Spørgsmål og svar om coronavirus.
Coronavirus

Kan vi vaccinere ligeså mange, som vi tester, når vaccinen er klar? - her er de mest stillede spørgsmål

Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om coronavirus her.

Selvom det nu er mere end seks måneder siden, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede ny coronavirus for en pandemi, er der stadig meget, der står hen i det uvisse.

TV 2 har forsøgt at samle en oversigt med svar på nogle af de mest stillede spørgsmål.

Sidder du med et spørgsmål om coronavirus, du mangler svar på, kan du stille det til eksperterne på mailen 1234@tv2.dk.

Hver søndag klokken 19.30 kan du høre deres svar på TV 2 NEWS eller på TV 2 PLAY.

Artiklen er senest opdateret 25. oktober.

Du kan også læse udvalgte svar her:

Hvor farlig er coronavirus?

Hvad er ny coronavirus?

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Den aktuelle virus hedder SARS-CoV-2  (Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har givet den sygdom, man får af at blive smittet med den nye coronavirus, navnet covid-19 - coronavirus disease 2019.

Udbruddet af ny coronavirus blev først offentligt kendt i december 2019 i den kinesiske millionby Wuhan, men forskning tyder på, at den allerede måneder forinden var begyndt at sprede sig.

I marts 2020 erklærede WHO en pandemi, da coronavirus havde spredt sig til flere kontinenter. 

Hvorfor kan man dø af den nye coronavirus?

Covid-19 ser ud til at være farligere end en almindelig forkølelsesvirus, fordi den angriber de nedre luftveje.

En forkølelse sætter sig normalt kun i hoved og hals, men covid-19 angriber lungerne.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er symptomerne feber, hoste, stakåndethed og åndedrætsbesvær. I svære tilfælde kan man få lungebetændelse, vand i lungerne, nyresvigt og dø af sygdommen.

Hvordan og hvornår smitter covid-19?

Ifølge Sundhedsstyrelsen smitter coronavirus fra dråbesmitte og kontaktsmitte.

Det betyder, at coronavirus smitter gennem små dråber fra luftvejene, der spreder ved host, nys og i nogle tilfælde også tale.

Derudover smitter coronavirus via overflader med virus på, som man rører ved og efterfølgende kan få i øjne, næse eller mund. 

Da det er muligt at være smittet uden at vise symptomer, kan man også blive smittet af andre, selvom de ikke nyser, hoster eller er bevidste om, de er syge. 

Kan man blive smittet mere end én gang?

Lige nu tyder forskning på, at det er muligt at blive smittet mere end én gang i nogle tilfælde.

Ifølge Sundhedsstyrelsen opbygges der generelt immunitet hos de fleste efter at have været smittet, men det vides ikke, hvor effektivt det er, eller hvor længe det varer. 

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen stadig, at man følger retningslinjerne for at forhindre smitte, selvom man tror, man har opbygget immunitet efter sygdomsforløbet.

Er det kun folk, som har været indlagt, der oplever senfølger?

Senfølger kan også ramme ikke-indlagte.

Det har overrasket lægevidenskaben, hvor længe man eksempelvis kan være mærket i lungerne, selv om man ikke har modtaget respiratorisk hjælp under sygdommen.

Andre senfølger kan være træthed, ledskader og periodisk tab af smags- og lugtesans.

Sundhedsstyrrelsen meddelte i midt september, at senfølger tages meget alvorligt. Derfor har styrelsen nedsat en faglig følgegruppe, der skal samle og drøfte eksisterende viden om senfølger, for på den måde at blive klogere på, hvordan de bedst håndteres i sundhedsvæsnet. 

Hvor sikker kan man være på et korrekt testsvar?

Der er ingen test, der er 100 procent positiv eller negativ. Generelt set er den såkaldte PCR-test dog ret sikker.

Men selv om ens første test er negativ, kan man ikke være sikker på, at man ikke har virussen. 

Man har set tilfælde af patienter, som er smittede, men hvor man ikke finder virus i halsen og først finder virus, når man tester i de dybere luftveje.

Derfor bør man, hvis man er syg og får feber og bliver testet negativ i sin første test, lade sig teste igen, hvis man stadig har symptomerne. 

