Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus

Norge fraråder nu også rejser til Frankrig.

Hvad er status? 14.306 er konstateret smittet, og 617 er døde med coronavirus i Danmark. 24 er indlagt på hospitalet med covid-19.

Samtidig viser nye tal fra Statens Serum Institut (SSI), at kontakttallet er steget til mellem 1,2 og 1,6.

Se de seneste coronatal her.

Over én million smittede i Afrika

Antallet af personer, der er registreret smittet med coronavirus, har ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) passeret én million.

ksperter mener det reelle tal for smittede er langt større.

Amerikansk virusekspert hyrer bodyguards til at beskytte familien

Anthony Fauci, der er medlem at Det Hvide Hus' corona-taskforce, har hyret bodyguards til at beskytte sin familie, siger han ifølge BBC.

Faucci siger, at hans døtre er blevet chikaneret og at han selv har fået dødstrusler på grund af hans kommentarer om, hvordan han mener, pandemien med coronavirus skal håndteres.

Fauci har i flere tilfælde erklæret sig uenig med uSA's præsident Donald Trump i forhold til håndteringen af pandemien.

Udgangsforbud på græsk ferieø

Grækenland har registreret 153 nye tilfælde af smitte med coronavirus, og der er indført et natligt udgangsforbud på ferieøen Poros efter et smitteudbrud på øen, skriver det norske nyhedsbuireau NTB.

Det sker efter der er konstateret mindst 12 udbrud af smitte med coronavirus på øen. Udgangsforbudet gælder til den 17. august.

I alt har cirka 5.100 personer været smittet med coronavirus i Grækenland, og 210 er døde med covid-19.

USA ændrer rejsevejledning

USA har ændret den generelle rejsevejledning, der hidtil har frarådet alle internationale rejser, og vil i stedet lave rejsevejledninger for hvert enkelt land.

Det meddeler det amerikanske udenrigsministerium. Hidtil har alle lande været betegnet som såkaldte niveau 4-lande.

Nu er de fleste lande i Europa på det mindre alvorlige niveau 3. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Over to millioner smittede i Indien

Mere end to millioner indbyggere i Indien er nu blevet testet positive for coronavirus, skriver BBC, der citerer officielle tal.

Den siodste million er blevet bekræftet i løbet af bare 20 dage, og den stigning er hurtigere end i USA og Brasilien, som er de to eneste lande i verden med flere smittede.

Antallet af tests er blevet øget kraftigt i de seneste uger, men situationen varierer i de indiske delstater.

Borgmester vil lukke for strøm og vand til fest-huse i Los Angeles

Eric Garcetti, borgmester i Los Angeles, siger ifølge BBC, at myndighederne i byen nu får tilladelse til at lukke for strøm og vand til ejendomme, hvor der bliver holdt store fester på trods af restriktionerne for at sprede smitten med coronavirus.

De nye regler træder i kraft fredag.

Californien er den stat, der er hårdest ramt af smitte med coronavirus i USA med 532.000 smittede.

To dage efter eksplosion i Libanon: Rekord i antal af smittede

Libanon har torsdag registreret det højeste antal coronasmittede på en dag - 255.

Derudover har landet registreret to nye dødsfald af smittede med coronavirus. Det skriver nyhedsbureauet AFP, der citerer libanesisk stats-tv.

I alt har landet registreret 4604 tilfælde af smitte med coronavirus. 70 coronaramte er døde, siden Libanon bekræftede sin første smittede borger i februar.

Rekordantallet af coronasmittede kommer to dage efter eksplosionen, der ødelagde store dele af Libanons hovedstad, Beirut.

Før skolestart: Barn og medarbejder på institutioner i Odense smittet

Et barn og en medarbejder på to forskellige institutioner i Odense er blevet konstateret smittet med covid-19. Testene kom tilbage positive tidligere på ugen. Det skriver TV 2 Fyn.

I begge institutioner er medarbejderne blevet sendt hjem.

Mandag begynder kommunens skoleelever i skole igen efter sommerferien,

Skulle møde Trump - guvernør testet positiv for coronavirus

Ohios guvernør, republikaneren Mike DeWine, er testet positiv for coronavirus. 

