Tv-deltager mistede begge forældre i tragisk ulykke – fem ord minder hende om at komme videre

Tina Jakobsen mærkede gråden komme snigende. Hun prøvede indædt at synke igen og igen for at fjerne klumpen i halsen. Men det nyttede ikke noget.

Omkring hende sad de andre beboere på gården. De sang salmen 'I østen stiger solen op' den morgen.

Tårerne begyndte langsomt at presse sig mere og mere på.

- Den spreder guld på sky,

- går over hav og bjergetop,

- går over land og by, sang de.

Og så blev det for meget for Tina Jakobsen. Hun kunne ikke mere.

Med hastige skridt forlod hun forsamlingen og gik udenfor i morgensolen.

En af gårdens beboere, Jesper Holmgaard, fandt hende udenfor med ryggen til gården.

- Jeg er ikke så god til alle de der kristne sange, forklarede Tina Jakobsen.

Salmen mindede hende om hendes afdøde forældre, som hun i 2018 mistede på tragisk vis.

- Jeg ville gerne have, de skulle have set denne flotte morgen og nyde dagen, sagde hun med gråd i stemmen.

- Og livet, tilføjede hun.

'Hjem til gården'-deltager og laborant Tina Jakobsen var 31 år, da hun pludselig mistede begge sine forældre.

De omkom i en tragisk brandulykke, som fandt sted i forældrenes campingvogn en junidag i 2018.

At miste ikke én, men begge forældre på én gang, er helt igennem utænkeligt – og en dobbelt sorg, som kun de færreste oplever ske på én gang. Så hvordan kommer man videre fra noget så utænkeligt, og som alligevel skete?

Svaret? Det gør man ikke, men man prøver. I den proces fandt Tina Jakobsen en vejviser i livet.

Beskeden

Lørdag morgen 30. juni 2018 rakte Tina Jakobsen som enhver anden morgen ud efter sin telefon på natbordet. Hun begyndte at læse morgenens nyheder.

Hun scrollede på skærmen og stoppede op ved nyheden om en brandulykke på en campingplads på Stevns.

Så stivnede hun.

Det næste hun gjorde var at ringe først sin far op, så mor. Og så far igen. Men hun fik intet svar.

Bekymringen voksede.

Så ringede hun til sin storesøster Karina. Søsteren kunne heller ikke få fat på deres forældre.

Kort tid efter bankede det på døren. Tina Jakobsen åbnede, og over for hende stod to alvorligt udseende politimænd. De spurgte til forældrenes navne og sagde bagefter, der var sket en ulykke. Hendes forældre var døde.

Hun blev mundlam og forvirret. Bagefter vidste Tina Jakobsen ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv.

Politimændene spurgte, om de kunne køre hende et sted hen, så hun ikke skulle være alene.

De kørte hende hjem til hendes storesøster i Rødovre. Da Tina Jakobsen så sin søsters ansigt, brød hun sammen.

Om ulykken

Brandvæsenet fik besked om branden på Stevns Camping ved Strøby natten til lørdag klokken 00:05. Men de da ankom til stedet, var branden så voldsom, at de intet kunne stille op. På det tidspunkt var der ild i både forteltet, campingvognen, bilen ved siden af campingvognen og til naboens redskabsskur og fortelt.

Da branden var næsten slukket, var der kun et svedet jernskelet tilbage fra den nedbrændte campingvogn.

Bagefter fandt de ægteparret, som var omkommet i campingvognen under branden, mens de sov.

På grund af omstændighederne blev der tilkaldt kriminalteknikere og en retsmediciner for at undersøge, om der var en kriminel handling bag hændelsen.

Senere viste det sig, at det højest sandsynligt var en selvantændt ovn i campingvognens fortelt, der var årsag til branden. Noget som, ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, sker yderst sjældent.

Flyttede ind hos storesøster

På grund af efterforskningen gik der to uger, fra ulykken skete, før Tina Jakobsen kunne begrave sine forældre, Steffen på 61 år og Susan på 59.

I mellemtiden boede hun hos sin storesøster og befandt sig i, hvad der føltes som en boble. I noget af tiden havde Tina Jakobsen det som om, ulykken slet ikke var sket.

- Jeg gik og håbede på, at mine forældre pludselig ville gå ind af havelågen, siger Tina Jakobsen.

Men så begyndte tankerne om de to mennesker, hun lige pludseligt stod i livet uden.

Hun tænkte på sin mor, Susan, der altid havde gang i et af sine utallige projekter. Og på sin far, Steffen, som hver gang stod klar med en hjælpende hånd over for andre mennesker.

Den far som havde fulgt hende i tykt og tyndt på håndboldbanen lige siden den allerførste gang, Tina Jakobsen havde en håndbold i hænderne.

Men noget af tiden havde familien også været væk fra hinanden.

- Vi var lidt af en atypisk familie, siger Tina Jakobsen.

