Sommeren vi aldrig glemmer

Det var historisk, da Danmark lukkede ned. Men det er et andet pressemøde, Søren Brostrøm vil huske til tid og evighed

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen. Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsens direktør ser tilbage på en sommer, hvor han har set solidaritet og samfundssind blandt danskerne.

Hvordan har coronakrisen ændret din sommer?

Jeg tog afsted en uge før planlagt, fordi det praktiske lige skulle afstemmes med vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen. Men ellers har min sommerferie ikke ændret sig. Jeg havde i forvejen planlagt ferie i Danmark - hvert andet år er jeg ude, og sidste år var jeg i USA.

Jeg har rejst gennem Sønderjylland på grund af 100-året for genforeningen og været i familiens sommerhus ved vestkysten. Jeg har virkelig nydt det danske sommerland. Det er fantastisk herhjemme, selvom vejret har været vekslende, som man siger.

Men det skal du vel sige, når nu du selv er årsag til, at vi skal holde ferie i Danmark?

Nej, det er ikke bare derfor. Og jeg har også været på en del af de danske småøer - Lolland, Falster, Als og Ærø. Det var også planlagt på forhånd, og jeg var heldig at være der en uge før det helt store rykind.

Men det var dejligt at være på Ærø, hvor jeg ikke har været siden min barndom. Min mormor og morfar boede i Svendborg, hvor de havde købmandsforretning. Så dengang tog vi ofte til Langeland og nogle gange Ærø.

Sommeren 2020 blev ikke, som vi troede. Rejser og festlige begivenheder er aflyst. Og verden ser helt anderledes ud end for bare få måneder siden. 

I denne artikelserie interviewes 20 kendte danskere, om hvordan coronakrisen har ændret deres sommer, og hvordan deres liv blev påvirket af virussens indtog.

Det har også været en særlig oplevelse at være i Danmark, fordi jeg bliver genkendt. Folk er søde og stiller spørgsmål. Det havde jeg regnet med, men det er alligevel lidt overvældende.

Hvad har folk så sagt til dig?

Mange er kommet og har sagt tak for indsatsen, ligesom mange var nysgerrige efter at høre, om det kommer igen, og om der kommer en vaccine. De samme spørgsmål som jeg selv har, men desværre ikke har svar på.

Hvordan oplevede du den aften, hvor Danmark blev lukket ned (11. marts)?

For mig begyndte det 6. marts med det første pressemøde. Det var her, vi fortalte, at man ikke skulle give hånd og kys og kram. Det var det første skridt. Sådan vil jeg huske det til tid og evighed.

Den solidaritet og det samfundssind, vi har set, har været meget bekræftende

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Det var meget grænseoverskridende at stille sig op og sige, at vi ikke måtte give hånd og ikke kramme. Det var historisk. Det var der aldrig nogen sundhedsperson, der havde sagt.

Hvilken oplevelse har været den mest skelsættende for dig de seneste måneder?

Den solidaritet og det samfundssind, vi har set, har været meget bekræftende. Ikke kun det med at lytte til vores retningslinjer, anbefalinger og gode råd. Også den omsorg, der har været. Utrolig flot at se på.

Hvorfor?

Fordi man som myndighed ikke nødvendigvis kan tage det for givet. Sundhedsstyrelsen har eksisteret i mere end 100 år, hvor vi har levet af at sige til befolkningen, hvad der er det rigtige at gøre. Den løftede pegefinger om kondomer, rygning og at spise sundt.

Det er vores rolle at være den sundhedsfaglige myndighed, der taler til befolkningen. At det er blevet forstået er ikke nødvendigvis noget, man forventer. Det var fantastisk at opleve, fordi det var så vigtigt.

Hvorfor har det gjort så stort indtryk på dig, at vi lytter til sundhedsmyndighederne?

Det er ikke altid, at der lyttes så meget til os. Men i forbindelse med corona er vores blå farve og piktogrammer blevet kendt i hele samfundet. Det er fantastisk at opleve, at det er blevet forstået og taget med.

Det kan lyde som forfængelighed, men man kunne se, at jeg fik muskelslattenhed

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Jeg har også kunne se det, når jeg selv har været i sommerlandet. I hver eneste lille flække og bagerforretning er der håndsprit, vores plakater og afstandsmarkering. Og det er jo ikke, fordi den lokale bager ved, at jeg kommer for at købe en kanelsnegl og en kop kaffe. Det er bekræftende at se, fordi det er sket på en god og rar måde.

Selvom der har været lange køer og nogle ikke lige overholder reglerne, så bliver det bemærket, uden at det bliver aggressivt. Vi har en rimelig god stil i Danmark.

Hvad er det sværeste valg, du har stået over for under coronakrisen?

Det sværeste valg har været, at jeg har udfyldt flere roller. Den offentlige rolle som talsperson, naturligvis. Men jeg har også haft rollen som chef og direktør for mange kolleger. Det har været en kæmpestor udfordring. Der har været meget omtale i medierne af de uenigheder, der har været. Men jeg er pavestolt over, hvad vi har formået.

Hvad er du stolt over?

For eksempel vores ekstremomstilling af sundhedsvæsenet, hvor vi fik et stort akutberedskab, som vi så heldigvis ikke fik brug for. Vi vidste godt, at det ville få konsekvenser for andre patienter, der enten ikke kunne blive udredt eller ville få deres operation udskudt.

Men det var vigtigt, og noget andre lande har bøvlet med det.

Var der aldrig et øjeblik, hvor du tænkte, at det kunne være interessant at se, hvordan akutberedskabet ville have fungeret - selvom det så ville betyde, at vi havde fået flere coronasmittede?

Den tanke strejfede mig aldrig. Selvom det er et spændende arbejde, og det kunne have været rart med erfaringen for det omstillede personale, så er jeg lykkelig over, at vi aldrig fik brug for alle de store intensivafdelinger.

Hvad har du lært om dig selv under coronakrisen?

Jeg har lært af mine afsavn. Det er gået op for mig, hvor meget kultur betyder for mig. Hvor meget jeg savner at kunne gå på museer, til operaer og udstillinger. Og så synes jeg, at min krop forfaldt. Det kan lyde som forfængelighed, men man kunne se, at jeg fik muskelslattenhed. Vanen med at kunne komme i fitnesscenter nogle gange om ugen betyder meget.