Det kan samtidig også ske, at man får et positivt testsvar tilbage, mens næste test viser sig at være negativ. Det skete blandt andet for TV 2s tour-kommentator Thomas Kristensen.

Hvorfor har vi stigende smittetal, men færre indlagte?

Mange eksperter peger på, at det især er, fordi yngre mennesker udgør en stor del af de nye smittede.

Derudover tester vi mere end tidligere og fanger dermed flere af de milde smittetilfælde, som vi tidligere ikke har konstateret.

Endelig har den yderligere genåbning betydet, at flere mennesker uden for risikogruppen går på arbejde, hvor man ikke kan undgå kontakt med andre.

Overlæge Thomas Benfield vurderer, at mørketallet i foråret har været så stort, at vi har haft mellem 5000 og 10.000 smittede per dag. Tal, der altså er langt højere end de nuværende.

Hvad gør jeg, hvis jeg eller en, jeg kender, er syg?

Skal jeg gå i selvisolation?

Det er vigtigt, at du går i selvisolation, hvis du er blevet konstateret smittet med coronavirus. Også hvis du ikke udviser symptomer. Det betyder, at du skal blive hjemme, ikke gå på arbejde og ikke gå ud for eksempelvis at købe ind eller lufte hunden. Du må få andre til at ordne dine praktiske gøremål. 

Hvis du udviser symptomer på sygdom og er i tvivl om, hvorvidt du er syg med covid-19, skal du forholde dig som, at du er blevet konstateret smittet med coronavirus og straks gå i selvisolation samt blive testet. Det samme gælder, hvis du har været i kontakt med en smittet.

Hvis du er nødsaget til at bryde din selvisolation i forbindelse med at blive testet, skal du bære mundbind.  

Hvem skal vide det, hvis jeg er syg?

Det er vigtigt, at du informerer alle personer, du har været i nær kontakt med, om det. På den måde kan de selv blive testet. 

Det er en del af myndighedernes kontaktopsporingsstrategi. Efter du er testet positiv, vil du inden for 24 timer blive kontaktet af en medarbejder fra et coronaopsporingshold, der ligger under Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Hvis du ved en fejl ikke bliver kontaktet efter en positiv test, kan du selv kontakte dem på 32 32 05 11.

En nær kontakt er en person, som: 

  • Bor sammen med en covid-19 smittet person
  • Har haft direkte fysisk kontakt med en smittet person
  • Har stået ansigt til ansigt inden for en meter i mere end 15 minutter (for eksempel i samtale) med en smittet person
  • Har været i ubeskyttet og direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en person, som er smittet
  • Har deltaget i plejen af en patient med covid-19 og ikke har benyttet af værnemidler på de foreskrevne måder
Hvordan får jeg at vide, at jeg har været i kontakt med en syg?

Hvis du kender den pågældende person, kan vedkommende selv kontakte dig og informere dig om situationen. Det er også muligt, at en medarbejder fra sundhedsmyndighedernes coronaopsporingshold kontakter dig. 

Men hvis du ikke kender personen, kan du muligvis få det at vide via appen Smittestop. Det kræver dog, at den smittede person også har downloadet appen.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har været i kontakt med en smittet?

Får du beskeden om, at du er i risiko for at være smittet med coronavirus, skal du straks gå i selvisolation. Efterfølgende skal du sørge for at blive testet. 

Som nævnt tidligere, er det i dette tilfælde meget vigtigt, at du bærer mundbind, når du besøger testcenteret.

Hvorfor skal man testes, hvis man ikke viser symptomer?

Selvom du ikke udviser symptomer på sygdom efter at have været i kontakt med en smittet, skal du stadig blive testet.

Det skyldes, at man godt kan være smittet med coronavirus uden at udvise symptomer, og at man kan smitte andre, selvom man er symptomfri.

Skal jeg lade mig teste uanset hvad?

Alle kan frit bestille tid til test via coronaproever.dk. Der bør dog være en god grund, hvis du vil testes. Det kan være, at du har symptomer eller har været sammen med personer, der er testet positiv for coronavirus. 

Hvis du vælger at lade dig teste uden grund, er du med til at presse systemet. Det skaber en flaskehals, og svartiderne bliver længere. 

