Da lastbilen kom pløjende gennem menneskemængden, blev familieferien forvandlet til et helvede

I dag er det fire år siden, en lastbil kørte ind i en menneskemængde under Bastille-fejringen i Nice i Frankrig. 86 mennesker mistede livet.

Brian Engsig gik sammen med sin hustru og datter på promenaden, da lastbilen pludselig tordnede mod dem.

Den dag oplevede verden en ny type terror, der har gjort at terrorsikringer i storbyer har været forandret lige siden.

Brian Engsig fortæller om den skelsættende dag i en ny minidok-serie på TV 2 PLAY, der hedder 'Dagen, der forandrede mit liv'.

Men hvad gør det ved os at se døden i øjnene? Chefpsykolog Anders Korsgaard fortæller om de negative såvel som de positive konsekvenser her:

En nærdødsoplevelse kan vende op og ned på ens liv. Hvorfor udløser det for nogen PTSD? Og kan man være så heldig, at der kan komme noget godt ud af at nærme sig lyset for enden af tunnelen? Video: Anne Nordestgaard Dyrehauge

Næste afsnit i serien 'Dagen, der forandrede mit liv' kommer på TV 2 PLAY tirsdag den 21. juli.