Nyheder

Dagens nyheder 30. juni

Livecenteret opdateres ikke længere.

Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan tippe TV 2s journalist her.
 

Højeste daglige smittetal i Texas

Med næsten 7000 nye tilfælde af coronasmitte har Texas tirsdag registreret det højeste antal på en dag, siden pandemien begyndte. Det oplyser delstatens sundhedsmyndighed ifølge Reuters. Texas har som en del andre stater genindført en række restriktioner for at bremse en genopblussen af smittespredning. Det skriver Ritzau.

Prins udskyder konfirmation

Prins Christians konfirmation bliver udskudt. Den skulle ellers havde fundet sted i løbet af dette forår, men kongehuset oplyser til Ekstra Bladet, at det først vil ske næste år. Det skyldes coronakrisen. 

Mindst 19 dræbt i eksplosion i Teheran

Mindst 19 personer meldes nu dræbt i en gaseksplosion på en klinik i Teheran. Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Isna ifølge AFP, skriver Ritzau. En talsmand for brandvæsnet i Irans hovedstad oplyser, at det var gasflasker i bygningens kælder, der eksploderede som følge af en brand. Tidligere på aftenen skrev nyhedsbureauet Reuters, at 13 personer havde mistet livet.  

Slagsmål ved banegård

Flere mænd har ifølge Jydske Vestkysten været involveret i et slagsmål ved Esbjerg Banegård tirsdag. Politiet har afspærret området af den årsag, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til avisen. En person skulle være kommet lettere til skade. 

Dropper at udbrede antistoftest

Mens man i Sverige satser på, at antistoffer mod coronavirus kan give immunitet i op til et halvt år, er myndighederne i Danmark ifølge Politiken gået helt væk fra ideen om at udbrede test til danskerne for antistoffer på individniveau. Sundheds- og Ældreministeriet lægger over for Politiken til grund, at man ikke ved, i hvilken grad antistoffer giver immunitet. Det skriver Ritzau. 

13 dræbt ved eksplosion i Iran

13 personer har mistet livet efter en eksplosion ved et sygehus i Teheran i Iran, Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge nyhedsbureauet er meldingen på iransk stats-tv, at eksplosionen skyldtes et gasudslip.

Senere på aftenen er tallet blevet opjusteret til 19 dræbte ifølge AFP, skriver Ritzau. 

Plejesektoren skal testes jævnligt

Ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen skal fremover testes for coronavirus jævnligt. Det har Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og regeringen aftalt, fremgår det af en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet. Den enkelte kommunes smitteniveau afgør, hvor hyppigst personalet skal testes.

Grillpølser og pålæg tilbagekaldes af producent

Slagter Kirkeby tilbagekalder en række madvarer, som indeholder sennep og selleri. Hverken sennep eller selleri er opgivet som allergener på pakkerne, hvilket skyldes tilbagekaldelsen. Det gælder rullepølsen og grillpølser, som er solgt i købmænd og supermarkedet i Ringkøbing, Skjern og Kibæk, skriver Fødevarerstyrelsen.

Otte døde under demonstrationer i Ethiopien

Mindst otte personer er døde og 80 sårede under demonstrationer i bye Adama i Ethiopien. Det oplyser en læge til nyhedsbureauet Reuters. Ifølge bureauet er protesterne brudt ud, efter den populære sanger Hachalu Hundessa er blevet dræbt mandag, skriver BBC.

Flere end sidste år bestod indfødsretsprøven

1957 personer svarende til 64,9 procent af deltagerne ved indfødsretsprøven, der blev afholdt den 3. juni, bestod. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse. Tallet for antal beståede deltagere er højere end ved den forrige indfødsretsprøve i november 2019. Her bestod 57,6 procent.

Tre amerikanske stater udvider karantæne-regler

De tre amerikanske stater New York, Connecticut og New Jersey, har ifølge NBC fordoblet antallet af andre amerikanske stater, hvor der kræves karantæne, når borgere fra disse stater kommer til en af de tre stater. Borgere fra i alt 16 amerikanske stater skal nu i karantæne, hvis de rejser til New York, Connecticut eller New Jeresey. Det sker for at begrænse spredningen af smitte med corona-virus.

Nye sikkerhedslove for Hongkong: Terror kan straffes med fængsel på livstid

De kinesiske myndigheder har via det kinesiske nyhedsbureau Xinhua offentliggjort detaljer om en ny sikkerhedslovgivning for Hongkong. Blandt andet kan terrorisme nu straffes med op til fængsel på livstid.

Tre mænd frifundet for drabsforsøg

Tre mænd, der i byretten blev idømt 11 og 12 års fængsel for drabsforsøg i forbindelse med en skudepisode er tirsdag blevet frifundet i Østre Landsret. To andre mænd er idømt 11 og 12 års fængsel i sagen. Det oplyser to af mændenes forsvarsadvokater til Ekstra Bladet.

Kvinde påkørt af tog

En kvinde er blevet påkørt af et tog på Frederiksværkbanen mellem Ølsted og Frederiksværk. Det skriver SN.dk. Ifølge mediet er politi, brandvæsen og ambulancer til stede, men der er ikke flere informationer i sagen. 

Flyselskabs tilladelse suspenderet i seks måneder

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur suspenderer Pakistan International Airlines' tilladelse til at operere i EU i seks måneder. Det meddeler en talsmand for selskabet ifølge Reuters.

For godt en måned siden, 22. maj, styrtede et af selskabets fly ned ved Karachi i Pakistan med 91 passagerer og otte besætningsmedlemmer ombord. To personer overlevede styrtet. 

Skuespiller Carl Reiner er død

Skuespiller Carl Reiner er død.

Skuespiller og filminstruktør Carl Reiner er død. Han blev 98 år. Det skriver Reuters, der citerer magasinet Varity. Han har vundet en række filmpriser og -anerkendelser. Blandt andet ni Emmy-awards og en Golden Globe. Han var blandt andet med i Oceans 11 og en række andre film - primært komedier. 

Datatilsynet åbner sag mod TikTok

Datatilsynet har åbnet en sag mod den populære videoapp TikTok. Undersøgelsen skal afklare, om tjenesten lever op til reglerne for databeskyttelse. Det oplyser Datatilsynet i en meddelelse. 

- TikTok er meget populært blandt især børn, som ifølge GDPR (EU's persondataforordning, red.) har krav på en særlig beskyttelse af deres oplysninger. Derfor ser vi nu på omfanget af den behandling af personoplysninger, der sker i appen, siger Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano i meddelelsen.

Sverige registrerer yderligere 23 coronadødsfald

Der er registreret yderligere 23 døde med coronavirus i Sverige. Dermed er i alt 5333 personer døde med coronavirus i landet, oplyser den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, ifølge Ritzau. Det totale antal smittede i Sverige ligger nu på 68.451 personer.

Forsvarsministeriets departementschef fratræder

Forsvarsministeriet skal have ny departementschef. Det oplyser Forsvarsministeriet i en meddelelse. Den nuværende person i stillingen, Thomas Ahrenkiel, fratræder stillingen i august for i stedet at blive Danmarks ambassadør i Berlin fra 1. september 2020.