Amalie Dollerups store dilemma - måtte afskære barnet fra bedsteforældrene
Amalie Dollerup, som spiller grossererdatteren Amanda i 'Badehotellet', har på grund af coronakrisen fået ændret sine sommerplaner.
Hvordan har coronakrisen ændret din sommer?
Optagelserne til 'Badehotellet' sæson 8 skulle have været gået i gang i starten af juni og varet måneden ud. Men på grund af coronakrisen er det hele blevet udskudt til august. Da jeg er på barsel med min søn, August, betyder det bare, at barslen er blevet forlænget, og det, synes jeg jo kun, er dejligt.
En anden ændring er, at min mand, Andreas Jebro, og jeg havde planlagt, at vi skulle begynde at køre vores søn ind i institution på et tidspunkt i løbet af sommeren. Det er også blevet udskudt på grund af coronavirus. Vi har ikke fået plads til ham endnu, hvilket er en rimeligt stor usikkerhedsfaktor, da vi begge skal arbejde fra 1. august.
Ellers skal vi stadig i sommerhus, som planlagt, og bare tulle rundt og hygge os sammen med vores familier. Det er et hus, vi låner af familie.
Hvordan oplevede du den aften, hvor Danmark lukkede ned?
Jeg kan huske, at vi om eftermiddagen 11. marts gik en tur rundt om Søerne sammen med nogle venner. Vi snakkede om muligheden for, at landet blev lukket ned, sådan som det var sket i andre lande på det tidspunkt. Kunne det ske? Nej, det ville alligevel være lidt for vildt, mente vi. Og lidt surrealistisk.
Da pressemødet blev sendt om aftenen, sad jeg med store øjne og meget lange ører og lyttede. Og jeg blev på en eller anden måde rørt og tænkte: Hvad skal der ske med vores verden? Og hvor er det sindssygt, at det er kommet så vidt.
Samtidig var der nogle mennesker, som jeg virkelig følte tog hånd om os som samfund og som borgere. Jeg blev enormt stolt over, at vi har en kvindelig statsminister, som kunne berolige os på den måde og virkelig tage ansvar.
Hvilken oplevelse har været mest skelsættende for dig i de seneste måneder?
Set i et større perspektiv - i forhold til min branche - så er det da dejligt at se, hvor meget folk virkelig har forstået, hvad kultur betyder for dem i en krisetid. At vi har brug for at have et fællesskab. Om det så er omkring sang og musik eller tv-serier og film.
Jeg synes, det er virkelig skønt, at fællessang er blevet så populært igen. Jeg fik selv lov til at synge 'Musens sang', som jeg holder meget af, en fredag aften på direkte tv.
Det giver pludselig mit fag meget mening, at det også kan bidrage med noget i de her tider ved at gøre folk glade og underholde dem, for eksempel med genudsendelser af 'Badehotellet'.
Hvad er det sværeste valg, du har stået over for under coronakrisen?
Jeg synes da, det var svært at sige til min søn, at han ikke måtte se sine bedsteforældre. Fordi det er jo nogen, som han virkelig godt kan lide at være sammen med. Men det var nødvendigt, for at vi kunne passe på dem. Det er jo det, der er paradoksalt.
Så det er blevet til meget Facetime, og han forstod ikke helt dét at se dem på en skærm. Han er jo lige fyldt ét år (17. juni, red.).
Det er selvfølgelig ærgerligt, at vores nærmeste familie og venner ikke har kunnet se den udvikling, som vores søn har taget i de måneder. For der sker så meget.
Men sådan har vilkårene været for alle, og så må man klemme ballerne sammen, finde ud af det, og få det bedste ud af det.
Hvad har været den største konsekvens for dig, afledt af coronakrisen?
Det har først og fremmest været den afbrudte familiekontakt.
For min mand og jeg har der også været en anden konsekvens. Vi havde nemlig gennem halvandet år planlagt, at vi fra starten af marts skulle bo tre måneder i en lejlighed i Aarhus, hvor han skulle medvirke i en forestilling på Aarhus Teater. Men den blev aflyst på grund af corona-nedlukningen.
Aarhus er vores by. Det var der, vi mødte hinanden. Så vi havde glædet os til at vende tilbage i en periode.
Men i stedet har vi så begge kunnet være sammen med vores søn herhjemme, og det har selvfølgelig været dejligt.
Hvilke vaner har du ændret?
Jeg synes faktisk, at jeg kom ind i en meget god rytme omkring at deltage i onlinetræning herhjemme. Når man bor i en lejlighed på femte sal (på Amager, red.), har man simpelthen brug for at lave noget, så man ikke går fuldstændig til.
Og så er det helt perfekt med en halv times træning derhjemme, når jeg netop er på barsel og har en søn, som tager nogle små lure i løbet af dagen.
Hvad er det vigtigste, du har udrettet i de seneste måneder?
Det er min søn og min søns udvikling. Det er helt sikkert. Det er det, jeg har udrettet. Og dét at vi som forældre har kunnet være der så meget for vores søn og deltage i hans udvikling. Det, synes jeg bare, har været skønt.
Hvad har du lært om dig selv under coronakrisen?
Jeg har altid boet midt i byen og været en rigtig bykvinde. Det har været en meget stor del af mit og min mands liv at kunne bruge byen; gå på café og være kulturelt orienterede ved for eksempel at tage i teatret og i biografen.
Men på grund af coronakrisens kultur-lockdown kunne vi lige pludselig ikke nogen af tingene. Så vi skulle finde alternativer og fandt heldigvis også en glæde ved naturen. Vi tog oftere i skoven og tog tit ned til stranden med vores søn.
Vi har været rigtig meget i naturen, og jeg har fundet ud af, at jeg nyder det. At jeg kan være i det, og at jeg virkelig sætter stor pris på at opleve den sammen med min søn.
Så dét, jeg har lært om mig selv, er, at jeg for en tid faktisk godt kan undvære byens liv og leben. Det har været en stor øjenåbner for mig.