Sommeren vi aldrig glemmer

Nikolaj Jacobsen har set en udvikling hos danskerne, der har klædt os alle sammen

Nikolaj Jacobsen har personligt haft gavn af coronapausen, hvor kroppen har fået et tiltrængt hvil. Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Landstræneren for håndboldherrerne, Nikolaj Jacobsen, havde set meget frem til OL, der nu er udskudt. Samfundets udvikling står dog klarest for ham.

Hvordan har coronakrisen ændret din sommer?

Personligt har det betydet, at vi ikke skal ud at rejse, så det bliver en sommer på Sydfyn i år.

Og så har det betydet, at jeg ikke har været ude og se håndboldkampe her i maj og juni, hvor jeg havde håbet at se en masse spændende og afgørende håndboldkampe.

Det gør, at jeg mister kontakten til spillerne, selvom jeg forsøger at ringe rundt til dem på landsholdet for at høre, om de holder sig i gang, om de har det godt, og om jeg kan hjælpe dem med noget.

Man render lidt rundt i sin egen lille boble, så ud over spillerne har man heller ikke kontakt til trænere og klubledere, som også er en del af det at være landstræner.

Sommeren, vi aldrig glemmer

Sommeren 2020 blev ikke, som vi troede. Rejser og festlige begivenheder er aflyst. Og verden ser helt anderledes ud end for bare få måneder siden. 

I denne artikelserie interviewes kendte danskere om, hvordan coronakrisen har ændret deres sommer, og hvordan deres liv blev påvirket af virussens indtog. 

Men hvis jeg skal være helt ærlig og egoistisk, har jeg faktisk nydt det til en vis grad, hvis man kan tillade sig det i en svær periode for rigtig mange mennesker.

Der er ingen tvivl om, at efter jeg har haft en meget stressende periode i mit liv både med klubjob i tyske Rhein-Neckar Löwen og landstrænerjobbet, så har det været rigtig godt at kunne koble fra og stresse helt af.

Jeg har været rigtig meget sammen med familien, som jeg ikke tidligere har haft så meget mulighed for. Så på den led har det været fint for mit eget vedkommende - set på den mentale del.

Der er ingen tvivl om, at jeg har kørt i et højt tempo i mange år, og at min krop havde godt brug for en pause

Nikolaj Jacobsen

Hvordan oplevede du den aften, hvor Danmark lukkede ned?

Vi sad og så Nyhederne, for vi havde set, at der var indkaldt til pressemøde, så vi var selvfølgelig spændte på at se, hvad det betød. Og selvfølgelig i hvilken grad landet blev lukket ned. Det var fra 0 til 100. Jeg prøvede egentlig bare at bevare roen, for vi lever i et godt og velfungerende land.

Jeg kan huske, at det var lidt under opsejling, og der var andre lande, der havde lukket ned. Og jeg synes, at det var det logiske valg, Danmark tog på det tidspunkt for at kunne styre den virus, som kom rullende ind over os.

Derefter ringede jeg selvfølgelig rundt og snakkede med Morten Henriksen (sportschef i DHF, red.) og så videre. Men igen, i det øjeblik kunne vi ikke gøre så meget og måtte afvente og se, hvilke konsekvenser det ville få. Så jeg gik ikke i panik eller noget.

Hvilken oplevelse har været den mest skelsættende for dig de seneste måneder?

Personligt har jeg ikke en skelsættende oplevelse i denne periode, fordi vi burede os inde de første mange uger sammen som familie og fik hentet vores datter hjem fra efterskole. Vi forsøgte bare at passe os selv og hygge os, så godt vi kunne.

Men for mig har det mest skelsættende helt klart været den udvikling, vi har set i samfundet.

Hvis vi tager de første to-tre døgn væk, hvor en masse mennesker troede, at vi ville løbe tør for alt muligt, så har der været stor respekt om tingene i Danmark, når man lige kom ind i det. Folk har holdt afstand og hjulpet hinanden. Vi har fundet noget mere næstekærlighed frem og hjulpet hinanden. Det har været positivt og dejligt at være vidne til.

Selvom det selvfølgelig ikke har været rart at skulle igennem, så har det været positivt at se, hvordan vi håndterede det. Både som land og som borgere.

Hvor vi måske inden coronakrisen levede et hektisk liv, hvor man bare skulle fremad hele tiden, så er man stoppet lidt op og har set en masse muligheder, hvorpå man kan hjælpe hinanden. Det, tror jeg, der kommer noget positivt ud af.

Det håber jeg da også, at når vi vender tilbage til det normale liv, at vi så fastholder venligheden og hjælpsomheden i vores dagligdag. Det har klædt os alle sammen og været dejligt at se.

Hvad er det sværeste valg, du har stået over for de seneste måneder?

Det sværeste valg har været at isolere sig fra Lenettes (Nikolaj Jacobsens kone, red.) forældre og sige, at de ikke måtte komme på besøg. At holde dem indendørs og handle for dem, mens vi fortalte dem, at de ikke måtte besøge os, og vi ikke kunne komme på besøg. Det er ikke, fordi de er syge eller udsatte, men de nærmer sig de 80 år og er derfor i risikogruppen. Så de skulle ikke udsættes for unødvendig fare.

I mit eget liv har jeg aflyst en masse aktiviteter med Dansk Håndbold Forbund, men det har været naturligt, fordi vi ikke kunne gennemføre dem alligevel.

Hvad har været den største konsekvens for dig afledt af coronakrisen?

Der er ingen tvivl om, at den største konsekvens er, at OL er blevet aflyst eller muligvis udskudt. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at skulle til Tokyo her til sommer. Jeg har aldrig været til OL før, så det var noget, jeg så rigtig meget frem til.

Der var brugt mange timer på at lave en rigtig god forberedelse, og en masse mennesker var blevet aktiveret til at kunne sikre, at spillerne og holdet stod skarpt, når vi ankom til Tokyo. Så der har været en masse aflysninger, som er ærgerlige. Næste gang vi mødes, er det ti måneder siden, vi har været samlet.

Men igen, så er det en sportsbegivenhed, og vi er ude i noget i samfundet, der er meget større end sport. Verden står over for større problemer end et OL, der er udskudt.

Hvad har du lært om dig selv under coronakrisen?

Jeg har lært, at det ikke gør så meget at sætte tempoet ned en gang i mellem. Og at kroppen har godt af at trække stikket. Der er ingen tvivl om, at jeg har kørt i et højt tempo i mange år, og at min krop havde godt brug for en pause. Den her pause har været anderledes end en normal ferie, hvor man også gerne vil nå nogle ting. Her har det været helt afslappende.

Fra starten af marts, hvor samfundet lukkede ned, og cirka seks uger frem var der intet at lave. Jeg kunne slappe af og nå nogle ting i hjemmet, som jeg måske ikke ville nå normalt. Min situation har selvfølgelig også været sådan, at jeg ikke har været økonomisk klemt, så det har været roligt på den front.

Og så er vi som familie kommet godt igennem den her tid og har fået genopfrisket det med at være social. Vi har hjulpet hinanden og hygget os på en lidt anden måde. Der har ikke rigtig været noget i fjernsynet ud over nyheder, så der er blevet spillet nogle spil og trænet noget håndbold i haven.