Kapløb om Mars skudt i gang - det handler om at finde spor af liv
Den vigtigste Mars-mission i historien har dansk teknologi med om bord. Men hvorfor udforsker vi egentlig den røde planet?
Amerikanerne og europæerne gør det i fællesskab. Kina har også være ude i en Mars-mission, de kalder "søgen efter den himmelske sandhed". Og De Forenede Arabiske Emirater har også sendt en rumsonde mod den røde planet.
Torsdag kunne NASA officielt bekræfte den vellykkede opsending af Perseverance samtidig med, at rumsonden smed løfteraketten kort efter launch.
- Vi er nu officielt på vej til den røde planet, skrev den amerikanske rumforskningsstation på Twitter.
Mars er populært sagt blevet in blandt en række lande med ressourcer nok. Men hvad er det, der giver både videnskaben og driftige iværksættertyper som Tesla-grundlægger Elon Musk hede drømme om at udforske den fjerntliggende planet?
Astrofysiker Tina Ibsen peger på, at Mars er mulighedernes planet. Og det har været med til at sætte fart i opsendelserne.
- Der ligger så mange muligheder i rumfart, både hvad angår vejrobservationer, overvågningssatellitter, men også ud fra en kommerciel betragtning kan der måske udvindes metaller til vores teknologi, vi ikke har mange af her på Jorden, siger Tina Ibsen til TV 2.
26 måneder mellem hver afgang
Ideen om at udforske Mars er ikke ny. Men på grund af den enorme afstand til Jorden har der gennem tiden været store udfordringer med at nå derop.
Når Mars er tættest på Jorden, er den omkring 55 millioner kilometer væk. Når planeten er længst væk fra Jorden, er den cirka 400 millioner kilometer væk. Derfor skal man ramme det tidspunkt, hvor Mars er tættest på Jorden. Og derfor går der lidt mere end to år mellem mulighederne for opsendelse.
Det er samtidig derfor, der lige nu er særligt fokus på rumkapløbet mod Mars.
19. juli var det De Forenede Arabiske Emirater, der sendte en sonde afsted, 23. juli fulgte Kina trop, og i dag torsdag klokken 13.50 dansk tid blev den største og vigtigste Mars-mission i årevis skudt afsted fra Cape Canaveral i Florida. Nu er amerikanske NASA altså trådt til med Mars 2020-missionen.
- Det er enten nu eller om 26 måneder. Derfor har det virket voldsomt hen over sommeren, at både Kina, Emiraterne og NASA har sendt en sonde op. Faktisk skulle der også have været en europæisk sonde afsted, men det er blevet udskudt, fortæller Tina Ibsen, som forudser, at private virksomheder vil melde sig på mælkevejen.
Dansk teknologi om bord
Mars 2020 medbringer en robotbil, hvis opgave er at lede efter tegn på liv i en gammel kratersø omgivet af det, der engang var et floddelta.
Det danske bidrag til missionen kommer fra DTU Space i Lyngby, der har leveret et avanceret kamerasystem til et hovedinstrument på Mars-bilen Perseverance. Den medbringer en minihelikopter, dronen Ingenuity, der kan filme svært tilgængelige områder.
Spørgsmålet om liv på Mars har været et drivmiddel hos mennesker gennem generationer.
Sangeren David Bowie fik i 1971 et gennembrudshit med "Life on Mars", men den afdøde rocklegende er langt fra den eneste i musikkens verden, der har besunget den røde planet som et både mystisk og dragende fikspunkt langt ude i universet.
Ingen grønne marsboere
Et af de svar, forskerne undersøger på 55 millioner kilometers afstand, er da også, om der har været liv på Mars. Og i hvilket omfang.
Vi ved allerede, at Mars for mere end tre milliarder år siden havde et overflademiljø, der lignede Jordens. Der var både vulkaner, søer og varme kilder. Måske endda et ocean på den nordlige halvkugle.
Forestillingen om grønne marsboere, der taler et uforståeligt sprog, hører tegneserieverdenen til. Men det er stadig vigtigt at finde spor af liv på Mars, siger Tina Ibsen.
- Når vi bruger mange ressourcer på at komme til Mars, skyldes det også en søgen mod at blive klogere på de store spørgsmål. Det er naturligt for menneskeheden at have den drift. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad vi kan bruge den indsamlede viden til, men en dag kan det måske komme os til gode. Tænk bare på, hvordan forskningen i DNA har været vigtigt, selvom vi ikke vidste det fra begyndelsen, siger hun.
Landing i et krater
Undersøgelserne på Mars går i gang i februar 2021, hvor landingen er planlagt i Jezero-krateret.
I første omgang er det livet på mikrobiologisk niveau, der kommer under lup.
Forskernes fokus på livstegn er i form af såkaldte biosignaturer. Særligt er de på udkig efter forstenede bakterier, som kan fortælle noget om eventuelle tidligere bakterier på Mars.
Der kan også komme mennesker på Mars indenfor en overskuelig fremtid. Det mener den amerikanske Tesla-grundlægger og iværksætter Elon Musk, som forestiller sig tre daglige afgange og en millionby på den røde planet i år 2050.