Sommeren vi aldrig glemmer

Ulla Terkelsen: - Det har været godt for mit helbred og mit sind at holde mig i ro

Ulla Terkelsen har lært en masse om sig selv under coronakrisen. Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Coronakrisen har betydet, at TV 2s korrespondent, som i årtier har haft hele verden som sin arbejdsplads, i måneder var henvist til sin altan.

Hvordan har coronakrisen ændret din sommer?

Den har ændret en del på mit arbejdsliv, men ikke på mine ferieplaner. Jeg bor i Cannes ved Middelhavet, og det er ikke et sted, man tager fra, men et sted man tager til. Jeg har rykket min ferie til senere på året, og det er måske den største ændring for mig personligt.

Igennem årene har jeg dækket en masse krige og krisesituationer, så jeg er vant til pressede situationer

Ulla Terkelsen, korrespondent på TV 2

Jeg har arbejdet en masse og rapporteret om, hvordan coronakrisen har ændret livet for en masse mennesker. Nedlukningen i Frankrig har været meget voldsommere end i Danmark.

Hernede har vi haft forbud mod at forlade vores hjem undtaget to gange om dagen, hvor man kunne handle og ordne de mest nødvendige sager. Man måtte kun bevæge sig én kilometer væk fra sin bolig, så jeg har følt mig ret isoleret. Jeg er vant til at rejse meget med mit job, så det har været en stor omvæltning.

Det har været en gradvis åbning i forhold til at rejse ud igen. I starten måtte man som nævnt kun bevæge sig én kilometer væk fra sin bolig, så blev det hundrede kilometer, og så måtte man rejse i hele Frankrig. Til sidst blev der så åbnet for, at man kunne rejse til bestemte lande. Efter genåbningen har jeg været i Polen to gange, i Paris én enkelt gang og et smut hjemme i Danmark.

Ulla Terkelsen har de seneste måneder været direkte igennem fra altanerne i sin lejlighed i Cannes.

Hvordan oplevede du den aften, hvor Danmark blev lukket ned?

Da statsminister Mette Frederiksen gik på talerstolen 11. marts, vidste jeg, at nu var det virkelig alvor i Danmark – ligesom det havde været noget tid i Frankrig. Nu var vores lille land blevet ramt – som flere andre.

Det gjorde især stort indtryk på mig, da dronning Margrethe talte til nationen. Det er meget sjældent, at hun så direkte henvender sig og appellerer til befolkningen på den måde, som hun gjorde den aften. Vi kender det fra hendes nytårstaler, hvor hun også kan blive alvorlig og komme med en opsang til det danske folk. Men det her var noget andet.

Sommeren, vi aldrig glemmer

Sommeren 2020 blev ikke, som vi troede. Rejser og festlige begivenheder er aflyst. Og verden ser helt anderledes ud end for bare få måneder siden. 

I denne artikelserie interviewes kendte danskere om, hvordan coronakrisen har ændret deres sommer, og hvordan deres liv blev påvirket af virussens indtog. 

Dronningens tale gjorde det klart, at det her var noget helt usædvanligt og alvorligt. Det var, som om ordene virkede meget stærkere og gav mere mening, fordi vi stod over for en ukendt og farlig virus, som ingen på det her tidspunkt kendte omfanget af.

Hvilken oplevelse har været den mest skelsættende for dig de seneste måneder?

Det er svært at pege på en bestemt situation, men det har været af stor betydning for mig, at jeg personligt har klaret mig så godt igennem krisen.

Jeg er meget selskabelig og ser normalt en masse mennesker og rejser meget. Jeg har holdt humøret oppe, spist sundt og snakket en masse i telefon. Jeg har ikke haft kriser, været hysterisk eller været i dårligt humør. Det er en sejr i sig selv, når man er vant til at være så meget på farten og konstant omgive sig med andre mennesker.

Jeg tænker ikke på det som en dårlig periode - men som en anderledes periode. Selvfølgelig var det en tid, hvor mange mennesker blev ramt af sygdom, og det er naturligvis trist og forfærdeligt. Men for mig har det været en periode med fred og ro til at tænke - men også med en masse arbejde.

Der var lang tid, hvor jeg ikke så nogen mennesker. Jeg har en ven, som har et hotel med en stor en gård. Ham besøgte jeg, og så sad vi i hver sin ende af gården og råbte til hinanden. Vi skulle jo holde afstand. Der fløj droner over vores hoveder og kontrollerede, at vi ikke kom for tæt på hinanden. Så efter noget tid holdt vi op med at ses på den måde. Der var for meget kontrol til, at det var hyggeligt.

Ulla Terkelsen som vi kender hende - altid i hælene på den gode historie. Her i London.

Hvad er det sværeste valg, du har stået over for under coronakrisen?

Jeg synes egentlig ikke, der har været så mange valg at træffe. Beslutningerne er truffet fra øverste instans – fra regeringerne og myndighederne. Lidt som i et fængsel, hvor det på forhånd er bestemt, hvad du må og ikke må. Her i Frankrig fik vi så to gårdture om dagen, kan man sige.

Hvis man er spærret inde, som vi var i Frankrig, er det jo begrænset, hvor mange valg man kan træffe for sig selv. Et af de største valg, jeg skulle træffe, var i forbindelse med mit arbejde. Når jeg skulle live igennem på TV 2, skulle jeg vælge, hvilken af mine tre altaner jeg skulle stå på. Det var lige til at overskue.

Man står over for langt flere valg i hverdagen, når man er fri til selv at bestemme, hvad man har lyst til. I lang tid var både restauranter, barer og de fleste butikker lukket, og så er valget ligesom truffet på forhånd. Så bliver du bare hjemme.

Ulla Terkelsen i Paris.

Hvad har du lært om dig selv under coronakrisen?

Jeg har lært, at sådan en krise kan jeg også overleve uden at miste mig selv. Igennem årene har jeg dækket en masse krige og krisesituationer, så jeg er vant til pressede situationer. I Afghanistan skulle jeg for eksempel koncentrere mig om ikke at blive skudt, når jeg gik ned på gaden.

Så coronakrisen har været en prøvelse, men ikke specielt vanskelig, i forhold til hvad jeg har været vant til. Jeg vil faktisk mene, det har været godt for mit helbred og mit sind at være tvunget til at holde mig i ro så længe.

Jeg har læst en masse og nydt at være hjemme. Jeg blev meget bevæget, da folk stod og sang på deres altaner, og man så, hvor søde folk var over for hinanden.

Det har været en aparte tid, hvor utrolig meget blev ændret på så kort tid for en masse mennesker. Og nu går verden så videre.