Hvis en kollega testes positiv og er symptomfri, er det så forsvarligt, at hun møder på arbejde 48 timer senere?

Hvis man er uden symptomer og positiv for corona skal man blive hjemme syv dage og må bestemt ikke gå på arbejde efter 48 timer. Hvis man har symptomer og er positiv for corona, så skal man blive hjemme indtil man har været symptomfri i 48 timer.

Hvordan og hvorfor skal jeg bruge mundbind?

Hvad beskytter mundbindet mod?

Ifølge professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Københavns Universitet Jens Lundgren reducerer mundbind risikoen for, at man - hvis man selv er smittet uden at være klar over det - giver smitten videre til andre.

Han kan dog ikke med 100 procents sikkerhed sige, at det også virker den anden vej rundt - at man beskytter sig selv mod smitte fra andre.

Hvordan skal jeg påføre mundbind?

Før du tager dit mundbind på, skal du enten vaske eller afspritte dine hænder. Derefter placerer du mundbindet, så både din næse og mund er dækket, og fastgør det bag dine ører. 

Det er vigtigt, at du vender mundbindet korrekt. Typisk er de CE-mærkede mundbind blå på den udvendige side og hvide indvendigt.

Hvor er det påbudt at bære mundbind?

Det er påkrævet at bære mundbind i den kollektive trafik.

Derudover er det påkrævet at bære mundbind på alle serveringssteder, når du går eller står. Det vil sige, at du skal iføre dig mundbind, inden du træder ind på eksempelvis en restaurant, og først når du sidder ned, må det tages af.

Derudover er det fra 29. oktober påbudt at bære mundbind de steder, hvor offentligheden har adgang. Det er blandt andet til fra fitnesscentre, i biografer, i detailhandlen, på hospitaler, i kulturinstitutioner og ungdomsuddannelser såsom gymnasier og handelsskoler samt universiteter. Kravet er dog kun gældende ved bevægelse og ikke, når man sidder ned.

Desuden har Sundhedsstyrelsen siden 28. september anbefalet, at patienter, personale og borgere bærer mundbind i behandlings-og plejesituationer for eksempel på sygehus, plejehjem og ved egen læge. 

Gælder kravet om mundbind alle borgere?

Nej. Det er ikke påkrævet, at børn op til 12 år og ældre med eksempelvis demens skal have mundbind på, skriver Sundhedsstyrelsen.

Derudover må mundbindet fjernes, hvis du får svære gener og ubehag, hvis du har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samtale med personer, der mundaflæser, og hvis politiet skal foretage identifikation.

Hvor ofte skal jeg skifte mundbind?

Et mundbind kan bruges i op til fire timer, skriver Sundhedsstyrelsen

Har du et engangsmundbind, anbefales det, at mundbindet skiftes efter brug.

Det kan for eksempel være, hvis din togtur er slut, eller hvis mundbindet er vådt eller beskidt. I så fald skal det altid skiftes.

Er det sandt, at mundbind kun virker på bakterier og ikke på virus?

Nej, ifølge eksperter beskytter det absolut mod virus. Både når virus passerer ind hos den enkelte og udadtil. Det ved vi mere om end for nogle måneder siden. Men den primære funktion er at beskytte andre.

Siden coronakrisen begyndte, er vi begyndte at bevæge os mere rundt igen, og derfor er det vigtigt med beskyttelse.

Hvordan bortskaffer jeg bedst muligt mundbind?

Det mest skånsommme er at bruge en skraldespand. Det skal altså ikke komposteres som plastik. Hvis du har brugt det i offentlig transport, kan du smide det i en lille medbragt plastpose.

Mundbind kan ikke genbruges.

Mundbind af stof kan bruges en gang, men skal så vaskes inden fortsat brug.

Må jeg lægge mit mundbind på bordet, når jeg er ude at spise?

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, advarer mod at man lægger mundbind på borde og stole, når man er ude på eksempelvis barer og restauranter: 

- Et mundbind skal ikke røre bordet. Der kan enten være virus på bordet, og så kommer det på mundbindet. Alternativt kan der være virus på mundbindet og så overføres virussen til bordet.

 

Hvorfor skal man ikke have mundbind på i biografer?