Det skriver guvernøren på Twitter. 

Guvernøren skulle møde den amerikanske præsident Donald Trump i Cleveland, og derfor valgte han at tage en test. 

- Jeg har ingen symptomer på nuværende tidspunkt, skriver Mike DeWine. 

Mike DeWine går nu i 14 dages karantæne. 

Forsamlingsforbud hæves ikke

Forsamlingsforbuddet hæves ikke som planlagt til 200 personer for visse arrangementer fra 8. august. Det forbliver på 100, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

Mundbind bliver obligatorisk indendørs i Nordirland

Mundbind bliver nu gjort obligatorisk i Nordirland efter kontakttallet er steget drastisk i landet. Det skriver Sky News.

Genåbningen af pubber, der ikke sælger mad, er også blevet udsat.

Det sker efter kontakttallet er steget til mellem 0,8 og 1,8.

Arlene Foster, minister for Nordirland, bekræfter at kravet om mundbind vil blive indført fra på mandag. 

Norge bremser genåbning

Norge venter med at lempe yderligere på de tiltag, der er sat i værk for at bremse coronasmitten. Desuden overvejer regeringen nye stramninger.

Det siger den norske statsminister, Erna Solberg, på et pressemøde ifølge NRK. Hun mener, at nordmændende tager for let på tiltagene på et tidspunkt, hvor smittetallet stiger.

 - Vi må faktisk følge de smitteregler, der er. Derfor har regeringen i dag bestemt sig for at bremse lidt op for, at vi ikke skal stoppe brat op, siger Solberg.

39 nye smittede i Aarhus torsdag

Corona-udbruddet i Aarhus fortsætter med uformindsket styrke, skriver Aarhus Stifstidende.

Torsdagens tal for fund af borgere med coronasmitte viser, at der på et døgn er registreret yderligere 39 århusianere med Covid-19.

Dermed er væksten i coronasmittede Aarhus-borgere stort set uændret i forhold til tidligere på ugen. Eksempelvis var der 42 nye Aarhus-tilfælde af Covid-19 i døgnet fra tirsdag middag til onsdag middag.

Trump: Vaccine kan være klar til november

USA's præsident Donald Trump siger, at en vaccine kan være klar cirka 3. november, skriver nyhedsbureauet Reuters.

3. november er den dag, der efter planen skal afholdes præsidentvalg i USA.

Norge fraråder nu rejser til Frankrig

Norge fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Frankrig, Monaco, Schweiz og Tjekkiet. Desuden ændres anbefalingerne for flere regioner i Sverige.

Det skriver det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Læge: Stigning i kontakttal bør bremse genåbning

Kontakttallet i Danmark er steget til mellem 1,2 og 1,6 har Statens Serum Institut (SSI) oplyst.

Ifølge Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, giver det stigende kontakttal grund til øget opmærksomhed.

- Jeg synes ikke, at de nuværende tal er så høje, at der er grund til nye vidtgående restriktioner. Men at åbne mere op er der ikke grundlag for.

Ny stigning i antal af smittede i Holland

Antallet af personer, der er smittet med corionavirus, stiger igen i Holland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

601 personer er konstateret smittet i løbet af det seneste døgn, oplyser de holldanske sundhedsmyndigheder.

Storbritannien skrotter 50 millioner mundbind

Den britiske regering har skrottet 50 millioner mundbind, som ikke overhovder kvalitetskravene. 

Det skriver blandt andet norske NRK.

Den store mængde mundbind blev anskaffet i al hast, da coronapandemien var på sit højeste i Storbritannien i april.

DFDS indfører ansigtsmasker

DFDS indfører ansigtsmasker for servicemedarbejdere på passagerskibe. Det gælder på skibene Crown Seaways og Pearl Seaways. De sejler på ruterne Frederikshavn - Oslo og København - Oslo.

Det oplyser DFDS i en pressemeddelelse og tilføjer, at det her skal være med til at skabe et trygt og sikkert miljø.

Samtidig opfordrer DFDS passagererne til at bære ansigtsmasker i forbindelse med ombordstigning og ilandstigning. Her kan det være svært for passagererne at holde den anbefalede afstand til andre.