Først havde hendes forældre været gift, så skilt da Tina Jakobsen var otte år. Men tolv år efter skilsmissen fandt forældrene sammen igen.

Tina Jakobsen husker, at hun var glad for, at hendes forældre igen havde hinanden at dele livet med.

Det gjorde de lige til det sidste.

Begravelsen

Hun glemmer aldrig dagen for begravelsen af hendes forældre.

Der lå et hav af blomster, som fyldte det meste af midtergangen i kirken. De sang salmer, men hvilke det var, husker Tina Jakobsen ikke.

Det, der står klarest for hende, var de to kister, som stod ved siden af hinanden oppe ved alteret. Noget, som hun aldrig havde troet, skulle ske på én gang.

- At bære to kister ud af en kirke efter en ulykke. Det var rigtigt hårdt, siger Tina Jakobsen.

I tiden efter begravelsen var alting sorg for Tina Jakobsen.

Det begyndte langsomt at gå op for hende, at der kom til at være begivenheder som jul, fremtidige ferier og fødselsdage, hun ikke længere kunne dele med sine forældre.

Og så det allervigtigste: De ville ikke kunne se hende stifte sin egen familie.

- De får ikke set mine børn, for jeg har ikke selv fået børn endnu, siger Tina Jakobsen.

Der var så mange ting, de ikke havde nået, og som de nu aldrig kom til at opleve sammen.

Det havde Tina Jakobsen svært ved at acceptere.

Lejligheden

Men i det hele taget at skulle acceptere, at forældrene ikke længere var i livet, var svært for Tina Jakobsen.

Det var som om, at sorgen begyndte forfra, hver gang hun skulle forholde sig til forældrenes bortgang.

Sådan havde det været, da hun og hendes søster skulle ringe til familien for at informere om forældrenes død. Og da de sammen skulle planlægge en hel begravelse uden at vide, hvad forældrenes sidste ønsker var.

Det samme gjaldt, da de to søstre ryddede op i forældrenes lejlighed i Rødovre.

- Vi skulle pakke to hele liv ned. Det rippede op i en masse minder, som ikke hjalp på sorgbearbejdelsen, siger Tina Jakobsen.

Da Tina Jakobsen sorterede sine forældres ting, blev hun overvældet af de mange minder, der var forbundet til dem. Hun tænkte på sine forældre, og på hvad hendes far mon ville have sagt til hende, hvis han havde været der.

Det var også her, hun fandt nøglen til at komme videre.

For så ville han have sagt, at hun skulle fokusere på livet og ikke lade sorgen tynge hende.

Det gik hen og blev et afgørende øjeblik for Tina Jakobsen.

”Dø med minder, ikke drømme”

Det var ud fra den filosofi, Tina Jakobsen fik tatoveret budskabet: 'Die with memories, not dreams' (på dansk: 'Dø med minder, ikke drømme') på sin højre underarm. Den forestiller en jordklode inde i et kompas.

Tatoveringen er blevet en vejviser for Tina Jakobsen, som minder hende om at leve livet og få så meget ud af det, som muligt.

Når hun ser på sin tatovering, bliver hun mindet om sin fars ord.

- Jeg får mere mod på livet, og derfor prøver jeg at få nogle oplevelser og minder, som kan gøre mig glad, siger Tina Jakobsen.

For hende handler det ikke kun om at drømme om det, hun gerne vil. Det handler om at gøre noget ved sine drømme for netop at kunne skabe minder i livet, hun kan se tilbage på.

Det var også ud fra den filosofi, hun meldte sig til 'Hjem til gården'.

- Det er vigtigt at skabe minder i livet, for man ved ikke, hvornår det er forbi, siger Tina Jakobsen.

Noget, der trigger

Alligevel kan der stadig være noget, der en gang imellem trigger sorgen i Tina Jakobsen, og som bagefter gør hende ked af det. Det kunne være en morgen, som den i 'Hjem til gården', hvor hun så en solopgang, hendes forældre gik glip af. Eller når Tina Jakobsen ser en forbipasserende rød bil, som ligner den bil, hendes far havde.

Så bliver hun taget tilbage, som hun gjorde, da beboerne på gården sang en salme den morgen.

- Salmen mindede lidt for meget om at være i kirke og om mine forældres begravelse. Nogle gange kan sorg komme helt uventet, siger Tina Jakobsen.

Derfor er det blevet vigtigt for hende at snakke om sorg – både med de, der kender til den, og de, der ikke gør.

Og vigtigst af alt er det for den nu 33-årige Tina Jakobsen at acceptere, at sorgen er der, og at den er "okay”.

Det er det, hun gør nu, mens hun lever for at skabe minder – og ikke bare drømme.

Se ’Hjem til gården’ hver søndag klokken 20 eller snigpremiere allerede om lørdagen på TV 2 PLAY.