Pædofile, hemmelige satanister og en 'dyb stat' - dette er konspirationsteorien, som Twitter har bandlyst
Teorien QAnon har tusindvis af aktive støtter, der ser Trump som den eneste redning mod et ondt elite-diktatur.
Den seneste uge er mere end 7000 profiler blevet lukket på det sociale medie Twitter.
Årsagen? At de tweeter eller deler indhold om konspirationsteorien QAnon.
I en officiel udmelding onsdag blev det gjort klart, at platformen ikke tolererer indhold om teorien, som er blomstret op online og offline siden 2017 - hovedsageligt blandt støtter af den amerikanske præsident, Donald Trump.
- Vi slår fast, at vi vil være konsekvente og reagere på opførsel, som har potentiale til at lede til offline skade, lød det fra Twitter.
Udover de allerede lukkede profiler forventes yderligere 150.000 profiler at blive påvirket af reglerne, som også nedprioriterer QAnon-hashtags og blokerer hjemmesider med forbindelse til teorien. Hvis nye profiler bryder reglerne, vil de ligeledes blive slettet.
Men hvorfor går Twitter efter QAnons tilhængere? Hvad er det, der er så særligt ved denne konspirationsteori, at et socialt medie vælger af fjerne støtterne?
1. Hvad er QAnon?
Helt grundlæggende tror tilhængere af QAnon, at der i USA findes en såkaldt 'deep state' - en 'dyb stat' - af indflydelsesrige politikere, Hollywood-stjerner og forretningsfolk, som kontrollerer USA uden om demokratiet. En gruppe, som bevidst prøver at underminere Trump. Derudover lyder det også, at repræsentanter fra den dybe stat både er satanister og driver en pædofiliring.
Rygraden i QAnon bygger således ikke på en organiseret gruppe, men nærmere en idé, som tusindvis af mennesker tilsyneladende har tilsluttet sig siden 2017.
Teorien opstod på internetforummet 4chan. Her påstod den anonyme bruger 'Q' at være en insider i det amerikanske energiministerium og have adgang til hemmeligholdt information om den dybe stat og den kamp, som præsidenten alene kæmper mod dens repræsentanter.
- Det er nogle tanker, som er opstået på internetsider kendt for at rumme yderligtgående højreekstremistiske holdninger, forklarer Kevin Shakir, som er vært på Radio Loud og gennem en årrække har beskæftiget sig med internetkultur og QAnon.
- Men det har udviklet sig til at være noget, man nu også kan se på de mere etablerede sociale medier, siger han.
Dette er sket ved, at tilhængerne deler og dissekerer de kryptiske meddelelser, som 'Q' løbende bringer. De ses som ledetråde til, hvordan de sammen med præsidenten kan kæmpe mod den onde verdensorden.
Beskederne er mundet ud i misinformation om, at coronavirus er opfundet af den dybe stat og falske anklager mod navngivne personer - blandt andet er sangeringen Beyoncé blevet beskyldt for ikke at være afroamerikaner, men italiensk, og varehuskæden Wayfair er blevet beskyldt for at sælge børn.
2. Hvorfor bliver der advaret og reageret mod QAnon?
Som nævnt er tilhængere af QAnon ikke organiserede, men flere gør et ihærdigt arbejde for at udbrede ideen på de sociale medier. Grupper og indhold er at finde både på Facebook, Twitter, Instagram, Youtube og Reddit på konti, som ifølge The Guardians gennemgang har hundredetusindvis af følgere.
Men de er også begyndt at bevæge sig fra internetfora og ud i den virkelige verden.
Personer med 'Q' trykt på brystet eller på flag har været med til flere af Trumps vælgermøder det seneste år.
Samtidig er QAnon-tilhængere blevet sat i forbindelse med flere kriminelle handlinger, hvilket har fået den amerikanske efterretningstjeneste FBI til at advare mod, at gruppen opildner til ekstremisme og legitimerer vold.
Blandt andre tilstod en mand i februar, at han var motiveret af QAnon, da han blokerede en bro over Hoover Dam med en hjemmelavet pansret vogn. En anden mand, som er sigtet for drabet på en bandeleder i New York, har gennem sin advokat forklaret, at han var influeret af QAnon og så sit offer som en del af den dybe stat.
Ifølge Kevin Shakir er dette sandsynligvis årsagen til, at Twitter nu går så målrettet til værks mod QAnon:
- Twitter har i årevis fået kritik for ikke at moderere nok. Blandt andet blev de under valget i 2016 beskyldt for at tillade hadsk tale og konspirationsteorier. De har bandlyst andre terrororganisationer og højreradikale. Så hvis de vil holde fast i den stil, er de nødt til også at gå efter QAnon, som nogle mener, opildner til had og vold, siger han.
Dermed går de endnu længere end Facebook, der i maj slettede opslag om QAnon, som direkte handlede om vold.
3. Hvilken forskel gør Twitters politik?
Spørgsmålet er helt centralt i et år, hvor amerikanerne skal til stemmeurnerne, mener Kevin Shakir.
Når et stort socialt medie som Twitter bandlyser en konspirationsteori, kan det nemlig starte en dominoeffekt blandt de øvrige medier og dermed være med til at bremse udbredelsen af teorien. Men det kan samtidig også sætte ild i en debat.
- Det er en del af QAnon-tilhængernes fortælling, at de er undertrykte. De oplever det som en form for censur fra Twitter, når det sociale medie sætter regler for, hvordan politik må drøftes i deres rum. På den måde understreger det deres verdensbillede om, at det er eliten - eksempelvis politikere, journalister og techgiganter som Twitter - der styrer sandheden, siger han.
- Så jeg tror ikke, at debatten slutter her.
Teorien har også fået hold i den politiske virkelighed, da der ifølge organisationen Media Matters to America er mindst 59 republikanske kandidater til den amerikanske kongres, der har erklæret deres støtte til ideen. Når det er tilfældet, vil QAnon sandsynligvis blive diskuteret endnu mere.
Og Trump selv?
Ifølge tilhængerne er han USA's eneste redning og vejen til et frit, stærkt USA, men 'den dybe stat' kalder Donald Trump selv "konspiratorisk". Han har dog ved flere anledninger delt QAnon-tilhængeres indhold på sine sociale medier - blandt andet deres kendte hashtag #WWG1WGA, som står for "Where we go one, we go all" (Hvor én går, går vi alle).