Grevinde Alexandra tager det sidste skridt væk fra det danske kongehus
Når prins Felix onsdag fylder 18 år, modtager Alexandra ikke længere apanage. Kongehusekspert udpeger højdepunkter i hendes 25 år i Danmark.
Fra onsdag modtager grevinde Alexandra ikke længere apanage.
Grevinden trådte officielt ud af kongehuset i 2007, da hun tre år efter skilsmissen fra prins Joachim giftede sig på ny med filmfotograf Martin Jørgensen.
Men apanagen er efter lov om årpenge livsvarig, hvilket vil sige, at den ikke kunne fratages grevinden uden hendes samtykke.
Det samtykke gav grevinden i 2017, hvor hun meldte ud, at hun ville frasige sig apanagen, når begge hendes børn var myndige. Altså fra prins Felix' 18-årsfødselsdag.
Og det er i dag, 22. juli 2020.
Dermed tager den tidligere prinsesse det sidste skridt væk fra det royale liv i Danmark.
En populær og professionel prinsesse
Alexandra Manley trådte ind i det danske kongehus i 1995, hvor hun blev gift med prins Joachim og fik titlen af prinsesse.
Tidligere havde hun arbejdet som vicedirektør i et investeringsfirma i Hongkong, hvor hun mødte den fem år yngre danske prins, som var udsendt for Mærsk.
Og ifølge kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen blev hun hurtigt en vellidt person i kongehuset, som var kendt for at varetage sine opgaver professionelt. I årene, hvor hun virkede som prinsesse, nød hun næsten ligeså stor popularitet, som senere skulle tilfalde kronprinsesse Mary.
- Hun var en meget, meget vigtig person i de første mange år, hvor hun var medlem af kongehuset. Dels fordi hun gjorde sit job som prinsesse godt, men også fordi kronprins Frederik ikke havde stiftet familie endnu, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Siden kronprins Frederik ikke var gift eller havde børn, stod prins Joachim og daværende prinsesse Alexandras børn, Felix og Nikolai, nemlig til at arve tronen. Derfor nød de stor opmærksomhed, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Historisk skilsmisse
Det var derfor en markant dag i september 2004, da hoffet kom med udmeldningen om, at prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra skulle skilles.
Det var nemlig den første skilsmisse blandt centrale personer i det danske kongehus siden 1846, hvor kong Frederik VII blev skilt fra Mariane af Mecklenburg-Strelitz.
- Det var dengang meget usædvanligt, at centrale royale personer blev skilt, og det var det især i Danmark. Alexandra havde været enormt populær i mange år, så det kom også som et chok for mange danskere.
Ifølge Lars Hovbakke Sørensen blev skilsmissen håndteret meget professionelt af det danske kongehus, som lykkedes med at holde stort set alle detaljer om parrets brud skjult for pressen.
- Kongehuset var enormt dygtige til at holde alt om skilsmissen inden for slottets fire mure. Det blev aldrig en stor offentlig udstilling af de to parter. Det lykkedes at gennemføre skilsmissen pænt og ordentligt, siger Lars Hovbakke Sørensen.
At skilsmissen lå så tæt på kronprins Frederiks bryllup i maj samme år, markerede også et markant skift i kongehuset, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.
Pludselig var det et kronprinsparret, der fik mest opmærksomhed, og som stod som det helt centrale par i det danske kongehus.
Prins Joachim og Alexandras skilsmisse blev endelig i 2005.
Titlen som prinsesse beholdt Alexandra frem til hun i 2007 blev gift med Martin Jørgensen og overgik til titlen grevinde af Frederiksborg.
Satte apanagen på dagsordenen
Som følge af en særlov om årpenge fra 2004 fik grevinde Alexandra ret til en apanage i størrelsen 2,3 millioner årligt resten af sit liv.
Og det var noget, der skabte debat i Danmark.
Ifølge Lars Hovbakke Sørensen var det sagen om Alexandras apanage, der satte hele konceptet om apanagen til debat.
- Alexandras apanage gjorde befolkningen bevidst om, hvor store summer apanagen faktisk er. Og det kom især til at fylde i de senere år, hvor hun ikke arbejdede så meget for pengene længere, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Ifølge ham gjorde sagen også kongehuset bevidst om, at folkets holdning til dem havde ændret sig ret markant.
- Den klare holdning i befolkningen blev, at de kongelige skal arbejde for apanagen, og den holdning havde ikke været ligeså markant tidligere, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Faktisk var sagen med til at sætte apanagen på dagsordenen flere steder i Europa.
- Det gik op for flere europæiske kongehuse, at moderne borgere kun ønsker at betale, hvis de føler, at de får noget for pengene.
I 2017 frasagde grevinde Alexandra sig som den første i historien sin apanage fra den dag, hvor prins Felix ville fylde 18.
Grevinden kan dog til enhver tid genoptage apanagen, eller justere ned for beløbet, hvis hun ønsker det. Det har Statsministeriet bekræftet over for Ekstra Bladet.
Skabte et brand
Efter at hun trådte ud af kongehuset, har grevinde Alexandra foldet sig professionelt ud på flere måder, der har vakt opsigt.
Grevinden har blandt andet udgivet en bog om danskerne i samarbejde med forfatter Rikke Hyldgaard, udgivet en popsang og været på foredragsturné.
I 2018 vakte hun opsigt ved at lade sig portrættere af den danske kunstner Lill-Marlen Elnegaard. Et portræt, der viste grevinden i en stram top med bare skuldre og arme, og som modtog kritik for at være seksuelt betonet.
Senest har hun takket ja til en stilling hos den danske teknologiproducent B&O, hvor hun skal arbejde med kundeprogrammer, marketing og salg.
Ifølge Lars Hovbakke Sørensen har grevinde Alexandra, siden hun forlod kongehuset, tilladt sig at gøre en række ting, man ikke gør som kongelig.
Samtidig vurderer han, at hun har "trukket på" at have været en del af kongehuset.
- Hun er jo i dag en person, som ikke altid opfører sig så kongeligt, som hun har gjort tidligere. Nu har hun kastet sig ud i alle mulige ting, og hun er ikke længere ligeså påpasselig, siger Lars Hovbakke Sørensen.