Nyheder

D-A-D lukkede Roskilde Festival efter tragedien: Det føltes næsten, som om man selv døde

Ni personer omkom til en koncert på Roskilde Festival i 2000. Dagen er blevet markeret på festivalpladsen.

- Roskilde, lad os prøve at lave noget smukt.

Jesper Binzer holder en tændt fakkel i sin hånd og bevæger sig ud mod scenekanten på Orange Scene på Roskilde Festival.

Når jeg tænker tilbage, så har jeg været med til at stå på folk, der måske har været døde

Claus Andersen, festivaldeltager i 2000.

Han rækker den ud til den forreste del af publikum, som sender den videre bagud.

D-A-D-forsangeren henter endnu en fakkel med ild i og gentager handlingen. Og endnu én og endnu én. I alt otte fakler bliver rakt ud til publikum foran Orange Scene.

Én fakkel for hver af de unge, der to dage forinden var omkommet foran Orange Scene. Mast til døde ved en Pearl Jam-koncert 30. juni 2000. Senere døde endnu én person, så tallet kom op på ni.

To dage efter tragedien fik D-A-D den tunge opgave at lukke festivalen med en koncert på Orange Scene.

DAD afslutter festivalen på Orange Scene. Her rækker Jesper Binzer en af otte fakler ud til publikum.

- Vi kunne mærke en kæmpe taknemmelighed fra publikum, siger Jesper Binzer, som TV 2 har mødt på 20-årsdagen for tragedien.

- En ven af én af de omkomne kom til os og sagde, at det var det eneste, han havde brug for, siger forsangeren.

Sekunder fra at dø

Dagen er blevet markeret mange steder i Danmark. Pearl Jam har udsendt en officiel meddelelse, hvori de erkender deres ansvar for ulykken og undskylder.

Claus Andersen fra København har også markeret dagen. Det gør han hvert år.

Vores uskyld var også røget. Det føltes næsten, som om man selv døde

Jesper Binzer, forsanger, D-A-D

Hvert år, 30. juni, tager han til Roskilde og står foran mindestenen på festivalpladsen i Roskilde i respekt for de ni omkomne. Knæler foran mindestenen, deler en øl med de døde.

Claus Andersen var selv blandt publikum den skæbnesvangre aften for 20 år siden. Han var selv sekunder fra at dø, da han faldt i den tætpakkede menneskemængde

- Det var nærmest umuligt at rejse sig op fordi der lå 440 kilo oven på én, siger Claus Andersen, der blev hevet op af en anden festivaldeltager, siger han.

Der er lagt blomster til minde om de ni omkomne under Roskilde Festivalen i 2000 ved Mindelunden på Dyreskuepladsen i Roskilde, tirsdag den 30. juni 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

- Det er ret vildt og ubærligt. Det er derfor, jeg er her i dag ved mindestenen, siger Claus Andersen.

Ville ikke spille

Claus Andersen var også til stede to dage efter, da D-A-D trådte op på scenen i et forsøg på at læge publikums sorg.

For som han siger:

- Der er ikke noget bedre Roskilde-husband end D-A-D. Hvis nogle skulle kunne gøre det, var det dem.

Men det var ikke alle i bandet, der ville spille koncerten, fortæller Jesper Binzer.

- Der var også nogle af os, som ikke ville spille. Der var mange, der sagde til os, at man ikke skulle danse på grave, siger han og fortsætter:

- Men vi havde været en stor del af festivalens historie op til hændelsen, vi havde spillet på Orange Scene 11-12 gange. Når man er der i de gode tider, skal man også være der i de dårlige.

D-A-D blev nødt til at lave hele deres set om. Bandet spillede kun numre, man ”kunne reflektere til” og ballader.

- Vores uskyld var også røget. Det føltes næsten, som om man selv døde, siger Jesper Binzer.

Bandet sluttede koncerten med signatursangen 'It's After Dark'.

Kulturen havde sine grænser

Der var noget andet end ni mennesker, der døde den aften i juni for 20 år siden.

En ungdomskultur, der i al sin uskyldige naivitet følte sig uovervindelig, mødte også sit endeligt.

Det mener Erik Jensen, journalist og forfatter til en bog om Roskilde Festival.

- Man forbandt jo rocken med den ultimative frihed, og dét forbandt man med Roskilde Festival. Det var det ideelle sted at tage hen og udleve det, siger Erik Jensen.

Men det ændrede sig efter ulykken, mener han.

- Ulykken ændrede alt på den måde, at man blev klar over, at den ungdomskultur, der startede i 1960’erne, og som havde vokset sig vildere og vildere, havde sin grænser, siger han.

- I en kultur, der lever af sin frihed, vildskab og sin heftighed, fandt man ud, at man blev nødt til at tage hensyn til hinanden, siger Erik Jensen.

Dagen efter tragedien mindedes festivalgængerne de omkomne.

Jesper Binzer er enig i, at det var "en uskyld, som bands og koncertgængere mistede" den aften.

- Det kunne jo være sket for os. Dengang var det jo en del af charmen, at man møjede rundt med og ind i hinanden. Bevidstheden om, at det kunne blive så farligt eksisterede slet ikke på det tidspunkt, siger han.

Stille på festivalpladsen

På festivalpladsen er der i dag stille.

Coronavirussen har aflyst festen, og kun Claus Andersen og andre, der vil mindes de omkomne, bevæger sig lydløst rundt.

En stilhed, der har påvirket Jesper Binzer.

- Efter 20 år er der fred lige præcis på denne dag. Det er meget smukt, synes jeg.