Man sidder ned og kigger det samme sted hen. Og dét betyder noget i forhold til fordelingen af spyt og udånding. Samtidig er det kontrollerede forhold med afstand mellem gæsterne, og der er ikke alkohol indblandet. Sådan siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og læge Anne Møller

Hans Jørn Kolmos understreger dog, at det er vigtigt, at ventilationen er god nok i lokalet, og at der trækkes frisk luft ind udefra.

Hvor langt er vi med en vaccine?

Hvornår findes der en vaccine?

Flere vaccineprojekter er allerede langt fremme i processen, men der er stadig lang tid til, at alle kan blive vaccineret.

Det er ikke umuligt, at en vaccine vil være færdigudviklet i løbet af vinteren, men så skal den produceres, distribueres og i første omgang gives til folk i risikogruppen.

Overlæge Thomas Benfield og læge Anne Møller mener derfor, at der vil gå mindst et år endnu, før den kan deles ud til mennesker uden for risikogruppen.

Og der kan gå flere år, før man vil kunne få vaccinen hos sin praktiserende læge.

I starten af 2021 kan en vaccine dog muligvis være klar til brug for risikogrupperne.

Påvirker en vaccine mod influenza kroppens evne til at forsvare sig mod coronavirus?

Alle, der bliver anbefalet en influenza-vaccination, bør fortsat tage den. Det er ikke noget data, der indikerer, at en vaccine hverken svækker eller styrker kroppens evne til at tackle coronavirus, siger Torben Mogensen, formand i Lungeforeningen. 

Kan vi vaccinere 50.000 i døgnet, når den kommer?

Der bliver testet op til 50.000 i døgnet i disse dage, og det vil også være muligt at vaccinere så mange. Sådan lyder det fra læge Anne Møller og professor Hans Jørn Kolmos.

Det store problem bliver logistikken og at få vaccinerne rundt til alle, lyder. Vi har eksempelvis netop vaccineret mange for influenza og benyttede både hospitaler, læger og apoteker i processen.

Hvor mange vacciner har Danmark bestilt?

Når - og hvis - en vaccine mod coronavirus godkendes, er der indgået aftaler om så mange doser, at alle borgere i Danmark kan tilbydes at blive vaccineret.

Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde fredag 23. oktober.

Festivaler? Kæledyr? Forsamlingsforbud?

Kan vi afholde festivaler næste år?

Det er naturligvis umuligt at svare endegyldigt på endnu, men overlæge Thomas Benfield er skeptisk.

Han mener, at festivaler er noget af det mest farlige, da mennesker er meget tæt, og da der er store mængder alkohol og stoffer involveret.

Det kan sagtens vare mindst et år endnu, før en vaccine kan deles ud til den brede befolkning, og før det er sket, vil festivalerne være truede.

Kan kæledyr smitte mig med coronavirus?

Der er på verdensplan, herunder i Danmark, rapporteret om fund af coronavirus (COVID-19) i kæledyr (hunde og katte). Spredning af virus sker hovedsageligt via dråber mellem mennesker, når en inficeret person hoster eller nyser.

Der er fortsat ikke bevis for, at kæledyr spiller en rolle i spredningen af coronavirus. Alligevel anbefales det, at man også følger de generelle hygiejneråd, når man er i kontakt med sit kæledyr, ved for eksempel at undgå at dele mad med dyr eller lade dyret slikke en i ansigtet.

- Desuden bør man vaske hænder, hver gang man har været i kontakt med sit kæledyr, siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Hvorfor må børn og unge dyrke sport, når forsamlingsforbuddet er 10?

Mandag 26. oktober sænkes forsamlingsforbuddet fra 50 til 10, hvilket blandt andet får betydning for amatøridrætten. For danskere over 21 år skal overholde kravet, hvorfor kampe og træninger forventes aflyst.

Er man under, må man dog stadig gå til sport. Og det er af ren psykologisk betydning, siger læge Anne Møller og professor Hans Jørn Kolmos.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det med at få sin systematik, sin hverdag og regelmæssig ved blandt andet sine fritidsaktivteter er med til, at det hele ikke bliver så tungt og anderledes, siger Anne Møller.

Se seneste afsnit af 'Spørg om Corona' her: