge en skraldespand. Det skal altså ikke komposteres som plastik. Hvis du har brugt det i offentlig transport, kan du smide det i en lille medbragt plastpose.

Mundbind kan ikke genbruges.

Mundbind af stof kan bruges en gang, men skal så vaskes inden fortsat brug.

Kan man ikke bare bruge visir i stedet for mundbind?

De beskytter også, men det er den næstbedste løsning.

Man må stile mod en anbefaling af mundbind. I undtagelsestilfælde, som med astmatikere eller lungepatienter, kan visir komme på tale.

Hvad er status lige nu?

Hvordan passer det sammen, at vi har stigende smittetal, men færre indlagte?

Mange eksperter peger på, at det især er fordi, yngre mennesker udgør en stor del af de nye smittede.

Derudover tester vi mere end tidligere og fanger dermed flere af de milde smittetilfælde, som vi tidligere ikke har konstateret.

Endelig har den yderligere genåbning betydet, at flere mennesker uden for risikogruppen går på arbejde, hvor man ikke kan undgå kontakt med andre.

Overlæge Thomas Benfield vurderer, at mørketallet i foråret har været så stort, at vi har haft mellem 5000 og 10.000 smittede per dag. Tal, der altså er langt højere end de nuværende.

Hvornår findes der en vaccine?

Flere vaccineprojekter er allerede langt fremme i processen, men der er stadig lang tid til, at alle kan blive vaccineret.

Det er ikke umuligt, at en vaccine vil være færdigudviklet i løbet af vinteren, men så skal den produceres, distribueres og i første omgang gives til folk i risikogruppen.

Overlæge Thomas Benfield og læge Anne Møller mener derfor, at der vil gå mindst et år endnu, før den kan deles ud til mennesker uden for risikogruppen.

Og der kan gå flere år, før man vil kunne få vaccinen hos sin praktiserende læge.

Kan man spise kød fra inficerede slagterier?

Der er en teoretisk risiko for, at coronavirus kan smitte via fødevarer, men overlæge Thomas Benfield understreger, at han trygt ville spise kød fra slagteriet Danish Crown i Ringsted, der er ramt af et slemt udbrud.

Helt normal tilberedning af kødet vil nemlig neutralisere eventuel virus.

Læge Anne Møller siger, at smittesporingen i Danmark ikke har peget på et eneste tilfælde, hvor nogen er smittet via fødevarer.

Kan vi afholde festivaler næste år?

Det er naturligvis umuligt at svare endegyldigt på endnu, men overlæge Thomas Benfield er skeptisk.

Han mener, at festivaler er noget af det mest farlige, da mennesker er meget tæt, og da der er store mængder alkohol og stoffer involveret.

Det kan sagtens vare mindst et år endnu, før en vaccine kan deles ud til den brede befolkning, og før det er sket, vil festivalerne være truede.

Hvor sikker kan man være på et korrekt testsvar?

Der er ingen test, der er 100 procent positiv eller negativ. Generelt set er den såkaldte PCR-test dog ret sikker.

Men selv om ens første test er negativ, kan man ikke være sikker på, at man ikke har virussen. 

Man har set tilfælde af patienter, som er smittede, men hvor man ikke finder virus i halsen og først finder virus, når man tester i de dybere luftveje.

Derfor bør man, hvis man er syg og får feber og bliver testet negativ i sin første test, lade sig teste igen, hvis man stadig har symptomerne. 

Påvirker en vaccine mod influenza kroppens evne til at forsvare sig mod coronavirus?

Alle, der bliver anbefalet en influenza-vaccination, bør fortsat tage den. Det er ikke noget data, der indikerer, at en vaccine hverken svækker eller styrker kroppens evne til at tackle coronavirus, siger Torben Mogensen, formand i Lungeforeningen. 

Kan jeg få et forkert testsvar?

Ja, der vil altid være tests, der giver falsk positiv eller falsk negativ resultat. Heldigvis er det ikke mange. Eneste mulighed for at afgøre, om testen gav et forkert resultat, er at tage en ny test.  

Se seneste afsnit af 'Spørg om Corona' her: