Nyheder

Danskere blev overrasket af farligt vejr og filmede det i tilfælde af, de ikke blev fundet i live

En vandretur på et bjerg i Østrig blev til et kapløb med livet som indsats for en gruppe danskere. Dette er deres fortælling om, hvad de oplevede.

De havde netop nået toppen af bjerget Grosser Grieskogel i Østrig syd for Zell am See.

Sidste del af bjergkammen var ikke for sarte sjæle. Den var smal, og faldt man til en af siderne, var det højst sandsynligt slut.

Men de havde klaret det.

Helge Julius, sønnen Jens Julius, og Helges gode ven Niels Jakobsen med sine to sønner Frederik og Nikolai Jakobsen.

Tre timer havde det taget dem onsdag 1. juli at komme op i 3066 meters højde, og nu skulle det nydes med madpakker og flag i anledning af Niels Jakobsens fødselsdag.

Helge Julius fejrer bjergbestigningen. Lige bag ved ham lurer tordenvejret.

Men en tordensky havde sneget sig ubemærket ind på dem, og da det begyndte at lyne, stod de midt i den.

Situationen var livsfarlig, og der var kun én vej væk: nedover den smalle bjergkam og videre henover et stort område med sne, hvor der kunne gemme sig dybe huller og vandunderstrømninger.

Vejret var skønt, da madpakkerne blev pakket ud. Men der blev ikke taget mange bidder, før maden blev smidt, og danskerne måtte tage benene på nakken.

- Jeg kunne have mistet, dem jeg holder af

Madpakkerne blev smidt, da tordenvejret brød ud, og de forsøgte, så hurtigt de kunne, at komme ned fra bjerget.

Luften var tyk af spænding. Bjerget summede ligesom, fortæller de, og når de rørte ved klipperne, føltes det som at røre ved et stødhegn, fortæller 16-årige Jens Julius.

Alt håret strittede på kroppen, bemærkede hans far.

Den sidste del af bjergkammen var smal og svær at komme over, men de var tvunget til at skynde sig over den.

De var meget tæt på skyerne, de kunne ikke se lyn, men de kunne se, hvordan skyerne lyste op.

- Det var forfærdeligt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg havde taget min søn, min ven og hans sønner med derop. Hvis der skete dem noget, det er jo ikke noget, man kan leve med, siger Helge Julius:

- Det var meningen, at vi skulle have en sjov tur, ikke en tur med livet som indsats. Jeg kunne have mistet dem, jeg holder af. Det var meget ubehageligt.

Her kan man fornemme øverst i billedet, hvor tæt de er på tordenskyen.

49-årige Helge Julius har været afsted mange gange til Østrig for at vandre, så Helge synes, han er godt bekendt med området.

De havde tjekket vejrudsigten, inden de tog afsted, og der var ikke noget, der tydede på, at det skulle blive torden.

Men på de kanter på denne årstid er det ikke unormalt, at der hurtigt kan dannes tordenbyger, forklarer TV 2s vejrvært Peter Tanev.

- Vejret i bjergene kan skifte meget hurtigt. Det er normalt i sommerhalvåret, at det er fint vejr om formiddagen, men så danner der sig nogle små totter rundt omkring, der på forholdsvis kort tid udvikler sig som en hidsig tordenbyge.

- Mange gange opdager man ikke udviklingen, for man kan ikke se det, hvis nu det ligger på den anden side af bjerget og bevæger sig mod toppen, hvor man også selv er på vej hen, siger han.

Her kan man måske fornemme hvor stejlt der er på siderne af bjergkammen, de skulle skynde sig henover.

Selvom vejrværten godt kan lide at opleve ekstremt vejr på sin egen krop, så er denne oplevelse helt klart noget, han gerne vil forblive foruden.

- Det har været livsfarligt, og jeg kan godt forstå, hvis de har været bange.

- Har de dummet sig? Det synes de måske selv, men det er meget svært at forudsige et tordenvejr. Et godt råd er at tage så tidligt afsted på dagen som muligt, da de fleste tordenvejr bliver dannet ud på eftermiddagen, siger Peter Tanev om.

Vejrkortene her for området viser tydeligt, at tordenvejret opstod ud af ingenting og tog kraftigt til over tre timer. Da det hele begyndte, havde danskerne netop nået toppen af bjerget.

De fem danskere nåede toppen af bjerget omkring klokken 13:00. De var placeret indenfor den røde cirkel, og som man kan se på vejrkortene her, udviklede tordenvejret sig kraftigt fra klokken 13:00 til 15:00. Video: Christian Sejer Rasmussen

Løb for livet i overlevelsestilstand

For at komme hurtigt ned, var de nødt til at tage en chance. Det tog for lang tid at komme ned den samme vej, som de kom op.

Men det krævede, at de skulle over et snestykke, hvor de var meget blottede, og sneen kan gemme på alle mulige faldgruber. På et tidspunkt gled Jens Julius, og han kurerede mod en skrænt. Røg han udover skrænten, ville der være 300-400 meter ned.

- Jeg kan bare se, skrænten kommer tættere på, jeg borer mine hænder og fødder ned i sneen. Jeg kommer tæt på kanten, inden jeg stopper, og det eneste, jeg kan gøre, er at holde fast, så godt jeg kan, indtil min far kommer ned og hjælper mig op, siger Jens Julius.

Til venstre i billedet kan man ane det stykke med sne som Jens Julius gled på. Det var skænten til venstre for sneen, han var ved at falde udover.

De fortsatte, så hurtigt de kunne. De væltede og slog sig flere gange. Det var heldigt, de kom ned, uden nogen brækkede noget, fortæller Helge Julius.

- Jeg er ret pumpet på adrenalin. Det eneste, jeg tænker på, er at komme ned. Jeg slog bare overlevelsesinstinktet til, siger Jens Julius.

De har efterfølgende fået at vide af en lokal guide, at turen, de tog med benene på nakken, normalt ville tage cirka to timer. De gjorde det på omkring en time.

Her er gruppen på vej ned i sikkerhed. Til højre i billedet ses Frederik Jakobsen,  der har taget sin bror Nikolai Jakobsen under armen, da han er højdeskræk.

- Har I en god tur?

Da de endelig kom ned i sikkerhed, satte de sig, og de kunne mærke, hvordan blodet pumpede rundt i kroppen.

De havde skrammer alle vegne. Jens Julius blødte lidt fra albuen efter et fald.

Han kiggede på sin telefon. Der var en sms fra Jens Julius mor. Hun spurgte, om de havde en god tur. De kom i tvivl, om de skulle fortælle, hvad der var sket, men gjorde det alligevel.

På turen ned havde de filmet med deres telefoner. Helge Julius har siden tænkt på, om det kunne have tiltrukket et lyn.

Men hvorfor brugte I overhovedet tid på at filme, hvad der skete, når I siger, at I var nødt til at flygte for livet?

- Jeg var nødt til at dokumentere det, for hvis nu vi ikke blev fundet i live, så kunne folk se, hvad der var sket med os, forklarer Jens Julius.

Dagen efter skulle de have været på klatretur, men de blev enige om at tage den med ro. Dagen stod derfor på minigolf og eftertænksomhed.

Dagen efter den dramatiske bjergbestigning, var der brug for en mindre vild aktivitet i form af en omgang minigolf.

- Jeg kan godt få det dårligt, når jeg tænker på det, der er sket, siger Jens Julius.

Men lørdag er de efter planen i gang igen, når de skal riverrafte. Det er heldigvis ikke så farligt, forsikrer Helge Julius.

- De her oplevelser man får med sine børn, de er helt unikke, og man får nogle gode tætte bånd. Meget af det, vi oplever, er der ikke mange der har prøvet, siger han.

Han mener, at man ved at presse sig selv og overtræde personlige grænser, såsom da de om tirsdagen sprang 12 meter ned igennem klippekløfter for at lande i små bjergsøer med gletsjervand, giver noget robusthed til at tackle problemer i hverdagen.

Og det er Helges søn enig i.

- Man lærer at bevare roen og fokusere, og det kan man bruge derhjemme, siger han.

De er dog begge enige om, at oplevelsen på Grosser Grieskogel var en tand for spændende, og det er ikke noget de har lyst til at prøve igen.

Alting ånder fred, da den lille bjergbestigergruppe var på vej op på bjerget.