Bent Fabricius-Bjerre i 'Det sidste ord'.
Det sidste ord

Bent Fabricius-Bjerre: - Jeg fandt aldrig ud af, hvem jeg var

Selvom han ikke er her mere, vil tonerne af Bent Fabricius-Bjerres musiske talent lyde i mange år endnu.

Kan du svare klart og tydeligt på, hvem du er, og hvad du ønsker, der skal stå på din mindesten, når du er gået bort?

Inden komponisten og forretningsmanden Bent Fabricius-Bjerre gik bort tirsdag 28. juli 2020, forsøgte han at besvare nogle af de spørgsmål om sig selv.

Det gjorde han i interviewserien 'Det sidste ord', der siden optagelsen har været gemt i Det Kongelige Biblioteks arkiv.

I 'Det sidste ord' taler tv-vært Mikael Bertelsen med kendte personligheder om deres liv og eftermæle, og først når de er gået bort, bliver det vist til offentligheden.

Mandag 3. august 2020 vises interviewet med Bent Fabricius-Bjerre på TV 2, som dermed bliver det første i rækken.

Hvem var Bent Fabricius-Bjerre?

Det svarer han selv på her i artiklen, hvor du kan se og høre brudstykker af interviewet.

På trods af, at han blev 95 år, blev Bent Fabricius-Bjerre aldrig helt klog på, hvem han selv var. Video: Kasper Søby

Bent Fabricius-Bjerre er født på Frederiksberg 7. december 1924. I løbet af sit 95 år lange liv komponerede han sig til en plads i dansk kulturhistorie.

Han efterlader sig et bagkatalog med den ene store melodi efter den anden og en succesfuld forretningskarriere.

Han har været gift tre gange, har kunnet fejre to sølvbryllupper, har fået i alt fire børn og fem bonusbørn samt børnebørn og oldebørn.

Da en ung Bent Fabricius-Bjerre mødte op i skole med hvid smokingjakke og en flaske gin, blev han omgående smidt ud af rektor. Video: Kasper Søby

Da Bent Fabricius-Bjerre fyldte 13 år, fik han en grammofonplade foræret af sin far med jazzpianisten Fats Waller, og dermed blev hans skæbne forseglet.

Som helt ung optrådte han på nordsjællandske badehoteller med sit orkester.

Han blev udlært pianist fra Det kongelige danske musikkonservatorium i 1946, og i 1950 etablerede han Metronome Records. Et selskab han solgte i 1997 for 200 millioner kroner.

På trods af at have lavet den elskede musik til Olsen Banden-filmene, mener Bent Fabricius-Bjerre ikke, han er folkelig. Video: Kasper Søby

Han har skrevet melodier som ’Forelsket i København’, ’Jeg sætter min hat, som jeg vil’, ’Nattens sidste cigaret’, musikken til tv-serier og film som ’Matador’, ’Huset på Christianshavn’, ’Olsen Banden’ og ’Bjergkøping Grandprix’.

I 1962 vandt Bent Fabricius-Bjerre en Grammy for 'Bedste Rock & Roll-indspilning' med nummeret ’Alley Cat’.

Et nummer der oprindeligt hed ’Omkring et flygel’, da melodien var skrevet til DR-programmet med samme titel og med Bent Fabricius-Bjerre som vært.

Et langt liv har lært Bent Fabricius-Bjerre, at man aldrig helt forstår, hvor meget musik betyder for folk. Video: Kasper Søby

Bent Fabricius-Bjerre er også blevet tildelt en del ærespriser gennem tiden.

I 1996 blev han slået til ridder af Dannebrog, han fik en Æres Bodil i 2013, og i 2017 modtog han en Life achievement award under filmfestivalen i Cannes.

Om prisen sagde han i sin tid:

- Det er jo ikke mig, der har valgt titlen. Den er helt forkert. Jeg skriver stadigvæk musik, og jeg har lige skrevet noget til en ny film, der kommer hernede på filmfestivalen. Den hedder 'Mens vi lever', og jeg håber, at den får succes, så jeg kører stadig på, sagde han.

Bent Fabricius-Bjerre blev bisat lørdag 1. august 2020 under private omgivelser.

Du kan se 'Bent Fabricus-Bjerre - det sidste ord' på TV 2 PLAY her.